Kronik

Kan politikere tænke langsigtet?

1. september 1999

Regeringen vil styrke uddannelsernes kvalitet og oprette flere studiepladser - men de nødvendige midler følger ikke med

(2. SEKTION - Studiestart)
Der er nok at bruge sin tid på, når man er ny studerende. Man skal vænne sig til at studere et nyt sted med nye kammerater, nye vaner og nye krav. Man skal finde de rigtige undervisningslokaler, om muligt tilkæmpe sig en ledig stol og skaffe sig et bjerg af nye bøger. Derfor er det meget naturligt, at man koncentrerer sig om at komme godt i gang og venter med at sætte sig dybere ind i de større problemer i den danske uddannelsesverden.
Men på den anden side: Når man for tredje gang i træk må nøjes med en plads i vindueskarmen eller på gulvet. Når man de første par gange har oplevet frustrationen ved at være 100 studerende presset sammen i et forelæsningslokale, hvor der egentlig kun er plads til 50. Eller når man i flere uger har halset rundt for at få fat i sin underviser. Så begynder man at spørge sig selv , om der ikke er noget grundlæggende galt på de videregående uddannelser.
Danmark opfatter sig selv som et af verdens bedst uddannede lande. Den danske regering har ambitiøse målsætninger på uddannelsesområdet. I skriftet Danmark som Foregangsland sætter regeringen som mål, at 50 procent af hver ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, og at det danske uddannelsessystem skal være blandt verdens 5-10 bedste, når det gælder kvalitet. Den sidste målsætning burde sikre, at den første ikke gør de videregående uddannelsesinstitutioner til masseanstalter med discountuddannelser, hvor de studerende lodses gennem systemet uden at stifte bekendtskab med universitetsforskningen.
Imidlertid ser det ikke ud til, at hverken regering eller Folketing har forstået, at selvom kvalitet ikke er noget man kan måle eller veje (selvom både finans- og undervisningsministeren ville ønske man kunne), så er kvalitet kendetegnet ved en ting: Det koster penge. Skærer man ned på pengene til uddannelserne, er det forholdsvist givet, at uddannelseskvaliteten daler. Derfor fik vi sidste år en finanslov, hvor et politisk flertal med den ene hånd besluttede at oprette 21.000 ekstra studiepladser over de næste fem til seks år, mens man med den anden hånd forringede bevillingerne til uddannelse og forskning på de videregående uddannelser.
Almindelig sund fornuft burde forhindre at den slags sker - men sammenhængende tænkning og planlægning har længe været en mangelvare hos de danske uddannelsespolitikere. Som aktive studenterpolitikere har vi gennem en årrække kunnet følge med i, hvordan kvaliteten i uddannelserne lider under besparelser, hovsa-løsninger og mangel på en langsigtet vision for, hvordan vi gør det muligt for alle at vælge en god uddannelse.
Der er mange forskellige problemer at tage fat på, når man skal beskrive, hvorfor de videregående uddannelser er kommet i klemme. Men et logisk sted at starte er finansieringen af omkostningerne ved at uddanne de studerende.
Uddannelserne får penge fra staten til undervisningen efter, hvor mange eksaminer de studerende består. En bestået eksamen udløser et tilskud, hvis størrelse er afhængig af hvor 'fin' og dyr den konkrete uddannelse er.

