Læsetid: 4 min.

Natur-bombe mod økonomien

25. august 1999

Der må findes et nyt og andet udgangspunkt for den akademiske økonomi, hvis man ønsker at tage hensyn til mellemmenneske-lige følelser i de teoretiske konstruktioner

Økonomisyn
Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har i en undersøgelse, foretaget sammen med Landbohøjskolen, fundet ud af at danskere sætter pris på at der findes skove i Danmark.
Uanset om man 'bruger' skoven eller ej, så er selve tanken, at der findes skove, prisværdig. Det vil blive oplevet som et tab, hvis skovene forsvandt. Selv en nordjyde ville kunne føle dette tab, også hvis det skulle dreje sig om en skov på Sjælland. At det forholder sig sådan, overrasker nok kun få.
Derfor er det ikke helt let at forstå, at undersøgelsens resultat kan opfattes som en trussel mod økonomi-forståelsen. Og da slet ikke mod den forståelse, universitetsuddannede økonomer må være i besiddelse af.
Den herskende akademiske økonomiske teori, det vil sige den teori, som man antages at vide noget om som cand. oecon. eller polit., har ca. 150 år på bagen. Den definerer økonomisk videnskab som studiet af menneskets adfærd.
Den økonomiske videnskab forsøger at sige noget om individers formålsrettede ageren og interageren, som den styres af givne økonomiske motiver. Men den økonomiske videnskab beskæftiger sig ikke med motiverne i sig selv.
Oprindelsen og udviklingen i behov, lyster og forestillinger er fysiologers og psykologers videnskabelige gebet. Konstateringen af at danskere sætter pris på at den danske skov findes, er derfor lige så lidt en trussel mod den økonomiske videnskab, som kendsgerningen, at økonomistuderende og mange andre betaler 15 kr. for en halvliter Coca Cola.

Alle motiver
Den akademiske økonomi-forståelse ønsker at rumme et hvert tænkeligt motiv for at skabe og udveksle goder. Om det sker under et markeds betingelser eller ej, spiller ingen rolle.
Den økonomiske videnskab har som ambition at sige noget om den faktiske virkelighed. At danskere sætter pris på bevidstheden om at der findes en dansk skov og agerer derefter, er derfor ikke et problem i sig selv. Men undersøgelsen peger på en vanskelighed.
Ambitionen, at sige noget om den iagtagelige adfærd ved at tage udgangspunkt i de motiver der styrer det enkelte individs handlinger, er svær at indfri. Som programerklæring for en samfundsvidenskab skaber den vanskeligheden, at medens det, når alt kommer til alt, kun er individet selv der kan vide, hvad motiverne bag dets økonomiske handlinger er, så er den økonomiske videnskab tvunget til at gå baglæns.
Udefra kan vi kun iagtage adfærd og ikke motiver.

Et tænkt univers
Hvordan kan vi vide, om det vi iagtager er rene tilfældigheder eller resultatet af motivstyrede handlinger?
Problemet, den akademiske økonomi står over for, er at skulle slutte fra handlinger og disses resultater til de bagvedliggende motiver og graden af disses opfyldelse.
Faren for at havne i en 'solipsisme', som umuliggør al objektiv videnskab, er nærliggende. F.eks. er betingelsen for at en økonom kan sige, at et individ eller en gruppe af individer har oplevet økonomisk fremgang, at individerne selv oplever, de har haft en sådan.
Og det udelukker på den anden side jo ikke, at individerne oplever en økonomisk fremgang uden at en økonom er i stand til at registrere en sådan ud fra objektive data.
Et individ har fået det økonomisk bedre, hvis det selv mener, at det har fået det bedre. For at komme uden om dette, selvskabte, problem har den økonomiske videnskab valgt at operere i et tænkt univers. Et univers der tillader, at man kan slutte fra de iagtagelige handlinger, fra økonomiske data, til de bagvedliggende motiver.
I dette tænkte univers hersker den fuldkomne konkurrence. Hvis alle individer antages at kunne agere og interagere fuldstændigt frit, udelukkende styret af deres økonomiske motiver og kun begrænset af deres egne økonomiske ressourcer, så kan de økonomiske motiver i princippet aflæses af individernes handlinger.
Kun i den forstand spiller markedet, det perfekte marked, en vigtig rolle i den akademiske økonomiforståelse.
Tankekonstruktionen er nødvendig for at komme fri af solipsismen. Og det er indlysende for en hver økonom, som økonom, at det at overføre tankekonstruktionen til den erfaringsmæssige virkelighed, byder på store vanskeligheder. Vanskeligheder der sætter grænsen for den akademiske økonomi-forståelses relevans for den økonomiske og økonomisk-politiske analyse af de faktiske økonomiske muligheder og begrænsninger. Men også den økonomiske videnskabs tankekonstruktion, det perfekte marked, kan bryde sammen som et redskab til at håndtere det 'solipsistiske' problem.
Således forsvinder muligheden for at etablere en analytisk forbindelse mellem idealiserede økonomiske data og individernes økonomiske motiver, hvis det accepteres, at individerne indrager andre individers formodede økonomiske motiver som en del af deres egne motiver. Hvis andres økonomiske vilkår bliver et økonomisk gode på lige fod med øvrige goder. Hvis den oplevede og iagtagelige medfølelse, altruisme og misundelse indgår i beskrivelsen af det teoretiske økonomiske individ, bliver det umuligt at sige noget nærmere om sammenhængen mellem individernes adfærd og de bagvedliggende økonomiske motiver.

Et nyt udgangspunkt
Hvis det spiller en rolle for min opfattelse af egne økonomiske vilkår, at andre kan nyde skoven, så er den sidste rest, nemlig den rent teoretiske, af markedets betydning for analysen af de økonomiske vilkår forsvundet. Og det af rent logiske grunde. Hverken økonomer eller ikke-økonomer har indtil nu været i stand til at håndtere en sådan økonomi på en tankemæssig gennemskuelig måde.
Teoretisk kan det ikke afgøres om en sådan økonomi kan eksistere eller opretholde sig selv. På den måde er virkeligheden et problem for den akademiske økonomi. Om man vælger at kalde det en naturbombe mod økonomien er en temperamentssag.
Men det er ikke et spørgsmål om smag og behag, at
der må findes et nyt og an-
det udgangspunkt for den akademiske økonomi, hvis man ønsker at tage hensyn til mellemmenneskelige følelser i de teoretiske konstruktioner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu