Læsetid: 2 min.

Debat udelukkes

Debat
21. oktober 1999

Åbent brev til fødevareminister Henrik Dam Kristensen, Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke og FDB's formand Ebbe Lundgaard

GMO-høring
Ministerrådet har opfordret EU-kommisionen til at undersøge, om der for fødevarer kan fastsættes en minimumstærskel for proteiner eller DNA, der er genetisk modificeret.
Baggrunden er "problemet omkring tilfældig kontamination" (smitte) under "f.eks. dyrkning, høst, transport, oplagring og forædling".
"For klarhedens skyld er det hensigtsmæssigt at fastsætte en tærskel i form af en enkelt (?) procentværdi" og " en procent tjener bedst formålet med fastsættelse af et toleranceniveau, der både er lavt og tager hensyn til den nødvendige smidighed i produktionskæden."

Uanstændig kort frist
Forslaget blev lagt frem for en snæver kreds af høringsberettigede organisationer, som havde under en uge til at tage stilling.
Det er en uanstændig kort frist til behandling af en så vidtrækkende beslutning.
Det udelukker fuldstændig en offentlig debat - og dét på et tidspunkt, hvor den folkelige modstand mod GMO-mad er større end nogensinde.
Der er grund til at protestere mod begge forhold:
For det første selve ideen om en 'bagatelgrænse' for GMO. Hvis ens modstand mod genmodificeret mad ikke blot er begrundet i sundhedsmæssige bekymringer, men nok så meget i en bekymring for de natur- og miljømæssige konsekvenser er det selve teknologien, der er uønsket.
Det er helt uacceptabelt, at et så vigtigt skridt skal tages som af 'en tyv om natten' på mindre end en uge.
En række store og små organisationer og foreninger markerede deres modstand mod GMO-mad ved at underskrive en appel, der blev afleveret til EU-kommisionen, til Miljø- og Energiministeren samt til Folketingets næstformand netop den dag, da forslaget om den her omtalte 'bagatelgrænse' blev fremlagt!
Vores modstand mod GMO gjaldt al maden - ikke kun de 99 procent.

For lav tærskelværdi
Nogle af de høringsberettigede miljø- og økologiorganisationer har i løbet af sidste uge accepteret princippet om en tærskelværdi, blot at den skal være langt lavere, nemlig 0,1 procent.
Efter nærmere overvejelse vil jeg fastholde, at en tærskelværdi er uacceptabel. Det vil umiddelbart have nogle ubehagelige konsekvenser for de avlere - økologiske og andre -, der vil undgå GMO-teknologien, nemlig at de vil kunne risikere, at deres produkter ikke er 100 procent fri for smitte og følgelig skulle mærkes 'Indeholder GMO'.
Hertil må modtrækkene så være
*At opdele mærkningen, som er helt nødvendig, i to kategorier: 'Indeholder GMO' og 'Indeholder GMO <0,1 procent'
*At forstærke kravet om at forbyde udsætning af GMO på marken (det aktuelle EU-forslag er en indrømmelse af det som alle, der har haft øjne, har kunnet se: Nemlig at GMO-afgrøder af majs og raps ikke kan holdes afsondret fra ikke-GMO-afgrøder - smitte kan finde sted og smitte vil finde sted.)

Permanent smitterisiko
Prisen for at gå ind på en pragmatisk tærskelværdi i dag vil være, at presset lettes på GMO-industrien og den del af landbruget, der ønsker at gøre brug af GMO-teknologien.
Og det vil betyde, at man accepterer en permanent smitterisiko.
I USA har en af de store landbrugsorganisationer nu lagt sag an mod Monsanto, Novartis og DuPont, fordi de gyldne løfter de fik, før de gik ombord i GMO-produktionen, ikke har kunnet holdes. Monsantos aktier er faldet drastisk, og koncernen, der længe har været fuldstændig immun overfor kritiske røster, har offentligt er-klæret, at man ikke længere vil forfølge den forkætrede forskning i 'terminator-gener'.

Ladeport eller kattelem
I den situation er det vigtigt, at Europa opretholder et maksimalt pres på GMO-området, og en en-procent tærskelværdi vil være en ladeport (og de 0,1 procent en kattelem) for Monsanto & Co. En 0-grænseværdi er en 'mål-sætning' nok så meget som en 'måle-sætning'. Hvis vi accepterer selv en minimal tærskelværdi, vil vi så miste den værdi, der ligger i at have en egentlig 'målsætning'?
Fødevareminister Henrik Dam Kristensen, Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke og Ebbe Lundgaard, FDB, er enige om, at nok er det godt, vi har et stop for GMO-produktionen, men det er en teknologi, vi ikke kommer uden om på længere sigt.

Monopol-teknologi
Begrundelsen er, at de vil gøre noget for de sultende millioner i U-landene.Det er et ædelt motiv, men det er ikke desto mindre hykleri at skubbe fattige folk (i fjerne lande) foran sig i denne argumentation. Hvis de rige (lande) vil gøre noget for de fattige, så er der ikke noget, der kan hindre dem i det. Vi kan eftergive gæld og vi kan i handelsaftalerne i WTO gå ind på mere fair principper i verdenshandelen.
At promovere en teknologi, der i den grad er monopoliseret og forbundet med ideer om at patentere gener, kan næppe kaldes at tage de fattiges parti.
Ministerrådet skal behandle sagen om 'en bagatelgrænse' for GMO i fødevarer torsdag den 21. oktober!
Forslaget blev lagt ud til høring i fire dage i sidste uge!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her