Rigshospitalet har gennem de sidste årtier opslugt en lang række små velfungerende hospitaler. Nu er turen kommet til Rigshospitalets Tagensvejafdeling
Hospitalsuvæsen
Tillidsmand for portørerne på Rigshospitalets Tagensvejafdeling
Rigshospitalet har gennem de sidste 30 år opslugt flere små velfungerende københavnske hospitaler, bl.a.
Øresundshospitalet, Ortopædisk Hospital, Finsen Instituttet, Blegdammens Epidemi hospital og det gamle militærhospital på Tagensvej. De første fire er som bekendt lukket og nu er turen så kommet til det gamle militærhospital, Rigshospitalets Tagensvej afdeling, hvor man sidst i 70'erne byggede et topmoderne Epidemi Hospital til afløsning for Blegdammen.
Patienterne stuves nu sammen i den fabrikslignende betonklods på Blegdamsvej, bygget i bedste DDR-stil, med dårligt indeklima, stress og jag.
Igennem de sidste 30 år har mange små velfungerende hospitalsenheder måttet lade livet i centraliseringens hellige navn. Efter HS' overtagelse af det københavnske hospitalsvæsen er udviklingen fortsat med overflytning af afdelinger mellem hospitalerne.
Men hver flytning resulterer i tab af viden og erfaringer, da mange ansatte vælger ikke at flytte med afdelingen. Der skabes også mange frustrationer for personalet, der hele tiden mærker det kolde sus fra den evige omstillingsvind, der løber ud fra 'management-drengenes' kon- torer. Der tænker man kun i:
Omstilling, centralisering, decentralisering, registrering, dokumentation, effektivitet, udlicitering, byggeplaner og en masse amerikansk inspirerede udtryk fra et eller andet business college (købmandsskole).
Småt er godt.
Det, der efter min opfattelse kendetegner et lille hospital, som Rigshospitalets Tagensvej afdeling, er nærhed, trivsel, overskuelighed og engagement samt gode fysiske rammer med gamle træer og små haver med bænke og borde, der nydes af patienter og pårørende i rigt mål, forår og sommer .
Det at personalet på tværs af alle personalegrupper kender, hilser og respekterer hinanden, repræsenterer en værdi, der ikke kan måles på et skema, men som patienter og personale får et stort udbytte af. Patienterne føler at rammerne er gode og trygge og de ser hele tiden kendte ansigter. For personalet giver det et godt arbejdsmiljø i en glad og positiv hverdag, hvor man hjælper og støtter hinanden, også på tværs af de forskellige faggrupper.
For mange kokke.
Disse fakta er stærkt undervurderet og overset i: Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksbergs kommunalbestyrelse, hos Finansministeriets embedsmænd, HS- bestyrelsen, HS-direktionen, Rigshospitalets Direktion, samt centerledelser og afdelingsledelser på Rigshospitalet. Var der en, der sagde: "For mange kokke fordærver maden." De fortsætter derfor fejltagelserne og lukker nu et velfungerende hospital på Tagensvej.
Hvor skal vi hen?
På Tagensvej ligger blandt andet Epidemiafdelingen, der for 20 års siden flyttede ind i et topmoderne Epidemi Hospital, bygget efter alle kunstens regler.
Denne afdeling er udset til at skulle flytte ind i en af Rigshospitalets ældste bygninger fra starten af dette århundrede, den tidligere hudafdeling på hjørnet ved Fælledparken.
Bygningen skal bygges om og arkitekterne lagde ud med at tegne isolationsstuer uden vinduer og med for dårlige adgangsveje.
Arbejdstilsynet har nu været ude med et påbud om, at ombygningen skal betragtes som en nybygning. Det betyder i praksis, at alle patientstuer, toiletter og badeværelser skal udformes, så alle løft, forflytninger og pleje, kan foregå uden unødige belastninger. Der skal være god plads! For at få plads til de resterende afdelinger fra Tagensvej afdelingen, skal der ske flytning af eksisterende afdelinger internt på det store Rigshospital, hvor der i forvejen er pladsmangel, selvom klovnen Ronald McDonald vil sponsorere et nyt børnehus. Nu må vi se, om de får det bygget, for Rigshospitalet glemte, at der er lavet lokalplan for området. Men det kan vel ordnes over et frokostmøde.
Besparelse eller udgift?
Ved at lukke Tagensvejområdet for patienter, får Rigshospitalet en mulighed for at sælge ud af arvesølvet. Planen er den, at man ved at stuve patienterne sammen i betonbunkeren på Blegdamsvej får mulighed for at sælge en del af sin grund. Men hvem vil købe den og hvad kan et kun 20 år gammelt Epidemi Hospital bruges til?
Har man tænkt sig at rive bygningerne ned og kan man overhovedet få penge for bygningerne? Hvad kan man spare på driften? De to første spørgsmål må stå åbne. Hvad angår driften, er planerne urealistiske. For portørområdets vedkommende betyder det en halvering af mandskabet.
Vi har ikke kunnet få et beregningsgrundlag fra direktionen, der godtgør denne drastiske nedskæring. Vi har advaret og argumenteret mod denne kraftige nedskæring, uden held. Men her på det sidste er man i de forskellige centre blevet bekymrede, men hvor skal de finde penge til flere portører?
Vi er sikre på, at direktionen og centrene bliver overraskede, når overflytningen er gennemført, og de opdager, at de elevatorer og adgangsveje, der i dag er kraftigt overbelastede, får en ekstra belastning. Det er ikke ualmindeligt at vente 15-30 minutter på en elevator i højhuset i dag.
Aprilsnar?
Selvom to ud af tre professorer på Epidemi- afdelingen og mikrobiologisk afdeling er enige om, at vi ikke har set de sidste epidemier fløjet ind til Danmark endnu, har HS' mange ledende organer besluttet at tage chancen.
Uagtet truslen om epidemier fra den forhenværende østblok og presset fra flygtninge i den trejde verden og med de risici det indebærer, har de uden at ryste på hånden truffet beslutningen: Danmarks eneste, knap 20 år gamle epidemihospital skrottes og erstattes af en infektionsmedicinsk afdeling i et utidssvarende byggeri, hvor man går på kompromis med den hidtidige standard og sikkerheds foranstaltninger. Det kan blive dyrt
