Læsetid: 3 min.

Østtimor og Jimmy Carter

27. august 1999

Af TORBEN RETBØLL cand. mag. i latin og historie - lektor på Aarhus Katedralskole

Som præsident gjorde Jimmy Carter ikke noget for at forsvare menneskerettig-heder på Østtimor.

Indonesien
'Østtimors farlige vej mod frihed.' Sådan lyder overskriften på en artikel af Vera Bundgaard i Information 23. august. Vera Bundgaard fortæller bl.a. om de berygtede militser, der har terroriseret befolkningen i den tidligere portugisiske koloni i de seneste måneder.
Derpå skriver hun: "Volden er blevet kritiseret fra flere sider - bl.a. af den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter, der forleden kritiserede Indonesien for ikke at have opretholdt lov og orden, men i stedet i flere tilfælde 'aktivt at have forsøgt at forhindre afstemningen', som det hed i en erklæring fra Carter."
Som tidligere amerikansk præsident taler Carter med stor vægt. Samtidig taler han også med en stor portion hykleri.
Han er nemlig en af de amerikanske præsidenter, der har mest ansvar for Indonesiens forbrydelser mod Østtimor og dermed også for de aktuelle problemer.
Hans forgænger, Gerald Ford, var præsident, da Indonesien indledte sin massive invasion af Østtimor 7. december 1975. Sammen med sin udenrigsminister Henry Kissinger aflagde Ford et officielt besøg i Indonesiens hovedstad Jakarta, dagen før denne invasion begyndte. Under dette besøg gav USA efter alt at dømme den indonesiske præsident Suharto grønt lys for operationen.
Carter vandt præsidentvalget i november 1976 og tiltrådte sit embede i januar 1977. På dette tidspunkt kontrollerede de indonesiske tropper stadig kun en mindre del af Østtimors territorium og befolkning, selv om Indonesien er mange gange større end Østtimor.

Hjælp til aggressoren
Carter præsenterede sig selv som den store forkæmper for menneskerettigheder. Men som præsident gjorde han ikke noget for at forsvare menneskerettigheder på Østtimor. Tværtimod. Han sendte penge og våben til Indonesien for at hjælpe aggressoren med at føre sin krig mod Østtimor.
I maj 1978 aflagde Carters vicepræsident Walter Mondale et officielt besøg i Jakarta, hvor han godkendte Indonesiens køb af 16 A-4 Skyhawks jagerfly. Mondale godkendte dette køb, fordi den indonesiske regering angiveligt havde udvist stor respekt for menneskerettigheder ved at løslade nogle af de politiske fanger, der havde siddet i fængsel uden sigtelse eller dom i op til 13 år.
De værste massakrer på Østtimor fandt sted i perioden 1975-79, dvs. netop mens Ford og Carter var præsidenter. Men USA var ikke alene. Andre vestlige stormagter som England, Frankrig og (Vest)Tyskland var også ivrige efter at hjælpe Indonesien med at knuse modstanden på Østtimor.

Massakrer forties
De vestlige massemedier leverede også et væsentligt bidrag ved i stort omfang at fortie Indonesiens massakrer og ikke mindst Vestens bistand til at gennemføre dem.
Østtimors nyere historie er et klart bevis på, at Vesten ikke forsvarer menneskerettigheder som et generelt princip. Det sker kun, når det er politisk bekvemt og kan bruges imod en fjende, som f.eks. i Kosovo, eller hvis den lokale diktator ikke længere har kontrol over situationen.
Suharto blev tvunget til at gå af i maj 1998 efter mere end 30 år som landets diktator, hvor han havde haft massiv støtte fra Vesten. I samme øjeblik skiftede Vesten side og begyndte nu pludselig at tale varmt for demokrati og menneskerettigheder i Indonesien og på Østtimor.
Hvis østtimoreserne nu omsider får lov at stemme om områdets status og deres egen fremtid, er det altså ikke på grund af hjælp fra Vesten, men på trods af vestlig bistand til Indonesiens aggression igennem mere end 30 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu