Læsetid: 3 min.

Profit-genet er opfundet

Debat
6. august 1999

Stands forsøgs-udsætningerne - som slet ikke er forsøg, men led i gen-giganternes produktionsplaner

Splejsning
Overalt i landet skyder der forsøgsmarker frem med gensplejsede planter. Den hellige treenighed Monsanto og dets to danske væbnere DLF-Trifolium og Danisco har udvirket, at der nu dyrkes genetisk modificerede bederoer, foderroer og kartofler ligesom AgrEvo har fået sat gang i gensplejset vinterraps - men kun som forsøg siger myndighederne.
Sandheden er imidlertid, at der er tale om ouverturen til en regelret kommerciel produktion, som ikke blot indebærer de efterhånden veldokumenterede risici ved genplanter, men også fastholder en trussel over for grundvandet, idet sprøjtemidler knyttet til genplanterne siver ned i vort drikkevand.
Offentligheden bibringes den opfattelse, at dyrkningsforsøgene har til formål at undersøge sikkerhed og risici for natur og mennesker, men det egentlige mål handler om reklamefremstød for gen- selskabernes produkter.

Dyrkningspotentiale
I et svar til mig fra miljøministeren (spørgsmål nr. S 2455) pointeres, at Plantedirektoratet og Landskontoret for Planteavl skal have stillet GMO-materiale til rådighed fra forsøgsmarkerne, som giver grundlag for at undersøge "dyrkningspotentialerne i de færdigudviklede hybrider".
Fra Landskontoret for Planteavl lyder de samme toner: Man fortæller glad og fro, at landskontoret i samspil med landboorganisationerne i Aalborg, Varde og på Mors er i sving med at sammenligne traditionelle roesorter og GMO-roer.
Ledetråden i det såkaldte forsøgsarbejde er en undersøgelse og anbefaling af GMO-roens udbyttepotentiale og den beskedne anvendelse af round-up.
Forsøgsudsætningen har altså ikke primært til formål at lade et hold uvildige, indsigtsfulde biologer studere GMO-planternes indflydelse på den omkringliggende natur under strengt kontrollerede former, men derimod få sat skub i Monsantos europæiske gen-projekt.

Flere forsøgsmarker
Alt imens regeringen bryster sig af et såkaldt moratorium i Danmark, hvad angår kommerciel markedsføring, gives der grønt lys til et stigende antal forsøgsmarker med GMO- planter (omend ikke helt i det tempo som Monsanto og dets alliancepartnere havde planlagt), og alt imens flere ministre har talt om behovet for en kritisk genforskning, oplever vi business as usual:
Man laver forsøgsudsætninger med henblik på dyrkning og produktion, ikke med henblik på at forfølge de langsigtede ophobede virkninger af den ustyrlige pollen fra GMO-planterne og disses indflydelse på flora og fauna, så som undersøgelser af ukrudts øgede tolerance over for sprøjtemidler.
Alt imens miljøminister Svend Auken gør sit tilsyneladende bedste for at iværksætte en EU-tænkepause, fastholder den samme minister sin positive indstilling til Daniscos og DLF-Trifoliums ansøgning til EU om markedsføring af gen-roen. Og alt imens den officielle politiske scene igangsætter høringer til kritisk belysning af det rimelige i at introducere genafgrøder, præciserer miljøministeren i svaret til mig, "at gensplejsede planter som er godkendt i EU-systemet til markedsføring, kan dyrkes i forsøgsøjemed uden tilladelse." Uden tilladelse!
Business as usual. Det politiske system er gået i selv-sving - på den bioteknologiske industris betingelser.
Vi står over for en gigantisk politisk opgave, nemlig borgernes politiske ret til at fravælge GMO-afgrøder overalt i hverdagen: i butikkerne, i landbruget, på koncernernes forsøgsmarker.
Her tales om et samfunds ret til - ikke blot at afholde høringer, ikke blot at få fuld information om de varer, der ligger på hylderne - men at beslutte, om vi overhovedet skal tilvælge eller fravælge en given teknologi.

Politik frem for jura
Hvis man insisterer på denne elementære demokratiske ret, må man sige nej tak til forsøgsudsætninger, som slet ikke er forsøgsudsætninger, men et vigtigt led i den kommercielle produktion. Og at man insisterer på, at politik har fortrin frem for jura i Danmark og i EU.
Når Skov- og Naturstyrelsens direktør Hans Henrik Christensen udtaler, at juraen ikke tillader, at regeringen trækker sin positive indstilling til genroe-ansøgning i EU tilbage, må regeringen fastholde politikkens fortrin frem for den altid bagudrettede, bevarende jura.
Ellers får vi aldrig taget et opgør med de kapitalkræfter, der med EU's hjælp har gjort det overordentligt vanskeligt juridisk at stoppe dette globale eksperiment, som kan gå grueligt galt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her