Ny debatbog fra Nævnet for Etnisk Ligestilling stiller spørgsmål ved Grundlovens løfte om religionsfrihed
Indvandrerdebat
"Et multietnisk velfærdssamfund er en stor udfordring for os alle sammen. Det forudsætter, at vi i fællesskab finder frem til, hvordan vi indretter vores samfund, så flest mulig føler sig bedst muligt tilpas. Det kræver en åben og konstruktiv debat, der som sit udgangspunkt anerkender etniske og religiøse minoriteter som fuldgyldige og ligeværdige danske medborgere."
Sådan skriver biskoppen Kjeld Holm i forordet til den debatbog, som Nævnet for Etnisk Ligestilling udgav i sidste uge, Visioner for religionsfrihed, demokrati og etnisk ligestilling. Bogen blev præsenteret ved en større høring om Grund-
lovens mindretalsbeskyttelse på Christiansborg.
Hensigten med bogen er at skabe debat om, hvorvidt der reelt er religionslighed i Danmark og om de etniske minoriteter behandles på lige fod med danskere. Det mener bogens forfattere ikke. Nok har vi ifølge Grundloven religionsfrihed, men lighed er der langt fra tale om. Det muslimske mindretal på tre procent har ikke en moske, de har ikke en begravelsesplads og de må ikke slagte efter islamisk skik.
Problemet er ikke mindst den synlige religiøsitet. Det skriver Zahid Abdullah om i sin artikel 'Et rum til bøn':
"Du må gerne tro, men ligesom dit undertøj skal din religiøse overbevisning være usynlig for alle andre."
Han har svært ved at for-stå, at det danske 'majoritetssamfund' viser angst for muslimske værdier som på-klædning, bøn og faste. Værdier som er essentielle for en troende muslim. De er ikke ment som en provokation, som Abdullah skriver, men er en nødvendighed.
En avanceret artikel
Netop sammenstødet mellem synlig religiøsitet og de danske normer er temaet i Bülent Dikens og Carsten Bagge Laustsens bidrag, 'Den evige nomade - om dansk indvandrerpolitik set i lyset af globalisering og multikulturalisering'. En avanceret artikel, der tager hul på indvandrerproblematikken i en general globaliseringsoptik, hvor de ser modstanden overfor muslimernes synlige religiøsitet som en angst for det fremmede. Muslimerne er personificeringen af den gigantisk forandring, der i øjeblikket finder sted. Som forfatterne skriver: "Mens indvandringen og indvandreres livssituationer fra globaliseringens synsvinkel kan opfattes som værende immobile og fastlåste, opfattes indvandrere og flygtninge fra den nationale politiks synsvinkel som det nomadiske."
Jagten på tryghed går derfor "hånd i hånd med konstruktionen af syndebukke" og syndebukkene bliver her indvandrerne. De repræsenterer den uorden og usikkerhed, som globaliseringen har ført med sig.
Et mere nærværende indlæg i bogen er Lisa Fischels meget personlige skildring af mødet med det officielle Danmark, når man har en jødisk baggrund, 'Coming of Age i Danmark'. Her bliver vi præsenteret for de utallige sammenstød, som medlemmer af andre trossamfund oplever lige fra kristendoms-undervisningen i folkeskolen til navngivningen af børn, som foregår via den lokale kordegn.
Den statsretlige stilling
De institutionelle rammer er fokus for professor i forfatningsret, Henning Kochs indlæg, 'Mellem flertal, flerhed og frihed' der gennemgår de religiøse minoriteters statsretlige stilling. Han konkluderer, at der er behov for en lovgivning, som sikrer de religiøse mindretals ligestilling, også i praksis. Det kunne bl.a. være, som Tim Jensen gør opmærksom på i 'Et religionskritisk religionsfag - En sekulær stats svar på den flerreligiøse udfordring' at sørge for, at også Koranen inddrages i kristendomsundervisningen. Et provokerende synspunkt, der fejlagtigt er blevet fremlagt i medierne som et forslag til afskaffelse af kristendomsundervisningen.
Hensigten med bogen er at lægge det op til diskussion, hvordan man sikrer de religiøse mindretal ligestilling. Et første skridt er at diskutere de retlige rammer for udfoldelsen af religionsfrihed og bringe spørgsmålet videre til Kirkeministeriet og over i Folketingssalen, som bogens redaktører, Lisbeth Christoffersen og Jørgen Bæk Simonsen afslutningsvist skrivet.
