Kronik

IT handler om tro

6. august 1999

Internetaktier er hurtige penge eller pludselig død

Det virtuelle rum
Jeff Bezos - Why Him (and not you) - hvorfor ham (og ikke dig)".
Sådan lød det retoriske spørgsmål på forsiden af det amerikanske magasin Wired i marts. Trykt på et billede af en tyndhåret, 35 årig mand med brune øjne og et venligt smil. Men kigger man nærmere på billedet, opdager man den gnist af vanvid, der ligger i hans venstre øje. Smilet forandres. Her stikker noget under!
Hvem er Jeff Bezos? Han er boghandler. Hvorfor skulle nogen ønske sig at være boghandler i stedet for boghandleren? Fordi denne særlige boghandler er stifter og ejer af Amazon.com. Verdens første og ubetinget største boghandel placeret på internettet. En boghandel, der er mere værd end samtlige amerikanske boghandler tilsammen. 210 milliarder kroner, hvilket er mere end olieselskabet Texaco for nu at sammenligne med en anden kendt branche.
De 8,4 millioner kunder er glade, Amazon.com ligeså. I 1998 omsatte de for 4,3 milliarder kroner fordelt på bøger, cd'er, computerprodukter og auktioner.
Og Jeff Bezos selv? Nummer ni på Forbes liste over verdens rigeste mænd med en personlig formue på cirka 85 milliarder kroner - mindre end fem år efter at denne computeruddannede milliardær forlod sit job hos hedge fonden D.E. Shaw i New York City for at flytte til Seattle med en ide om at sælge bøger over internettet. På et tidspunkt da denne teknologi stadig var på babystadiet.
Bezos formue er dog ikke i cool cash. Den er bundet i aktier i hans firma. En formue skabt efter bare to år på børsen.
Set med den traditionelle finansverdens øjne er det helt usædvanlige ved denne rigdom og succes, at Amazon.com havde et underskud på 875 millioner sidste år. Og det ser ikke ud til at de røde tal forsvinder i år. Alene det faktum at firmaets værdi er 48 gange større end omsætningen burde få alarmklokkerne til at ringe hos investorerne.
Normalt fastsætter man et firmas aktieværdi udfra dets evne til at tjene penge. Jo større indtjening desto større værdi har firmaet. Den regel gælder ikke for internetfirmaer. Den digitale boghandler er langt fra det eneste eksempel på amerikanske internetfirmaer med tårnhøje aktiekurser, som endnu ikke har kunne præstere andet end røde tal på bundlinien. Alligevel skyder værdien af deres aktier til himmels.

Hele eventyret startede i august 1995, da Netscape gik på børsen. Et lille softwarefirma som havde opfundet det stykke grafiske software, der gør at man kan navigere på world wide web med hypertekst og billeder. Allerede på den første dag steg kursen på firmaets aktier med 108 procent. Og så var ballet åbnet.
De seneste fire år er den amerikanske forretningsverden blevet vendt op og ned med en lang række firmaer, der består af få personer med en god ide, et lille kontor - Bezos startede tro mod computermytologien i garagen - og et beskedent antal computere. Deres produkt kan ikke tages i hænderne og føles på. Det er såkaldt brainware. Og det kan ikke umiddelbart prissættes i forhold til den traditionelle industri, der producerer udfra almindelige regler om udbud og efterspørgsel.
De nye internetfirmaer kan udelukkende få fastlagt deres værdi udfra troen på deres fremtidige potentiale. Ikke uden grund kalder mange af de nye direktører sig selv for prædikanter, fordi det hele handler om tro. Mange af disse direktører hævder, at de bruger op mod halvdelen af deres tid på at prædike deres egen succes.
Man kan næsten sige, at de taler deres aktiekurser op. Derfor ser vi Jeff Bezos lettere maniske smil på forsiden af magasiner som Wired og Fortune. Han skal overbevise sine investorer om, at han nok skal tjene penge engang ude i fremtiden.

Internetaktier er riskofyldt spekulation. Man bliver forgyldt - men man kan også blive slemt forgældet, fordi den teknologiske udvikling i computer- og softwarebranchen og ikke mindst på nettet tit sker i store - ofte uventede - teknologiske tigerspring. Det er ganske svært at forudsige udviklingen på en bestemt aktie.
Amazon.com bliver af eksperter stadig betragtet som en meget risikofyldt aktie, mens søgemaskinen Yahoo er kommet ind i varmen som et mere sikkert værdipapir. Måske fordi Yahoo faktisk kan fremvise et overskud på beskedne 175 millioner kroner. Men samtidig er der her i udpræget grad tale om et firma, der egentlig handler med det rene ingenting. En vejviser i en digital verden, hvis indhold ligger på fire kraftige computere i en kælder i Californien. Og så ejer Yahoo end ikke computerne selv.
På tre år er Yahoos aktieværdi steget med over 3.000 procent. Firmaet er nu knap 245 milliarder kroner værd. Ganske godt gået for et firma startet af to studerende på et collegeværelse for mindre end fem år siden. Når et internetselskab bliver introduceret på børsen, så sker det kun med en begrænset mængde aktier. I Yahoos tilfælde blev de revet væk - og kursen kørt op - på grund af de mange hedge fonde og såkaldte day traders, der findes i USA. En day trader er typisk en person, som har opgivet sit normale job for i stedet at sidde ved computeren og handle med aktier. Ifølge Time Magazine er der omkring 5.000 day traders i day trade firmaer, men tager man de mange private 'hjemmehandlere' med, så findes der cirka fem millioner day traders i USA.
Når først aktiekursen er blevet drevet op, så laver man et stykke tid efter en ny emission og forøger dermed firmaets værdi. Men aktierne kan skifte ejer meget hurtigt. Hedge fonde og day traders er troløse.

Der har været røster fremme om, at markedet for internetaktier er som en sæbeboble, der pludselig brister. Men trods en lille tilbagegang i starten af dette år er væksten fortsat omend i et lidt lavere tempo.
Internetaktierne er overvejende et amerikansk fænomen. Branchen fylder i dag 22 procent af det amerikanske aktiemarked mod kun otte procent i Europa. Men til gengæld hiver væksten på internettet mange andre typer virksomheder med sig. Teleselskaber, finanssektoren, reklamebureauer, medievirksomheder, producenter af computerudstyr og mobiltelefoner. I de fleste tilfælde selskaber, hvor der er et mere lige forhold mellem pris og indtjening end i tilfældet internetaktier. På den måde fungerer netbranchen som motor for et stadig større net af ydelser og produkter i den mere traditionelle erhvervsverden. I en verden bygget på forventninger frem for profit handler det om konstant at positionere sig på markedet.
At se teknologiens nye muligheder før de andre, og prædike sin vision om succes. Derfor er det ikke uden grund, at chipproducenten Intels administrerende direktør Andrew Grove har udgivet en bog med titlen Only the Paranoid Survive - kun de paranoide overlever. Når man som Bill Gates og andre har sin formue i aktier, hvis værdi bygger på forventninger mere end virkelighed, så SKAL man være på vagt - hele tiden.
Michael Dell fra Dell Computers - personlig formue knap 100 milliarder kroner - taler om 'band with seperation anxiety' - angst for at blive koblet af informationsstrømmen.
For hvem ved om markedets forventninger pludselig skifter, og en anden prædikant løber med ens disciple?

Henrik Føhns er redaktør af
Harddisken på DR Radio P1, www.dr.dk/harddisk

apropos - Internetaktier

For et par måneder siden stillede magasinet Fortune fire regler op for internetaktier.
*Internetaktier er ikke som andre aktier; firmaerne har kun en lille eller slet ingen indtjening og deres vækst er nærmest umulig at forudsige.
*Ryggesløshed betaler sig; hvis reklamekampagner, almindelig blær eller uddeling af gratis produkter kan drive kursen i vejret, så er det ok.
*Pengene er derude; investorerne står i kø, man skal bare udstede aktier i små portioner, løbende. Amazon.com rejste 'kun' 350 millioner kroner ved deres første aktieemisson, men har siden rejst yderligere 11,5 milliard.
*Man skal bevæge sig stærkt ellers er man død. Eller som Jomei Chang fra Vitria Technology siger: "Der er ingen gemmesteder. Nettet tvinger dig på tæerne hvert minut, hvert sekund."
Men investorerne skal også være på vagt. Den nyeste massemordstragedie i USA i forrige uge, hvor en familiefader slog sin kone, to børn og sig selv ihjel, skyldtes faktisk internetaktier. Mark Barton havde angiveligt tabt 3,5 million kroner som day trader - især på internetaktier. Derfor besøgte han også lige de to day trade kontorer i Atlanta, hvor han havde haft sin gang og skød yderligere en håndfuld mennesker, før han tog sit eget liv.
Private danske investorer kan også købe amerikanske internetaktier. Men handler man gennem en investeringsforening, bliver risikoen spredt ud på et større udbud af såkaldte teknologiaktier. For eksempel oplyser Danske Invest, at de aldrig investerer mere end 10 procent af porteføljen i internetaktier.

Henrik Føhns

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu