Kronik

Den digitale tidsalders skarpeste analytiker

22. oktober 1999

Den canadiske medieguru Marshall McLuhan genopdages i disse år af forskere, politikere og mediefolk verden over. McLuhans 30 år gamle teorier rummer nemlig svar på en lang række af de spørgsmål, som den digitale tidsalder rejser. Med McLuhan kan man bedre forstå tv og de digitale teknologiers samfundsmæssige og menneskelige betydning

DET VIRTUELLE RUM
Informationsalderens skarpeste analytiker døde året inden, den første personlige computer blev sendt på markedet. Den digitale teknologi, Internettet og en lang række andre af nutidige teknologiers indflydelse på mennesker og samfund forklares meget overbevisende af en medieforsker, der aldrig nåede at opleve hverken microchips eller webbrowsere. Marshall McLuhan døde i slutningen af 1980, kun måneder før de første PC'ere blev sendt på markedet for at revolutionere økonomi, kultur og medier. Hans teori blev verdenskendt, før den egentligt fik reel forklaringskraft. Derfor har Marshall McLuhans personlige ven Paul Levinson skrevet en bog om McLuhans teori for at bruge hans indsigter i forhold til nutidens digitale teknologier. Levinsons nyudgivne Digital McLuhan er den bog, McLuhan ville have skrevet, havde han levet i dag.
McLuhan var først og fremmest interesseret i medier som et bredt fænomen. Han søgte i sine analyser efter den indflydelse, medier har på et samfund. Medier var for McLuhan alt, der forlænger menneskekroppen; hammeren er et medie som forlænger af hånden, kniven en forlængelse af tandens skarphed, medens fjernsynet forlænger synssansen. På denne måde analyserede McLuhan sig frem til sin kendte metafor 'The Medium is the Message'. Med denne metafor fik McLuhan sagt noget overvældende præcist om mediernes rolle i det moderne samfund. Og det er denne analytiske styrke, Levinson forsøger at udfolde i sin bog om og til vennen McLuhan. 'The medium is the message' betyder for McLuhan, at indhold ikke betyder noget i den store sammenhæng. Det er ikke indholdet af medierne, men selve mediet, der former samfundet. Internettet er for eksempel med til at forandre den måde, mennesker kommunikerer med hinanden på i dag. Medier masserer det samfund, de er en del af, og er såledet ikke blot 'the message ', men ligeledes 'the massage'. I dag - mener Levinson - ville McLuhans pointe være, at medieteknologierne masserer samfundet i retningen af en stadigt stigende hastighed.
Børsmægleren har fire skærme at holde øje med på sit arbejde og tyve sekunder som margen for køb og salg. Journalister kan ofte høre trykpressen varme op og redaktionschefen skrige, medens de skriver et referat af en fodboldkamp, der slutter to minutter efter deadline. Begge reagerer med reflekserne på de informationer, de henholdsvis skal modtage og afgive.
Det samme gælder for mennesker, der går tur i byen og møder nyhedsbytes, reklamer osv. påderes vej. De læser ikke reflekterende, men reagerer med reflekserne på den konstante strøm af information, der møder dem. Alt foregår umiddelbart - på grund af de medier, der dominerer det moderne samfund.

Informationssamfundet er, i følge Levinson og McLuhan, karakteriseret ved det visuelles umiddelbarhed.
Hvad McLuhan har fat i er, at det kulturelle miljø har skiftet grundelementer. Hvor produktionen, kommunikationen mellem mennesker og kulturen før var ordnet i diskurser bygget op som nittenhundredetals-romaner med en begyndelse, en midte og en afslutning, er det i dag figuren, symbolet og billedet, der så at sige samler kultur op omkring sig, og strukturerer samfund, offentlig opinion, vareproduktion osv.
Marshall McLuhan så på, hvad man kunne kalde de uintenderede konsekvenser af vidensintensiv produktion. Det lyder en anelse avanceret, men er i virkeligheden ganske dagligdags. Hver dag konsumerer indbyggerne i den vestlige verden store mængder information. En meget lille del af disse informationer findes i form af tekst, der er struktureret eller ideologiseret.
Størstedelen af de informationer, der dagligt rammer os, er ustrukturet og flakkende. Ofte mærker vi slet ikke, hvad der rammer os. Beskeder rammer dig, uden du har tid til at reflektere. Læseren bliver for eksempel ramt af en journalists tekst, og han vil tro på, hvad der står, fordi han læser den hurtigere, end han kan nå at reflektere.
Det var dette, blot at læse avis eller blot at se fjernsyn, der var en af de mange betydninger af Marshall McLuhans 'The Medium is the Message'- slogan. Mennesker, der læser avis eller ser fjernsyn, bruger deres tid på mediet, ikke på indholdet. Der findes uhyre mange mennesker, der læser Ekstrabladet eller The Sun uden nogensinde at have troet bladets journalister over en dørtærskel. Men alligevel læser de trofast avisen hver eneste dag.
Pointen er, at de nyder at læse avis, ikke at læse indholdet. Mediet er i sig selv pointen. At se tv er derfor ofte at lade det ene program afløse det andet, følge flowet af programmer. Indholdet er ligegyldigt. Det centrale er at kigge på skærmen.

McLuhan så tv som en tromme, der kunne samle og genskabe tidligere tiders stammesamfund med høvdinge og faste strukturerede ritualer. Årsagen til, at tv var så effektivt til at samle mennesker og som medie for propaganda og mobilisering af følelser, var i følge McLuhan, at man ikke ser tv refleksivt, men som refleks.
McLuhan kaldte det at se tv at læse med kroppen. Inspirationen til denne pointe var den moderne engelsksprogede litteraturs største modernister T.S. Eliot, Ezra Pound og James Joyce. Joyce og Eliot tilførte litteraturen det nye, at deres tekster var skrevet, som var de skrevet med kroppen. Det sprog, der voves i f.eks. Joyces Finnegans Wake, er et kroppens sprog, ikke tankens civiliserede stringens, men kroppens kødelige reflekser. Ulysses var Joyses kropsudgivelse. Teksten er kroppens snarere end tankens tale. Forfattere som Joyce, Pound og Eliot foregriber i følge McLuhan tv'ets kamera. Den måde, tv'et afkodes på ude i hjemmene, er at ligne med stilen i disse store modernistiske værker. På samme måde har McLuhan foregrebet vor tid. Til trods for at han har været død i snart 20 år, er han stadig den digitale tidsalders skarpeste analytiker - et faktum Levinsons bog mere end påviser.

*Paul Levinson: "Digital McLuhan - a guide to the information millennium". Routledge. 203 sider. 15.96 pund

Christian Madsbjerg læser statskundskab ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu