Kronik

Stjernernes smukke saglighed

Debat
11. august 1999

Astrologi kan ikke reduceres til ugebladenes firkantede rubrikker om stjernetegn, men bygger på saglig indsigt i det enkelte menneske

Tro & Filosofi
Selvom et horoskop er noget ganske enestående og som sådan begrænset og profileret, bestemt af en præcis kombination imellem ti planeter, tolv tegn og tolv huse, samt de relationer, der består imellem de 10 planeter, indskrænker denne be-grænsning på ingen måde dybden af horoskopets betydning og mening. Tværtimod.
Ligesom psykoanalysen er orienteret imod det enestående individs dybder, således også astrologien. Det er derfor svært at udføre eksperimenter i forhold til astrologien, der hviler på alt for firkantede opdelinger. Dertil er den menneskelige natur og den astrologiske afdækning af samme al for dyb og kompliceret.
Det betyder naturligvis ikke, at man ikke arbejder med almene strukturer. Jung arbejdede eksempelvis med arketyper tilknyttet det kollektive ubevidste, som netop var fælles for alle mennesker, men disse arketyper ses i forhold til det bestemte individs individuelle sammenhæng. Tolkningen af drømme tager gerne udgangpunkt i almene erfaringer omkring drømmetydning, men må altid ses i forhold til den enkelte klients situation og personlighed. Nøjagtigt det samme gælder for astrologien. Der udgives en uoverskuelig litteratur omkring tolkning af tegn og planeter, som udtrykker erfaringer, som astrologer har opsamlet igennem tiderne. I forholdet til det enkelte menneske er disse kommentarer imidlertid kun vejledende.
Hvert eneste horoskop må ses som noget enestående i forhold til den enestående person, og derfor er astrologi ikke noget, der kan reduceres til firkantede rubrikker udtrykt i populærastrologiens stjernetegn. Tværtimod er den udtryk for en raffineret indkredsning af et menneskes bevidste og ubevidste personlighed, skæbne og historie. Og en indkredsning, der er baseret på en dialog med klienten.
Det er derfor klart, at de omtalte videnskabelige eksperimenter, som nødvendigvis må arbejde med almene og grovkornede kategorier, ikke formår at modbevise astrologien, selvom man usagligt hævder dette. Det er ikke astrologien i sit dybeste og sandeste væ-sen, man modbeviser, men derimod en vulgær forvrænget udgave. Vulgærastrologi har intet med kvalitetsastrologi at gøre.
Det betyder naturligvis ikke, at astrologen kan hævde hvad som helst. Astrologens fortolkning af de astrologiske symboler er begrænset af det foreliggende horoskop. Det indebærer dog til gengæld ikke, at astrologerne om det samme horoskop nødvendigvis kommer med kopier af hinandens tolkninger. Der vil være forskelle i stilen og endda også i indholdet, alene af den grund, at astrologerne sandsynligvis koncentrerer sig om forskellige temaer i horoskopet. Det er der ikke noget mærkeligt i. Vi vil næppe afvise bibelforskeres exegese eller litteraturforskeres tolkninger af tekster som videnskab, selv om disse forskere som ofte har meget forskellige tolkninger af de samme tekster. Teksternes betydning er trods alt den samme, og det gælder om at afdække denne betydning så sandt, som overhovedet muligt.
Man er under alle omstændigheder enige om, at der må ligge en eller anden latent og meget kompliceret betydning gemt i teksterne, som man forsøger at afdække og approximere ud fra mange forskellige perspektiver. En betydning, som man ikke selv har fundet på, men som ligger i selve teksten.

Nøjagtig det samme gælder for den seriøse astrologi, der oven i købet ikke alene arbejder med tolkninger af det astrologiske symbolsprog, men også med levende mennesker, der relaterer sig til dette sprog. Det bliver det ikke mindre kompliceret af. Deri ligner astrologi psykoanalysen,
Det er meget godt, vil nogen sige, men refererer horoskopet overhovedet til noget? Er det ikke et tomt postulat, ja ligefrem overtro, at hævde, at planeternes konstellationer udtrykker sagforhold omkring denne verden?
Det er klart, at det er her, vandene skilles. Og det er denne astrologiske grundpåstand, som man søger at ramme med de ovennævnte alt for primitive eksperimenter. Mit svar er ganske enkelt:
Nu har jeg i mange år arbejdet med astrologien. Dette empiriske og teoretiske arbejde har tydeligt vist mig, at astrologiens påstand er sand. Det samme vil ske for enhver, der ordentlig sætter sig ind i de meget komplicerede astrologiske spilleregler.
Der er ingen tvivl om, at de astrologiske symboler refererer til en persons skæbne og personlighed på alle planer. Det er ikke noget, astrologen tror på. Det er noget, han eller hun ved.
Så det er faktisk lidt ærgerligt, at en så smuk og dyb visdom skal underkastes offentlighedens uberettigede og usaglige mistro. En mistro, der er baseret på forvirring og mangel på ordentlig viden om astrologiens allermest elementære forudsætninger. Dog måske mest ærgerligt for almenheden, for der er mange store fordele at hente for samfundet i astrologien, hvorimod astrologien som sådan nok skal overleve et uforstående samfund. Sandheden er stadig sand om alle mand er døde, for nu at omskrive et kendt salmevers!
Jeg har i min praksis set, hvor effektiv og bevidsthedsudvidende en enkel konsultation kan være. Meget hurtigt kan astrologen afdække en forbløffende præcis personlighedsprofil og ikke mindst dykke ned i det ubevidstes regioner. Forholdet til far og mor kan også meget hurtigt ses og i hele taget klientens forhistorie og traumer og komplekser.

