Læsetid: 4 min.

Spis ikke kattemad

22. september 1999

Kat, hund og kvinde er ikke urene i Islam

Halal
Når man offentliggør sin mening om noget, man ikke ved en skid om, gør man sig kun til grin over for andre, særlig når man er 'pæn' og oven i købet præst. Rolf Slot-Henriksen er som formand for Dansk Kultur - der består af pæne mennesker - en af dem. I en tid, hvor hykleri mod Islam og muslimerne i en del af medierne ingen grænse har, og Islam reduceres til sager som tørklæde og halalkød, blander Rolf Slot-Henriksen også katte og hunde ind i det og skriver i Information den 15. september at kat, hund og kvinde er urene i Islam.
Nu vil jeg ikke svare ham, selv om det også er uundgåeligt, men oplyse om de tre sager, som Islam har klare bud på, så andre ikke behøver gentage hans fremsatte udsagn for at komme på forsiden af Ekstra Bladet eller blive interviewet af DR.

Videnskabelig sandhed
Kat er ikke uren for muslimer og de kan holde den i deres hjem. Men de må ikke spise af det mad, som katten har spist af, for kat spiser mus, hvorfor den har urent spyt. Helt logisk og i overensstemmelse med den vestlige verdens videnskab.
Ifølge muslimer er hund menneskets loyale ven, der vogter sin ejers ejendom. Men man må vaske sine hænder, når man har rørt ved den, da dens hud og pels indeholder urenheder. Det er også en videnskabelig sandhed. Det gælder især for de hjemløse hunde, der lever i Mellem-østens 50 graders varme klima.
Rolf Slot-Henriksen rammer ikke helt ved siden af ved at skrive, at kvinden har halv vidneret og halv arveret i Islam. Men det har sin forklaring. Før Islams opståen havde kvinder i Saudi-Arabien ingen rolle og betydning i hverken samfund eller økonomi, for ikke at tale om politik. At føde en pige var en stor skam, og mange begravede deres nyfødte piger. Kvinder havde ingen rettigheder. De kunne ikke arve noget, fordi de hverken havde mulighed for eller 'forstand' på at drive forretning med arvingen, da dette var mænds opgave. Kvinder kunne ikke være vidner, fordi man ikke stolede på deres dømmekraft. Derfor var Muhammads bestemmelser om, at kvinder også måtte have vise rettigheder, omend kun halvt så mange som mænd, et stor fremskridt for kvinder. Man må huske, at en stor del af Koranens vers er tidsbestemte og handler om det reelle liv, man levede den gang både socialt, økonomisk og politisk. Men i dag har billedet ændret sig og kvindernes borgerlige rettigheder er anerkendt på lige fod med mændenes, ligesom i Tyrkiet og mange arabiske landen.

Mangler dokumentation
Men at kvinder er urene ifølge Islam, som Rolf Slot-Henriksen påstår, er i hvert faldt den rene løgn. Intet sted i Koranen findes der tegn, som kan bekræfte dette, og ingen muslim påstår, at en så grov beskyldning hører til deres religion. Derfor må Rolf Slot-Henriksen kommer med dokumentation for sin på-stand, for det er en grov beskyldning mod Islam og kvinder. 'Uren' er kun en betegnelse for kvinder under menstruation, hvor mænd ikke må elske med dem, hvilket er accepteret over hele kloden af forskellige grunde. Rolf Slot-Henriksen må, som et pænt menneske og præst, styre sig og være opmærksom på sine prædikener til offentligheden. Hans forsøg på at tillægge Islam det usande, får mig til at citere et vers fra Koranen for ham: "Sammenbland ikke sandheden med usand og hold ikke bevidst sandheden skjult."

Alle er lige højt priset
Det er belejligt at gøre opmærksom på, at Islam som den tredje og sidste religion i fortsættelse af Jødedommen og Kristendommen, og med Abraham som stamfader, handler om noget helt andet end kat, hund, tørklæde, hal-lalkød og kvinder, sådan som medierne og især tv danner billedet af, og som Rolf Slot-Henriksen har sin viden fra. Islam betyder hengivelse (til Gud) og handler hovedsagelig om etik, retfærdighed, forsoning med menneskets guddommelige oprindelse og den rette vej til Gud. Derfor er alle de tidligere profeter og deres folk, der har hengivent sig til Gud, lige så højt priset som muslimer.
Disse ord må Rolf Slot-Henriksen som præst forstå bedre end jeg. Men det, jeg finder hos ham, er, at han er sat i en forkert retning, som ikke fører mod Jesus og Gud. Ud over det er han total uvidende om det, han stiller sig imod. Derfor råder jeg ham til, at han som præst hellere må afholde sig fra fjendtlige holdninger mod en religion, der viderebragte Jesus' bud. Men hvis han alligevel vil stille sig imod Islam, må han først have viden om religionen, for man må jo vide om det, man stiller sig imod, og ikke nøjes med det, man ser og hører i tv. Viden om det, man beskæftiger sig med, især for en der har med ord at gøre, er en forudsætning i sig selv. Derfor er det vidende menneske i Koranen lovpriset. "Gud siger: Sig, er den der ikke har viden ligesom den der har viden?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu