Læsetid: 2 min.

EU-aftale truer u-lande

Debat
11. oktober 1999

Den danske regering er passiv over for negative konsekvenser af EU-aftale med Sydafrika

Dårlig handel
Den 11. oktober underskrives handelsaftalen mellem EU og Sydafrika, en aftale som vil få store konsekvenser for en række afrikanske lande. Alligevel har EU-Kommissionen intet gjort for konsultere disse lande.
Det tog næsten fire år at forhandle aftalen mellem EU og Sydafrika på plads, og den er den første af sin slags mellem EU og et udviklingsland, som omfatter landbrugsvarer. Ifølge aftalen skal Sydafrika åbne op for 86% af sit marked over en 12-årig periode, mens EU skal åbne for 95% af markedet over en 10-årig periode fra år 2000. Men mens det kun er 63% af Sydafrikas vigtigste landbrugseksport som vil få fri adgang til EU, vil europæiske landbrugsprodukter, som bliver subsideret af EU's fælles landbrugsordning, strømme ind på det sydafrikanske marked og true småfarmere i hele det sydlige Afrika.
Aftalen vil nemlig også ændre samhandlen mellem EU og Botswana, Lesotho. Namibia og Swaziland (kaldet BLNS landene). Dette skyldes at landene igennem en regional handelsaftale med Sydafrika (kaldet SACU), har fjernet told for alle varer. BLNS landene vil derfor i praksis have frihandel med EU når aftalen er implementeret.

Urimelig konkurrence
Det virker utroværdigt, at nogle af verdens mest marginaliserede og hjemmemarkedsorienterede økonomier skal kunne klare sig på lige vilkår med 15 af verdens måske mest avancerede og eksportorienterede økonomier. Særligt når det med de 'lige vilkår' ikke gælder for EU. En EU-ko modtager i dag mere i landsbrugsstøtte, end en sydafrikansk bonde tjener på et helt år. Dette kan næppe kaldes lige vilkår. Aftalen er derfor et tydeligt eksempel på, at EU-landene er bundet af deres fælles landbrugspolitik, som skaber urimelige konkurrenceforhold mellem de europæiske og afrikanske producenter.
BLNS landenes erfaringer med EU er skræmmende. Den unfair konkurrence med EU har tidligere undermineret den regionale handel i kød, mælkeprodukter, sukker samt dåsefrugt og grøntsager. Eksempelvis steg EU's eksport af oksekød fra 1994 til 1997 fra 3.000 til 47.000 tons og kostede Namibia og Sydafrika et beløb svarende til den europæiske fællesskabsbistand til landene i samme periode. En situation som vi sandsynligvis vil se flere af i fremtiden på en række andre landbrugsprodukter.
Samtidig viser et studie fortaget af BLNS-landene, at de står til at tabe op til 15 % af deres toldindtægter, (svarende til mellem 1.9-3.5 mia. rand årligt), som de modtager igennem SACU. Landene er dybt afhængige af importtolden, som udgør halvdelen af de statslige indtægter til eksempelvis Lesotho og Namibia. Og da næsten halvdelen af SACU-landenes import kommer fra EU, vil de kunne forvente et stort fald i toldindtægterne.
EU har undervejs i forhandlingerne insisteret på, at eventuelle effekter på regionen er Sydafrikas eller BLNS-landenes eget problem, ikke EU's. Derfor har EU-Kommissionen intet gjort for at undersøge hvilke konsekvenser aftalen medfører for BLNS-landene, og BLNS-landene er blevet nægtet adgang til forhandlingerne. Og selvom EU i maj måned i år gav 1,3 mio. US dollars til Swaziland som kompensation for aftalen og overvejer at lave lignende aftaler med de øvrige BLNS-lande, er dette langtfra tilstrækkeligt.
Derfor bør den danske regering sikre sig, at de regionale konsekvenser af EU-Sydafrika aftalen bliver diskuteret med de berørte BLNS lande.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her