Påstanden om, at astrologi kommer med vage almene udtalelser, der kan passe på enhver, er set i denne sammenhæng helt hen i vejret. Igen tænkes der åbenbart på ugebladsastrologi eller underholdningsastrologi i medier og den slags. Seriøs astrologi er dog som nævnt alt andet end underholdning og overfladebehandling!
Gang på gang har jeg i min praksis set, hvor uhyggelig præcis astrologi kan være, men da astrologen naturligvis har tavshedspligt, er det ikke muligt klart at bevise det. Sådan er det. I ordentlig kvalitetsastrologi er der tale om en meget præcis tolkning af et menneskes personlighed, men en tolkning, der naturligvis er bestemt af astrologens personlige kvalifikationer. Astrologi er lige så meget kunst, som det er videnskab.
Men det gælder jo også psykoanalysen, uden at samfundet af den grund afviser psykoanalysen. I mange år har den været accepteret af mange intellektuelle og sat sit tydelige spor på universiteterne.
Astrologi er ikke blot en passiv registrering af traumer, komplekser og personlighed, men så sandelig også udtryk for en bevidst-gørelsesproces, der udvikler et menneske. Det er ikke et spørgsmål om at underkaste sig planeterne i en eller anden fatalistisk skæbnetro, men derimod igennem arbejdet med horoskopet at blive mere fri og bevidst. Det er en frigørelsesproces, der skaber mening og struktur i livet. Astrologiens sigte er således den samme som indenfor psykoterapi. Og hertil er den pokkers effektiv!
Det vidste allerede C.G. Jung for mange år siden, da han sammenlignede den analytiske psykologi med astrologien og introducerede synkronizitetsbegrebet, altså mærkelige sammentræf, som er symbolsk meningsfulde for den enkelte psyke, men ellers optræder fuldstændig tilfældige.
Denne forskning fra Jungs side blev ikke modtaget med nogen særlig stor interesse, tværtimod. Igen var det ikke den videnskabelige saglighed, der var i højsædet, men derimod angsten for nytænkning og en eventuel kuldkastelse af forældede verdensbilleder.
Og det er jo det, det drejer sig om her. Man vil så nødig opgive det etablerede verdensbillede. Det er så bekvemt og trygt. Igennem det gamle verdensbillede, som for øvrigt ikke er særligt gammelt, kan man have en fornemmelse af at have kontrol over det hele. Selv i en verden, som man i øvrigt hævder er præget af tilfældighed og meningsløshed, er kontrol vigtig. Der er derfor mange følelser inddraget, som forhindrer en ordentlig dialog og diskussion. Følelser er bestemt ikke et onde, men i denne sammenhæng ødelægger de alt. For astrologerne deltager ikke i en rationel drøftelse omkring astrologi, men inddrages i en atmosfære fyldt af en skønsom blanding af følelser som angst, vrede, bitterhed, nag, krænkelse, fjendtlighed, ligegyldighed og de dermed uundgåelige projektioner af disse følelser over på astrologen og astrologien.
Det er desværre stadig en uretfærdig kendsgerning, at astrologien af mange betragtes som kontroversiel, men jeg håber for samfundets og for den enkeltes skyld, at man i fremtiden vil blive mere realistisk. At man sagligt og roligt tør nærme sig et bredere og mere dybsindigt billede af astrologiens verden.

Leif Mikkelsen er ekstern lektor og astrolog, mag. art et cand. theol.

Fakta - Astrologi:
*"... den kunst, af himmellegemernes stilling at kunne forudsige kommende begivenheder og menneskets skæbne. Astrologi har sin oprindelse i Babylon og grunder sig på at man mente at himmellegemerne var guder. Der findes vidnesbyrd om astrologi i Babylonien fra 650 f.Kr. og i Egypten fra 150 e.Kr. Astrologi kendes også fra Middelalderen i Europa hvor den ofte mødte modstand - og døde hen da det kopernikanske verdensbillede slog igennem. Blomstrede op igen i den vestlige verden efter de to verdenskrige"Fra Gyldendals leksikon, Bind 1.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her