Læsetid: 4 min.

Kvinder er ikke til mainstream

Debat
20. september 1999

Nyt forsknings-projekt skal undersøge filoso-fien på tværs af faglige grænser. Projektet er støttet af Freja-midler

Kvindeforskning
I dag åbner et nyt forskningsprojekt under Frejaprogrammet (Female Researchers in Joint Action). Det blev sat igang af daværende forskningsminister Jytte Hilden.
'Filosofi på tværs', som huses af Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, var et af tre humanistiske projekter, der nåede igennem nåleøjet ved uddelingen i december 1998.
Forskningsrådene modtog 327 ansøgninger til de afsatte 78 millioner, men midlerne rakte kun til at bevilge penge til ca. 3,5 pct. af det ansøgte beløb. Så der skal lyde et stort tillykke til dette projekt, som vi er mange, der nærer store forventninger til.
Jeg af den banale grund, at jeg for snart mange år siden læste filosofi, og i mere end 25 år har undret mig over, at dette fag så længe har kunnet bevare en nærmest et-kønnet status.

For nylig var der kun to
Vi har i mange år ikke haft kvindelige universitetsfilosoffer i det ganske land. Jeg tror, at vi for ganske nylig er kommet op på to, så vi er tilbage på samme niveau som i midten af 70'erne, hvor jeg læste på et institut med to kvindelige lærere.
Allerede da jeg startede i filosofikum, fik jeg som lærer en ung, nyuddannet kvindelig filosof på 28 år.
Jytte Strøm var blevet magister året før, uddannet i Århus hos Justus Hartnack og havde fået guldmedalje for en sprogfilosofisk afhandling.
Min oplevelse dengang var, at hun ikke helt blev accepteret som rigtig filosof. På et meget senere tidspunkt og efter hendes alt for tidlige død, fik jeg set nærmere på den bog, som hun skrev i 1975 med titlen Menneske, værdier og samfund.
Hun slutter indledningen med at tilegne bogen til sine børn "...fordi det først og fremmest er dem, der gennem deres væren har drejet mine interesser fra det primært erkendelsesteoretiske og sprogfilosofiske til det primært værdi- og samfundsfilosofiske."
Nu skal jeg nok vare mig for heraf at konkludere, at kvinder erkender verden anderledes end mænd, men jeg vil vove påstanden, at de synes at interessere sig for andre områder end mænd, selv om det vil skaffe mig professorerne i Århus og Odense, Helge Kragh og David Favr-holdt på nakken.
De har den lidt mærkelige tilbøjelighed til at skælde de feministiske filosoffer ud for fascisme, nazisme eller kommunisme. Helge Kragh sagde f.eks. Jeg vover her at blande mig i denne danske aflægger af "the science war", for eksemplet fra min egen studietid kunne tyde på, at kvinder interesserer sig for noget andet end mainstream.

Ikke offentlige emner
Kvinders interesse falder ofte i grænselandet mellem en eller flere discipliner eller tager nogle andre aspekter op. I historie har det været ikke-offentlige emner: Familie, børn, kvinder, altså socialhistorie.
I filosofi synes en mere praksisorienteret filosofi at tiltrække kvinder. De beskæftiger sig mindre sjældent med isolerede filosofiske problemer og oftere med filosofisk refleksion i relation til konkrete samfundsforhold.
Det kendetegner også det projekt, som starter i dag med titlen 'Filosofien på tværs'. Formålet er at undersøge filosofiens formidlende rolle inden for såvel videnskab, kulturliv og samfund. Udgangspunktet er subjektet og det fremmede. Et projekt undersøger det fremmede som etnisk, kulturelt og seksuelt fremmed ud fra de grusomheder, der blev begået under borgerkrigen i Bosnien-Herzegovina. Et andet undersøger, hvordan subjektbegrebet udvikles i vestlig og østlig filosofi, mens et tredje handler om dialektikken mellem selvet og den anden hos filosoffer som Hegel og Kierkegaard.
Her møder vi en filosofi, som tager udgangspunkt i moralske problemer i en verden, der er præget af voldelige, etniske og nationale konflikter. Denne tilgangsvinkel er ikke forbeholdt kvinder, men alligevel ser jeg en tendens til, at kvinders interesser ofte går på tværs af disciplinerne, hvilket burde være positivt, men betyder desværre ofte, at feltet defineres ud af kerneområdet.
Faktisk er det jo den slags forskning, der blev efterlyst i en undersøgelse, som Heine Andersen, lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, udgav i forsommeren. Den viste, at dansk samfundsforskning var blevet skævvredet til fordel for økonomisk og politisk samfundsnyttig forskning. Taberne var alle de andre områder, dvs. det civile samfund, herunder familie, køn, børn, etnicitet, uddannelse og kultur.
Ud af ti forskere er der kun én, der forsker i disse emner, og det er primært kvinder eller kvindeforskere. Måske er kønnet årsag til skævvridningen. Før Freja-projektet fik kvinder ikke de store programmidler.
Statens humanistiske Forskningsråd har en høj succesrate for kvinder. Men ikke desto mindre blev der kun uddelt små fem millioner til kvinder, mens godt 40 millioner gik til mænd i SHF's strategiplan 1998-2001. Mange af de store programmer går tilsyneladende stadig til mandlige forskere, og derfor er Freja-projektet, målrettet kvindelige forskere, mere end nødvendigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her