Kronik

Nu kommer dommedag

25. august 1999

Terror og kriminalitet præger den japanske sekt, Aum Shinrikyo, som har forudsagt udbruddet af Tredje Verdenskrig i september, hvor USA vil angribe Japan med kemiske våben

Tro & Filosofi
Til september er det slut. Da kommer dommedag - ifølge den japanske sekt Aum Shinrikyo. Sektens leder, Shoko Asahara, har forudsagt, at i september 1999 vil USA angribe Japan med kemiske våben. Angrebet bliver optakt til Tredje Verdenskrig. Kun sektens medlemmer vil overleve, mens jorden op til årtusindeskiftet går under i det Armageddon, som er beskrevet i Johannes' Åbenbaring: "... Den syvende engel hældte sin skål ud over luften, og der lød en høj røst ud fra templet, fra tronen, som sagde: 'Det er sket!' Der kom lyn og tordenbrag, og der kom et stort jordskælv ... Hver ø forsvandt, og bjergene var ikke mere til. Blytung hagl faldt ned fra himlen over menneskene..."
Apokalyptiske syner som disse, der afslutter Bibelen, har Shoko Asahara dateret ved hjælp af den berømte franske astrolog Nostradamus fra det 16. århundrede. Nostradamus skal have forudset både Napoleons og Hitlers komme; men hans spådomme er højst obskure, navnlig fordi de savner kronologi. Ikke des mindre er Nostradamus' ca. 1000 fireliniede vers om fremtiden, hans quatrains, blevet genudgivet og oversat igen og igen, siden de udkom første gang i 1555, og nu indgår de altså som et af Aum Shinrikyos læreskrifter.
Til læren hører tillige elementer af buddhisme og hinduisme, bl.a. troen på Shiva, guden der forener alle modsætninger. Han, der både skaber og tilintetgør, er mild og skrækindjagende - og på én gang i evig hvile og rastløs aktivitet. 'Aum' i sektens navn er da også et magisk hinduistisk ord. 'Shinrikyo' derimod er japansk for 'Den højeste Sandheds Lære'.

Sekten blev grundlagt i 1987, efter at Shoko Asahara (med det borgerlige navn Chizuo Matsumoto) havde studeret yoga, meditation og askese i Himalaya. Med sin blanding af kristendom, buddhisme og hinduisme blev Aum Shinrikyo populær. Shoko Asahara lovede verdensfred i 1000-årsriget efter Dommedag; han prædikede næstekærlighed og åndelige værdier, og tog samtidig klar afstand fra den omsiggribende amerikanisering af det japanske samfund. USA var Ondskabens Imperium.
I 1989 blev Aum Shinrikyo anerkendt som et trossamfund i Japan. Midt i 90'erne nåede sekten op på 10.000 medlemmer. Tallet sættes dog i relief af, at andre religiøse og ny-ny religiøse bevægelser i Japan regner deres medlemmer i hundredtusinder. Men Aum Shinrikyo havde desuden afdelinger uden for Japan: i USA, på Sri Lanka, i Tyskland samt en afdeling i Rusland, hvis medlemstal er blevet anslået til ikke færre end 30.000. Den halvblinde, men karismatiske Asahara blev dyrket som både guru og Messias, og medlemmerne blev opfordret til at leje eller købe en særlig hovedbeklædning, som - trådløst - koordinerer bærerens hjernesvingninger med Mesterens.
I 1995 blev sekten med et slag verdenskendt. Fem af dens medlemmer mødtes den 30. marts 1995 klokken otte om morgenen på Kasumegaseki-stationen, hvor tre af Tokyos undergrundslinier løber sammen. Her steg de på forskellige tog, og ved hjælp af spidsede paraplyer punkterede de deres medbragte nylonposer med nervegassen sarin. Selv iførte de sig gasmaske, mens tolv sagesløse passagerer omkom, og mere end 5000 blev gasforgiftet under vild panik i morgenmyldretiden.
I forbindelse med politiets efterforskning af denne terroraktion blev det afsløret, at Aum Shinrikyo allerede i 1994 havde udført et lignende gasangreb. I en halv snes minutter havde medlemmer af sekten sprayet sarin ud over en parkeringsplads i byen Matsumoto i det centrale Japan med det resultat, at syv tilfældige mennesker døde.
Aktionen var hævn for, at 140.000 indbyggere i Matsumoto havde skrevet under på en protestadresse vendt mod Aum Shinrikyos storstilede planer om at bygge et træningscenter i området.

