Læsetid: 2 min.

Opskrift på etnisk ligestilling

Debat
30. august 1999

Ligestilling i personalepolitikken er en samfundsopgave

Det er nogle udmærkede artikler om integration, som Information har bragt på det sidste. De har blandt andet fungeret som effektiv modgift til Mogens Camres nationalistiske og racistiske seksualpolitiske lommefilosofi, som I også har fundet plads til at informere os om.
Det slår mig, når jeg læser artiklerne, hvor få kommuner, der er i gang med overvejelser om etnisk ligestilling og hvor længe de, der har overvejet, har været i gang uden at tage beslutninger.
Det er da heller ikke let. Ved sidste kommunevalg stak Dansk Folkeparti for alvor hovedet frem, men overraskende nok, gik det nærmest mere ud over de konservative end socialdemokraterne, i hvert fald på Københavns vestegn. Men det er da helt givet, at når de socialdemokratisk ledede kommuner her er tilbageholdende, så er det fordi man oplever sig selv på lånt tid i forhold til Dansk Folkeparti - Mogens Camre er jo ikke kommet til ære fra ingenting!
Men det er jo altså disse kommuner, der har den befolkningssammensætning, der betyder, at man snarere burde opfatte ligestilling i personalepolitikken som en samfundsopgave end som et ideologisk besværligt emne.

Effekten, ikke ordene
Når Information nu maler det så sort op - kun 20 kommuner ud af 225 har formuleret en politik om etnisk ligestilling - kan det vel være på sin plads at komme med et bud på, hvordan man griber sagen an for at inspirere lidt til efterfølgelse.
SF foreslog i juni 1996, at etnisk ligestilling blev indarbejdet i Albertslund Kommunes personalepolitik. Desværre endte behandlingen af forslaget med en afgrænset vedtagelse i september 1996, nemlig at Personale- og Servicekontoret i forbindelse med udarbejdelse af stillingsannoncer skriver: "Det er en del af ansættelsespolitikken i Albertslund Kommune, at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling."
Dette er jo et ganske udmærket signal, men hvordan praksis helt konkret er foregået, er der ingen i kommunalbestyrelsen, der rigtigt ved noget om. Ikke desto mindre er det via et effektivt PR-arbejde lykkedes for Socialdemokratiet i Albertslund at give omverdenen indtryk af, at der er indført etnisk ligestilling, selv om det absolut ikke er tilfældet.
Derfor har SF den 3. august fremsat et forslag, hvori vi kræver en konkret vurdering af, hvilken effekt på ansættelsesmønstret vedtagelse fra 1996 har haft indtil dags dato og derudover foreslår vi overordnet, at Albertslund Kommune som en del af sit værdigrundlag og personalepolitikken udarbejder en bredere politik med konkrete handlingsanvisninger for etnisk ligestilling, hvor der årligt gøres offentligt status.
Vi ønsker også, at Albertslund Kommune i forbindelse med indkøb, udbud, licitation, kontraktindgåelse m.v. stiller krav om etnisk ligestilling i forhold til de relevante virksomheder.
Det bør være en målsætning for Albertslund Kommune som arbejdsplads, at sammensætningen af personalet afspejler befolkningssammensætningen i kommunen. Den samlede gruppe af etniske minoriteter udgør i kommunen på 30.000 indbyggere omkring 18-19 pct. Ud af f.eks. rådhusets 300 ansatte er under en halv snes fra etniske minoriteter.
Vi finder det vigtigt, at der i de serviceområder, der har en særlig betydning for de etniske minoriteter, er ansatte med naturlige kvalifikationer for en kulturel og sproglig forståelse for de etniske minoriteter. Men selvfølgelig er målet ligestilling ud fra et bredere kvalifikationsniveau på alle områder - fra ledelsesniveau til sagsbehandlerniveau.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her