Læsetid: 3 min.

Læserdebat

2. august 1999

Hvem er gidsler for hvem?
30. JULI - Selvom en sommerforkølelse p.t. har gjort mig ukampdygtig, må jeg alligevel på banen. De ansatte i Udlændingestyrelsen er nemlig vrede over, at "man vender en væsentlig debat til at være et spørgsmål om deres måde at administrere på".
Margrethe Auken, (SF) bakker dem angiveligt op. Det gør nu ikke større indtryk. Det er der også mange konservative politikere, der gør.
Man skal ikke glemme, at Udlændingestyrelsen har meget vide magtbeføjelser. Og det er lige præcis det, der gør, at det er helt legitimt at holde øje med, hvad Styrelsen egentlig går og laver, og hvilke afgørelser, den træffer.
Det er uheldigt af mange grunde, at Udlændingestyrelsen kører på pumperne. Man fremfører offentligt, at der især er mangel på akademiske medarbejdere, hvilket da må opleves lidt sært af de øvrige medarbejdere. I kommuner og amter bruger man uddannelse/efteruddannelse - hvorfor ikke i Udlændingestyrelsen?
Og det haster. Også 'Ægteskab Uden Grænser' oplever at få venlige og imødekommende svar på diverse forespørgsler ved møder i Brugerpanelet, hvorefter Styrelsen træffer afgørelser, der går lodret imod, hvad de lige har sagt. Det er vist det, Claes Nilas kalder "et personligt skøn".
Jeg synes Margrethe Auken skulle tænke sig lidt bedre om, før hun vælger, hvem hun giver sin støtte. Det er helt sikkert, at Udlændingestyrelsen har brug for flere ressourcer - men at kalde de ansatte for gidsler, når det der i realiteten foregår er, at regering og embedsmænd på skattebetalende danske borgeres vegne går ind og bestemmer, hvem man f.eks. må gifte sig med - det kalder jeg gidseltagning.

Jette Plesner Dali
Falkoner Allé 67, 4. th.
2000 Frb.

Er Keller ok?
29.JULI - B. Keller synes, det er alt andet end ok at bruge ok som diskurspartikel med betydning i retning af 'jeg har hørt, hvad du siger', dvs. uden antydning af 'det er i orden' (Inf. 24.-25. juli), men hvorfor egentlig?
Betydningsforskydninger og -ændringer er helt naturlige i sprog. Keller antyder, at hans antipati har at gøre med ordets oprindelse og med den almindelige tendens til indlån af engelske-amerikanske begreber og ord. Men her ser han ud til at blande en del ting sammen. Hvad man end måtte mene om den engelske påvirkning af dansk, så er det vel værd at minde om, at den største del af det danske ordforråd slet ikke er 'oprindeligt' dansk. Men ordenes oprindelse er ligegyldig for det faktum, at de nu alle indgår i det danske sprog, endsige for hvilken betydning de har i dag.
A.H.A. svarer på Kellers indlæg (28. juli) og hævder, at "Og her hviler så professorernes diskussion" skulle være et eksempel på en anglicisme. Hvorfor det? Engelsk og dansk er ikke særligt forskellige sprog, og det er både muligt og almindeligt, at udtryk kan oversættes direkte. Man skal ikke glemme, at jo bedre ens kendskab til engelsk er, og jo mere man kikker efter anglicismer, desto flere har man tendens til at finde. Men det man i virkeligheden finder, er slet og ret sine egne fordomme.

Martha Karrebæk Hentze
Blågårdsgade 29D1
2200 Kbh.

Store opfindelser
*29.JULI - Mange store opfindelser har siden tidernes morgen forbedret vor levestandard. Nævnes kan f.eks.: Bogtrykkerkunsten i 1440, dampmaskinen i 1765 og bikinien i 1944. Hvad jeg har størst glæde af som forhenværende ingeniør, er de mennesker, der kender mig ikke i tvivl om...
PS. Både Jyllands-Posten og Berlingske Tidende har en særlig rubrik med korte læserbreve. Det var måske også en idé for Information, hvis jeg ikke er den eneste, der også kan fatte sig i korthed, når det er gavnligt?

Niels Stubkjær 2100 Kbh. Ø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu