Læsetid: 4 min.

Driften mod verdensherredømme

Debat
2. september 1999

Nazismen indeholdt værdier, som i dag er centale elementer i Vestens selvforståelse

Normer
For 27 år siden skrev den norsk-svenske filosof Harald Ofstad den banebrydende bog Vor foragt for svaghed. Nazismens normer og vurderinger - og vore egne. Nu, efter den foreløbige kulmination i Kosovo af Vestens balkanpolitik, tyer jeg atter til den. Jeg har endnu ikke kunnet begribe, hvordan Vesten kunne begå et så upåagtet eller fortrængt civilisa-
tionsbarbari.

Den stærkes ret
Jeg vil ikke påstå, at USA, NATO eller Danmark er nazistisk eller på vej til at blive det. Jeg vil rejse spørgsmålet om det autoritære i vor egen kultur på den måde, som Ofstad gør i bogens forord: "Hvis vi holder nazismens spejl op for os selv, ser vi vore egne træk forstørrede, men netop derfor så af-slørende. Antisemitismen er ikke det væsentligste i nazismen. Det væsentlige er læren om, at den stærke skal herske over den svage, og at den svage er foragtelig derved, at han lader sig beherske. Nazismen opstod ikke i 1930'ernes Tyskland og forsvandt ikke i 1945. Den er et udtryk for dybt forankrede tendenser, som stadig lever i og omkring os. Vi beundrer den, som slår sig frem og foragter den, som taber. Vi skaber en verden, hvor supermagter under foregivende af moral og idealisme egenmægtigt dominerer andre."

Mindre synlig
Mit fokus er altså en mindre synlig verdensanskuelse. USA er i dag en historisk unik magt: Økonomisk, militært, politisk og kulturelt. Intet samfund har nogensinde haft samme mulighed og kapacitet til at præge så mange andre mennesker, kulturer og begivenheder i tid og rum. Dagens svage er de tidligere kommunistiske lande, fremfor alt Rusland. Man kaster sig over det tidligere og nuværende Jugoslavien, fordi det er svagt, men også fordi alle samfund, der kunne udfordre Vestens eneste 'korrekte model' bør ændres eller udryddes. Dét er NATO-ekspansionens civilisatoriske opgave.
Blandt nazismens/Vestens andre underliggende normer kan nævnes:
*Aggressiv nationalisme, der baserer sig på spredning af nationens institutioner (såsom det frie marked), symboler som flaget, stærk økonomi og militær magt. Man priser disciplin, lydighed og viljestyrke. Internationalisme eller assimilering er der ikke tale om; USA har nationale interesser hvor som helst på kloden. Moralske idealer fungerer som legitimering. Økonomi eller våbenteknik taler man aldrig om.

Guds udvalgte
*Nationen er udvalgt til at føre civilisationen fremad. Den er 'Guds udvalgte' og kan derfor sætte sig ud over almene (de svageres) normer, såsom folkeretten. Lederen legemliggør en slags naturlov, f.eks. survival of the fittest.
Der gælder én ret for 'os' og en anden for 'dem.' Vi - ikke de - har ret til at dominere.
*Pligten til at 'civilisere' andre og ofre sig for en højere sag - såsom at udrydde de onde, stoppe (andres) vold og etniske rensning i kamp for demokrati, menneskerettigheder og vækst. Netop gennem pligten bliver vi hvide, de andre sorte.
*Negativ vurdering af svaghed. Det autoritære projekt forherliger magten og dens voldssymboler, det skinnende ståls og uniformernes æstetik, de klinisk rene vi-deoer af kirurgiske indgreb i Serbien. Serberne blev tidligt gjort til moralsk svage, deres historiske og aktuelle lidelser vækker ikke samme medfølelse som andres.

Barbariet som en orden
*Ansvarsglæde, som Hitler kalder det; ikke ansvaret for at tænke eller egne handlinger, men ansvaret for at udføre autoritetspyramidens ordrer. Lederens eget ansvar er ringe, for han følger en højere lovs bud og er distanceret/beskyttet fra de konkrete konsekvenser af sine ordre, som andre udfører. Volden/barbariet som en naturens orden.
*Sprog som bedrageri. Det vrimler med eufemismer, falske analogier og teknisk distancerende ord, der kan holde ens egne bestialiteter på afstand. Vi har ingen konflikt med det serbiske (eller irakiske) folk. Vi dræber dem i 'humanitære' operationer eller ved beklageligt uheld. Sentimentalitet og brutalitet er intimt forbundne. Efter bombningerne dækker medier NATO's besættelse ('fredsbevarelse') og vestlige lederes omfavnelser og børneløfteri gennem flygtningelejre, mens Vesten lukker for serbiske satellitbilleder af NATO's ødelæggelser.
*Aggressionen og idealismen smelter sammen. Hvis den stærkes ideologer lykkes med dét kan forbrydelsen gå upåagtet, forbryderen bliver helt. Idealet er en verden, hvor 'afvigerne' er udryddet. Bombningene er ikke lemlæstelse eller forbrydelse, men en kær pligt.

Klokkeren propaganda
Nazismens og vore egne vestlige normer har endnu mange elementer. Lad mig til sidst nævne projektionen. Vestlige ledere har kaldt Milosevic Hitler. Det er klokkeren propaganda og historie-forfalskning men det signalerer, at de véd, deres projekt bygger på nogle af normerne ovenfor. Det samme gælder for den serbiske ledelse og folkemyte om storhed ud af underkastelse samt serberes og Milosevic snak om at være uskyldige ofre for Vestens imperialisme: De véd inderst inde, at de har begået forbrydelser i Kroatien, Bosnien og Kosovo, som ikke kan retfærdiggøres med henvisning til 'de andres' vold eller til den historiske myte. Amerikanere, briter og NATO overfor serbere og russere er to alen ud af samme stykke? Naturligvis!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her