Dette markedsinspirerede system kan lyde meget retfærdigt og gennemskueligt - men den virkelighed, vi oplever, er desværre en anden. I de sidste års finanslove er tilskuddene ikke blevet reguleret opad, selvom udddannelsernes udgifter er steget. Alene i dette års finanslov besluttede Folketinget at forringe tilskuddenes reelle værdi med 1,4%, fordi man ikke lod dem følge den almindelige prisudvikling i samfundet.
Det giver reelt færre kroner pr. studerende til at aflønne undervisere, holde undervisningslokaler i stand og skaffe nyt inventar. Gennem de sidste mange år er tilskuddet pr. studerende blevet forringet - samtidig med at kravene til uddannelserne er blevet skruet i vejret. Desuden dækker tilskuddene i realiteten kun en del af de udgifter, der er forbundet med at udbyde uddannelser på universitetsniveau. Det kræver lokaler med lys og varme at være i, dygtige og motiverede undervisere og en ordentlig forskningsbevilling, der sikrer, at en universitetsuddannelse ikke blot bliver 4.-9. G, men en uddannelse, hvor de studerende selv lærer, hvad det vil sige at forske gennem kontakt til aktive universitetsforskere.
Derfor virker det meget lidt gennemtænkt, når regering og Folketing i dette års finanslov vil oprette 21.000 ekstra pladser i de kommende år, uden at sikre penge til nybyggeri og driften af de nye bygninger - samtidig med at man beskærer universiteternes forskningsbevillinger.
Regnestykket ender med, at universiteterne skal lave mere uddannelse for færre penge. Det peger direkte i modsat retning af regeringens målsætning om at kvaliteten af de danske uddannelser skal være blandt de 5-10 bedste i verden. Det kan føre til, at det bliver umuligt for uddannelsesinstitutionerne at levere det øgede optag som politikerne har lovet.
Vi ved, at mange studerende vælger at fordybe sig mindst et år mere end de normerede 5 år for at få fuldt udbytte af studierne - men universitetet får højest tilskud til fem års uddannelse.
Så enten må vi sænke optaget og derved udelukke mange dygtige studerende, fordi nogen i følge regnedrengene i Finansministeriet bruger 'for lang tid' på studierne - eller tage mod et mindre engangsbeløb nu, og så føle problemerne senere, når de studerende begynder at 'belaste' systemet.
Under disse betingelser kan det ikke undre, at institutionerne kun kunne oprette 1500 af de 3100 ekstra studiepladser, som politikerne ville have oprettet i år.
Et andet alvorligt problem er, at det øgede optag af studerende ikke fører til en tilsvarende vækst i universiteternes forskningsbevillinger. Det betyder, at den forskningsbaserede undervisning udhules - nogle steder så meget, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om de studerende overhovedet får en ærlig chance for selv at lære at forske.

En del af problemet bunder i, at Folketinget og regeringen tilsyneladende har opgivet at forpligte hinanden på at føre en gennemtænkt og langsigtet uddannelsespolitik. Planen om de 21.000 ekstra pladser blev for eksempel brygget sammen i de sidste sene nattetimer i finanslovsforhandlingerne - uden at uddannelsesverdenen fik mulighed for at diskutere og tage stilling til forslaget, før det reelt var vedtaget.
Ved samme lejlighed besluttedes det at halvere optaget gennem kvote 2 til de videregående uddannelser - uden forudgående debat og uden holdbare argumenter for, at det skulle føre til begrænsning af karakterræs og fjumreår hos de uddannelsessøgende. Det er en tommelfinger nedad til de mange unge, der har brugt tid til at kvalificere sig personligt og fagligt til de uddannelser de gerne vil ind på. For dem, der ikke har de høje karaktersnit, bliver det nu endnu sværere at komme ind på de populære studier.
Regeringen må til at tage sine egne fine målsætninger alvorligt og lave en langsigtet plan for optaget på de videregående uddannelser. En plan, der som lovet i Danmark som Foregangsland, gør noget for de mange velkvalificerede unge, som i dag ikke kan komme ind på de ønskede uddannelser. En plan der giver et reelt bud på, hvad det koster at opretholde kvaliteten af de videregående uddannelser samtidig med at optaget øges.
En sådan planlægning kræver en erkendelse af, at de udhulede tilskud ikke er nok til at opretholde forskningsbaserede uddannelser til 'højeste videnskabelige niveau'. De nødvendige midler må følge med. Danske Studerendes Fællesråd sidder ikke med hænderne i skødet og venter på at politikerne selv opfinder den dybe tallerken. Op til dette års finanslovsforhandlinger vil vi præsentere vores bud på, hvad en langsigtet plan for de videregående uddannelser skal indeholde. Så må vi håbe, at et flertal i Folketinget har læst på lektien og ikke dumper på kvaliteten igen i år.

Mads Engholm og Jeppe Trolle er aktive i Danske Studerendes Fællesråd, www.dsf.dk

APROPOS
Nedskæringer
Som studenterrepræsentant på et af landets universiteter kan man for eksempel opleve, at universitetet bliver bedt om at oprette flere studiepladser mod et engangsbeløb pr. ekstra studerende på 10.000 kr., som skal få problemerne til at glide lidt lettere ned. Det svarer ikke en gang til udgifterne ved et halvt års uddannelse på de 'billigste' studier.
Samtidig beskæres universitetets midler til uddannelse med 1,4% pr. studerende på finansloven. Vores samlede forskningsmidler beskæres, selvom vi har brug for flere undervisere og mere forskning, fordi vi optager flere studerende. Driftsbevillingen holdes uændret, selvom vi må bruge flere midler til opvarmning, belysning og ejendomsskat af det nybyggeri, som vi endelig har fået bevilget til de 800-1000 ekstra studerende, vi har optaget gennem de sidste 5 år.
Ingen ved med sikkerhed, om eller hvornår vi får de nødvendige bygninger til de næste års forøgede optag - så indtil da må vi proppe endnu flere studerende ind i vores i forvejen overfyldte bygninger.Mads Engholm og Jeppe Trolle

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu