Læsetid: 3 min.

Nørrebro udsat for overgreb

Debat
4. august 1999

At bevare grønne åndehuller, hvor det er muligt at stresse af fra den hektiske dagligdag, er vigtigere end private erhvervs-interesser

FRISTEDER
Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at rydde en række fristeder på Nørrebro hen over hovedet på de lokale beboere og brugere. Denne politik er på én gang udemokratisk og konfrontationssøgende, og vil helt sikkert blive mødt af omfattende modstand.
På Nørrebro er der en tradition for, at mange almindelige borgere er aktive i deres lokalområde. Folk engagerer sig i politik og andre lokale spørgsmål.
Det kulturelle og sociale liv er kendetegnet ved en høj grad af selvforvaltning og forsøg på at skabe andre og nye måder at fungere sammen på. Eksempler på sådanne folkelige sammenhænge er Folkets Park i Stengade, Ungdomshuset på Jagtvej og den økologiske byhave i Guldbergsgade.
Alle disse steder har almindelige mennesker, uafhængigt af kommunale instanser og bureaukrater, forsøgt at skabe nogle sociale rum, hvor folk selv bestemmer og hvor det selvstændige initiativ dermed er i fokus. Her kan folk forsøge at udvikle nogle bedre måder at være sammen på, hvor ingen bestemmer mere end andre. Og hvor menneskelige interesser betyder mere end penge-interesser og stive regler.
Dette betyder samtidig, at mange af de sociale problemer, som i højere og højere grad findes i samfundet i dag, muligvis i de lokale sammenhænge kan finde nye fælles løsninger.
F.eks. er aktiviteterne i Folkets Park på mange måder et praktisk eksempel på den integration, som politikerne taler så meget om. Dvs. ikke kun integration mellem mennesker med forskellig etnisk baggrund, men social integration i det hele taget.
Her mødes folk med meget forskellig baggrund - unge og gamle, sorte og hvide, bumser og folk med 'check på tingene' - for at bygge legeplads, slå græs, lytte til live-musik eller bare nyde en øl i solen.
Politikerne burde glæde sig over, at folk selv tager initiativ til at bryde storbyens isolation, i stedet for at sidde ensomme i hver deres toværelses-lejlighed.

Storbyens små oaser
Alligevel har Københavns Borgerrepræsentation besluttet at rydde alle de steder, der gør Nørrebro til noget særligt. Steder, der gør det lidt mere til at holde ud at bo i storbyen. Også for dem som ikke lige jubler, når mængden af biler og veje forøges, beton og reklamer, forkromede og dyre cafeer og regelrette og kommunalt styrede medborgerhuse.
Disse små oaser i storbyen har Borgerrepræsentationen besluttet at lukke fuldstændigt hen over hovedet på de lokale beboere og brugere. Hvad angår de to grønne områder, der ligger indenfor Indre Nørrebro, er beslutningen endda taget på tværs af et flertal i Indre Nørrebros Bydelsråd.
Bag ved denne bulldozer-agtige fremgangsmåde ligger en grundlæggende elitær forståelse af demokrati.

Livssammenhænge
Flertallet i Borgerrepræsentationen mener åbenbart, at demokrati bare er at have et flertal af stemmerne bag sig, så kan de tillade sig hvad som helst. Denne opfattelse, der gør, at almindelige menneskers indflydelse på deres lokalområde og nære livssammenhænge bare kan fjernes med en hurtig håndsoprækning i Borgerrepræsentationen, er med til at fremmedgøre folk mere og mere i forhold til det politiske liv. Er det sådan, at politikerne i virkeligheden ønsker, at demokrati er noget, en lille elite tager sig af? Deres måde at trampe på nørrebroernes lokale engagement kunne tyde på det.
Et ægte demokrati må bestå i engagerede og selvstændige mennesker, der tager hånd om deres nærmiljø og hinanden, og dermed prøver at gøre livet i storbyen mere menneskeværdigt.
Muligheden for aktiv medbestemmelse, og for at kunne skabe et levende socialt og kulturelt liv er vigtigere end virkelighedsfjerne politikeres beslutninger. Og at bevare grønne åndehuller, hvor det er muligt at stresse af fra den hektiske dagligdag, er vigtigere end private erhvervsinteresser. Det ægte demokrati foregår i det levende fællesskab mellem mennesker.
Derfor er det en demokratisk kamp, når beboere og aktivister nægter at lade kommunen ødelægge deres selvstyrende fristeder.

Konfrontationer
Hvis kommunen virkelig prøver at gøre alvor af deres planer om at rydde disse fristeder, vil det uundgåeligt føre til konfrontationer mellem politiet og de lokale beboere og aktivister. Selv om ingen ønsker dette, er det sikkert, at folk ikke stiltiende vil acceptere at miste deres fri-rum.
På samme måde, som da Byggeren blev ryddet i 1980, vil forhåbentlig rigtig mange almindelige mennesker forsøge at stoppe kommunens overgreb. Hvis tilstrækkelig mange møder op og klamrer sig til deres yndlingstræ, når bulldozerne kommer, kan kommunen formentlig presses til at opgive deres planer. Spørgsmålet er så, om Borgerrepræsentationen virkelig vil fortsætte deres ufolkelige og konfrontationssøgende kurs.
For folk på Nørrebro er der i hvert fald kun én ting at gøre. At stå sammen og yde modstand.
Kommunens udemokratiske overgreb på Nørrebros folkelige initiativer må stoppes!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her