Efterforskningen efter sarin-angrebet i Tokyos undergrundsbane viste tillige, at Aum Shinrikyo befandt sig i nærmest permanent belejringstilstand i forhold til det officielle Japan. Terroren i togene havde da også til formål at fremkalde statskup-lignende tilstande. Aum Shinrikyo havde opbygget egne institutioner, som foreløbig skulle bekæmpe de statslige myndigheder, men som skulle erstatte disse myndigheder, når Dommedag kommer.
Sekten havde oprettet egne ministerier, bl.a. et terapiministerium, et efterretningsministerium og et ministerium for Sandhed, Videnskab og Teknologi. Sekten havde ikke blot egne klostre, hvor dets præster flyttede ind efter at have doneret alt, hvad de ejede, til sekten, men også egne børneinstitutioner, egne skoler, egne hospitaler. Sekten drev desuden produktionsvirksomheder, bl.a. teplantager og fabrikker, som producerede tunge skydevåben. Og sidst, men ikke mindst: gennem stråmænd ejede sekten fabriksanlæg til fremstilling af biologiske og kemiske våben.
Under politiundersøgelserne kom det ligeledes frem, at denne stat i staten var stramt hierarkisk opbygget, og at sektens medlemmer blev holdt på plads med LSD. Den bevidsthedsudvidende syre blev givet enten som led i de religiøse ritualer, eller den blev doseret som medicin. Desuden anvendtes ren terror som et middel til at slå ned på alle afvigelser. Eksempelvis forsøgte en kritisk Aum Shirikyo-tilhænger sammen med en 'afhopper' - en farmaceut - at bortføre sin gamle mor fra et af sektens hospitaler; men bortførerne blev taget på fersk gerning og som forrædere fremstillet for lederen og hans råd. Her fik sønnen ordre til at dræbe sin medsammensvorne mod selv at gå fri, hvorpå han strangulerede farmaceuten, mens de andre så på.
Man kan spørge, hvorfor de japanske myndigheder har valgt at føre straffesag mod de mest belastede af Aum Shinrikyos medlemmer uden samtidig at skride ind mod sekten som sådan. Hvorfor er denne dommedagssekt, der kun vanskeligt lader sig skelne fra en terroristgruppe, egentlig ikke blevet forbudt?
Den japanske regering har faktisk overvejet et sådant skridt. I januar 1997 forelagde man spørgsmålet om en Aum Shinrikyo-lov for et panel af jurister. Panelet kom imidlertid til den konklusion, at en sådan lov ville stride mod den japanske grundlovs paragraf 20 om religionsfrihed.

Men det er ikke kun på grund af jura, at den japanske regering har tøvet med at fremsætte forslag til en lov, der forbyder Aum Shinrikyo. I Japan er der nærmere sammenhæng mellem religion og politik, end vi er vant til.
Det største oppositionsparti i Japans parlament er Komeito (Antikorruptionspartiet), og Komeito er den politiske gren af den buddhistiske sekt Soka Gakkai, der har 15-16 milllioner tilhængere. Rent bortset fra, at Soka Gakkai lige siden 1930'erne har været stærkt nationalistisk og 100 procent bifalder Aum Shinrikyos anti-amerikanske holdninger, vil Komeito af principielle grunde sætte sig imod ethvert forslag om at forbyde religiøse sekter.
Frem for at gå lovgivningens vej har Japans regering derfor i stedet ladet iværksætte en tæt overvågning af Aum Shinrikyos fortsatte aktiviteter. Sikkerhedstjenestens seneste rapport blev offentliggjort den 12. februar 1999. Heri læses at Aum Shinrikyo eksisterer i bedste velgående. Pengene ruller ind, fra personlighedsudviklende kurser og fra køb og salg inden for IT-branchen. Siden oktober 1998 har Aum Shinrikyo påny haft en daglig ledelse, idet Shoko Asaharas teenagedatter Rika Matsumoto har overtaget faderens post.
Medlemtallet vokser, der oprettes nye afdelinger, og der føres en aggressiv hvervekampagne - også uden for Japans grænser. Aum Shinrikyo har tydeligvis travlt. Det er snart september 1999. Dommedag.

Henrik Stevnsborg er docent og dr. phil. på Det Retsvidenskabelige Institut, Københavns Universitet

Apropos - Er Aum Shinikyo en religion?
Er Aum Shinrikyo overhovedet en religion? Det mener religionsforskerne. I Politikens bog om religioner og religiøse bevægelser fra 1996 er Aum Shinrikyo medtaget i Esben Andreasens kapitel om shinto, buddhisme og nye religioner i Japan.
Godtnok står der mest om sektens terrorisme. Men denne karakteriseres som netop 'religiøs terrorisme'. Et endnu klarere ja til, at Aum Shinrikyo er en religion, gav religionshistorikeren Jørn Borup i Kristeligt Dagblads kronik den 12. juni 1998. Aum Shinrikyo er nemlig, som det hedder i kronikkens titel, en religion, der 'løb løbsk,' men vel at mærke en religion.
"Aum Shinrikyo var og er skam en helt rigtig religion. Med læresætninger, religiøse verdensbilleder og rituel praksis," og med sit millenaristiske budskab adskiller Aum Shinrikyo sig såmænd ikke fra et mylder af andre ny-nye japanske sekter.
I kronikken præsenterer Jørn Borup danske læsere for Martin Repp, der er leder af et forskningscenter i Kyoto med speciale i japanske religioner. Repp insisterer på, at Aum Shinrikyo bliver studeret 'seriøst og anstændigt'.
På den baggrund forklarer han Aum Shinrikyos kriminelle aktiviteter som slet og ret et spejlbillede af det omgivende japanske samfund, og - som det antydes af titlen på Repps bog fra 1997 Aum Shinrikyo - Ein Kapitel krimineller Religionsgeschichte (Aum Shinrikyo. Et kapitel af den kriminelle religionshistorie), betragter også han Aum Shinrikyo som 'en helt rigtig religion.'
Ifølge Østersørådets Kommissær for Menneskerettigheder, Ole Espersen, skal medlemmer af sekter naturligvis retsforfølges, hvis de begår kriminalitet. I forbindelse med sin just udgivne rapport af 1. marts 1999, The Right to Freedom of Religion and Religious Associations, har Ole Espersen imidlertid understreget, at det ikke kan være andres, endsige det offentliges, opgave at vurdere, hvorvidt en sekts ideologi er en religion eller ej. Det afgør den pågældende sekt selv.
Når sekten er Aum Shinrikyo, er dét nok en lovlig liberal holdning til spørgsmålet om religionsfriheden.
hs

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu