Læsetid: 2 min.

Skal vi betale for uddannelse?

2. september 1999

Undervisnings-ministeriet lægger op til voldsom brugerbetaling på mange fag på hf og 8.-10. klasse. Er Socialdemokratiet på vej til at ændre sin hidtidige ud-dannelsespolitik?

Udannet
På landets voksenuddannelsescentre (VUC), hvor godt 100.000 voksne hvert år modtager almen- og studieforberedende undervisning, er der planer om at indføre en meget betydelig egentlig brugerbetaling på en lang række fag på folkeskole- og hf-niveau. For fag som f.eks. dansk for to-sprogede, filosofi, psykologi, mediekundskab, datalogi, italiensk, spansk, erhvervsøkonomi samt alle kreative fag vil der blive indført brugerbetaling på 800-1.000 kr. pr. fag.
Det fremgår af et hidtil meget overset element i regeringens økonomiaftale med Amtsrådsforeningen fra før sommerferien om "differentieret deltagerbetaling" inden for en række fag, som skal "medvirke til en bedre økonomistyring og kvalificering af efterspørgslen." En embedsmandsgruppe fra Amtsrådsforeningen, Undervisningsministeriet og Finansministeriet har i juli-august udmøntet aftalen til et ny lov-udkast, der nu ligger på undervisningsminister Mar-grethe Vestagers bord til overvejelse, før det sendes til høring hos berørte parter.

Et radikalt brud
Den planlagte brugerbetaling er et radikalt brud på dansk uddannelsestradition der hidtil har sikret, at alle voksen - bortset fra et mindre indskrivningsgebyr - har kunnet få gratis almen og studieforberedende undervisning. VUC er for voksne, som enten ikke fik mulighed for at få 8.-10. klasse eller en gymnasial uddannelse, da de var helt unge eller for dem, som har brug for at styrke deres kundskaber i nogle bestemte fag.
Vil Socialdemokratiet virkelig være med til et sådant tilbageskridt? I så fald vil det være et markant brud på partiets uddannelsespolitik.
Uddannelse skal være et redskab til at øget lighed og solidaritet lyder overskriften på socialdemokratiske uddannelsesprogrammer i dette århundrede. Partiets mål har været at skabe lige uddannelsesmuligheder for alle, så enhver - høj som lav - kunne tage aktiv del i samfundslivet. For at realisere dette mål har det været et kardinalpunkt for Socialdemokratiet at slås for vederlagsfri undervisning.

Man har et standpunkt
Gennem 80'erne og 90'erne har man i arbejderbevægelsen gentagne gange drøftet især de korttidsuddannedes krav om en ordentlig voksen- og efteruddannelse. Ulighederne i samfundet skulle mindskes. Derfor bekæmpede Socialdemokratiet i 80'erne ethvert forsøg på at indføre brugerbetaling. Dette kom f.eks. til udtryk under debatten om lov om almen voksenuddannelse i Folketinget i januar 1989, fremlagt af undervisningsminister Bertel Haarder. I bekendtgørelsen til loven opereredes med et gebyr på 200 kr. Socialdemokratiets ordfører, Jytte Andersen, krævede, "at brugerbetalingsprincipperne fjernes." Partiet stillede ændringsforslag til loven for at sikre, "at deltagerne kan modtage undervisning uden deltagerbetaling," idet man mente, at brugerbetaling "strider mod grundlæggende uddannelsespolitiske principper!"
Befriende klar tale. Brugerbetaling skræmmer kortuddannede væk.
Måtte alle gode kræfter samles om at fastholde Socialdemokratiet på dets uddannelsespolitik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu