Læsetid: 3 min.

Postmoderne racisme

20. august 1999

Diskussionen om muslimers ret til at bære tørklæde har åbenbaret den kynisme, som synes at være danskheds-ideologiens drivende kraft

Tolerance
Engang var en racist én, som havde fordomme overfor de fremmede. Det var dengang. I dag er vi fordomsfrie. Vi må dog tage hensyn til vore omgivelser.
Virksomhederne må tage hensyn til deres kunder og politikerne til deres vælgere. Vor tids racisme, eller hvis man skulle bruge et mere rammende udtryk kulturalisme eller danskheds-ideologi, er præget af en grænseløs tolerance, en principiel accept af de fremmede, men samtidig også af stadige referencer til det, som 'de andre' (befolkningen, kunderne) mener. Det er nemlig altid 'de andre', som ikke bryder sig om de fremmede.
Socialdemokratiet må stramme op på flygtningepolitikken af hensyn til deres vælgere, og virksomhederne må fastholde forbud mod tørklæder og anden religiøs beklædning for ikke at skræmme kunderne væk. Politikerne og virksomhedsejerne er på sin vis ligeglade med, om folk går med tørklæde eller ej. Politikerne vil blot have stemmer og virksomhedsejerne sælge deres vare og høste profit.
Hvis diskussionen om muslimers ret til at bære tørklæde har belyst noget, må det være den kynisme, som er danskhedsideologiens drivende kraft.

Indbildt opinion
Kynismen er en ansvarsforflygtigelse - en uvilje mod at tage og vedkende sig 'politiske' beslutninger. Det var befriende, at Ove Hygum hurtigt markerede et standpunkt, som var hans eget. Det kunne hans kolleger passende lære noget af. Politikere er valgt for at have standpunkter; ikke for blindt at følge en indbildt opinion. Nogle vil endda mene, at de også burde have en moral, og at politik ikke kun handler om at blive genvalgt.
Der er nok ikke tvivl om, at Socialdemokratiet står i et dilemma. På den ene side vil man gerne sende signaler om, at man ønsker en restriktiv politik overfor indvandrere for på den måde at fastholde 'nationalt sindede' vælgere. På den anden side har dette parti netop en tradition for at kæmpe for arbejdernes rettigheder. Problemet er kort fortalt, at man både kan være dansk statsborger, arbejder og muslim.
Engang var det muligt at rumme et nationalt og et emancipatorisk projekt først indenfor bondebevægelsen og siden den socialdemokratiske bevægelse. Nu er det på tide at erkende, at emancipationen først og fremmest må være en frigørelse fra en snærende opfattelse af det danske. En opfattelse som fastholder indvandrere, flygtninge, muslimer og andre, som ikke passer ind i den nationale stereotypi, udenfor fællesskabet.

Der må være en grænse
Hvor skal grænsen gå, hvis vi tillader tørklæder, spørger virksomhedsejerne? Må man også bære kalot, turbaner, t-shirts med propagandistiske budskaber, må man nægte at sælge kød, som ikke er slagtet på rigtig religiøs vis osv. Argumentationen kan naturligvis drages ud i det absurde.
Det centrale er imidlertid, at politik handler om at sætte grænser.
Vi har allerede en lov imod diskriminering, og det er fint. Love sætter grænser. Disse skal dog fortolkes. Dette ansvar undslipper man ikke.
Også virksomhedsejere må træffe beslutninger. Referencerne til opinionen og kunderne er blot et røgslør, som tilslører de beslutninger, man reelt træffer. Illusionen er, at der findes en neutral position fra hvilken, en politiker eller virksomhedsejer kan manøvrere. At forbyde tørklæder er en beslutning; ikke at gøre det ligeså.
Det er ikke kun de fremmede, som er mærkede identiteter. Vi er akkurat lige så 'etniske', som dem.

Hygiejnestandard
Men hvorfor skulle tørklæderne skræmme kunderne og vælgerne væk? Hvorfor ser man et behov for at distancere sig fra gruppen af praktiserende muslimer? Som så ofte før siger Pia Kjærsgaard, hvad andre tror, at 'de andre' tænker. Hun vil stille spørgsmål til Ove Hygum om bl.a. hvilken hygiejnisk standard, tørklæder skal være i.
Men hvorfor i al verden skulle muslimer være mere beskidte end danskere? Fantasien bag Kjærsgaards opfattelse er, at indvandrere er beskidte og danskerne rene. Hun spørger jo netop ikke til generelle regler for erhvervsbeklædning.
Hvis man skulle referere til hendes partikollega, Mogens Camre, så føder de også for mange børn, og er i det hele taget ved at inficere og nedbryde den danske kultur. Danskerne er normale; indvandrerne, muslimerne og alle de andre er for meget - beskidte, perverse, uhæmmede.
De har en særlig kultur og livsform, som er utilgængelig for os andre. Hvis tørklædet signalerer noget, er det måske denne særlige 'nydelse', som er utilgængelig for os 'danskere'.
Problemet er, at de ikke helt vil være som os. Der er noget, som vi ikke har kontrol over. Noget vi ikke kan assimilere.

Carsten Bagge Laustsen er ph.d.-stipendiat

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu