Læsetid: 2 min.

Læserdebat

6. august 1999

Billeder fra Cuba
1. AUG. - For det meste fremstilles Cuba ensidigt negativ. Friske eksempler er udstillingen 'Cuba - Længslernes landkort' i Nikolaj Kirke, anmeldelsen heraf i Information den 17. juli og artiklen 'Undertrykkelsen på Cuba fortsætter' i Inf. 23. juli '99.
Billedet af en nation der har som højeste ønske at flygte fra 'Castros regime' passer dårligt med det venlige, smukke og musikglade folk mange har mødt på Cuba. Et land præget af forfald, men med mindre fattigdom end for fem år siden.
Sidstnævnte artikel ophober en lang række påstande, gengivet fra Human Rights Watchs' rapport. Men til beskrivelsen af de mange uhyrligheder gengives kun én konkret kilde: exilcubaneren Ramirez. Ellers er der tale om rene postulater om forholdene i "70 fængsler og 200 arbejdslejre" (hvorfor ikke 2.000?).
I det lys er Kjeld Koplevs kronik den 31. juli både nuanceret og detaljeret. Én oplysning er dog helt forkert, at det er strafbart for cubanere at omgås udlændinge.
Her i foråret boede jeg hos cubanske venner i deres lejlighed i det gamle Havanna, de var med på biltur til Santa Clara og Svinebugten, ligesom vi færdedes rundt i Havanna. Der skal betales skat af indtægter fra turister, og også på grund af den skærpede kontrol fra politiet, gik vi til politistationen på Plaza Vieja for at få accept af at jeg boede gratis hos dem. Vi afleverede pas og legitimationskort, kiggede på uret og væbnede os med tålmodighed. Ti minutter efter gav den kvindelige politifunktionær os dokumenterne tilbage med et ønske om: "Buena estancia¡"

Michael Lose
Kjærstrupvej 28
2500 Valby

Kvindelige professorer
2. AUG. - Informations forside den 2. august handler om at kvinder er underrepræsenterede på universiteterne - på trods af, at de få kvinder, der faktisk søger videnskabelige stillinger, har større chance for at få dem, end mænd har. Der er for få kvinder, der faktisk viser interesse for en karriere ved at søge stillingerne - måske/måske ikke fordi opslagene ofte er meget snævert fommulerede.
Men - er dette et problem? Hvis kvindeme ikke er interesserede, og f.eks. hellere vil have en halvdagsstilling der giver mere tid til familieliv, hvorfor skal de så ikke have lov til det? Hvilken interesse kan samfundet have i, at kvinder skal udgøre 50 procent af de ansatte? Rummer kvindelige forskere særlige kvaliteter, som mænd ikke har? Ikke mig bekendt.
Men lederskribenten vil absolut stræbe imod 50 procent kvinder. Og hendes forslag er så, at man opretter flere professorstillinger på de områder, hvor der er mange dygtige kvinder (det må være humaniora, sprog, psykologi og medicin). Hvorfor nu det ? Stillinger skal vel oprettes, fordi samfundet har brug for de pågældende funktioner, ikke for at bestemte ansøgere skal blive forsørget af det offentlige til de er 67. Og nu er det sådan, at der er en uheldig tendens til at de unge søger væk fra naturvidenskab, samtidig med, at samfundet i fremtiden givetvis får et stigende behov for eksperter med indsigt i naturvidenskab. Forslaget om flere professorer inden for humaniora etc. kan altså let blive imod samfundets interesser.

Kåre Fog
Løjesøvej 15
3670 Veksø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu