Læsetid: 4 min.

Findes rengørings-genet

Debat
29. oktober 1999

Hvorfor lever Slovakiets sigøjnere i svineri?

Fordomme
En kort overgang mellem universitetet og ansættelse i gymnasiet var jeg fuldtids og halvvejs arbejdsløs. Begyndte jeg da at gøre mindre rent i min lejlighed og smide affald ud af vinduet? Ikke så vidt jeg husker.
Nu hvor jeg er fuldtidsansat, er min trang til at gør rent - bedømt efter revlerne af skidt under spisebordet - bestemt ikke blevet større. Hvad kan det skyldes? Mangler jeg et rengøringsgen?
Er man god - eller dårlig - til noget, kan der både være biologiske, sociale og kulturelle forklaringer på det, muligvis en blanding af alle tre faktorer.

Forbløffende ens
For nogle år siden var der en tv-udsendelse om enæg-gede tvillinger. Et par var blevet adskilt som helt små og havde aldrig haft kontakt med hinanden. Da tv-holdet fandt frem til dem viste det sig, at begge var brandchefer, og der var vist også andre felter, hvor de havde udviklet sig ret ens. Forbløffende.
Eksemplet viser, at biologien bestemmer noget (lidt? det meste?) i vores liv.
Også for et par somre eller tre siden var der en debat i Information. Mange politisk korrekte læsere var vrede over nogle arvelighedsforskeres teorier om den biologiske arvs bestemmende betydning for vores liv.
En af forskerne opsummerede resultaterne af sin forskning: 50 procent af det vi gør er biologisk bestemt, 50 procent er samfundsbestemt. Men ofte kan det være svært at udskille, hvad der er arveligt, og hvad der skyldes påvirkninger fra omgivelserne.

Ole Nyengs besøg
Ovenstående er foranlediget af Ole Nyengs besøg (den 21. oktober) hos Slovakiets romaer, eller sigøjnere som det nu ikke længere er moralsk korrekt at kalde dem.
Nyengs beretning var ledsaget af et foto fra en boligblok, hvor der stort set kun bor romaer. Sikket et svineri de lever i. Min stue virker kemisk renset ved siden af. Når nu sigøjnere/romaer sviner så meget i og ved deres boliger, har det så biologiske, sociale eller kulturelle årsager?
Noget af rode- og svineriet kan forklares med ringe sociale vilkår, da hele 95 procent af sigøjnerne i Kosice er arbejdsløse. Men det kan ikke være hele forklaringen, da mine egne erfaringer med arbejdsløshed jo var den, at jeg ikke blev mere svinsk med min rengøring end jeg altid har været.
Hvad er så årsagen? Kulturelt forbinder jeg romaerne med mennesker, der lever i samfundets udkant, og jeg har den fordom, at de egentlig ikke nærer noget ønske om at leve et normalt liv med strikse regler for dit og dat. Hvis mine fordomme svarer til virkeligheden, kan man måske forstå, at arbejdsgivere i Slovakiet (og sikkert alle andre steder) ikke vil ansætte romaer.

Der skal ændring til
Hvis romaernes vilkår skal bedres, så må vi enten opgive vore fordomme om romaerne som særligt sløsede med renholdning. Hvis der ikke er tale om fordomme, men om fakta vedrørende romaernes kultur, så må man ændre disse kulturelle forhold, for kultur er jo foranderlig - siger nutidens toneangivere.
Hvem skal ændre romafolkets kultur og sociale forhold? Slovakiet kan bevilge penge til romaernes skolegang. Det sker allerede, men de ældre elever dropper ofte ud. En anden vej at gå kunne være en 'etnisk vækkelse' blandt romaerne. I 1800-tallet blev mange folkeslag na-tionalt vækkede af diverse Grundtvig'er. Det havde en række bagsider i form af na-tional selvhævdelse og had mod andre nationaliteter kulminerende med Nazi-Tysklands udryddelse af sin jødiske befolkning.
Men forsiden af den nationale vækkelse var en tro på egne kræfter, der førte både kulturel og materiel vækst med sig. Udsynet blev større end dannelsesrejser til Rom og Athen. H.C. Andersen besang den jyske hede i stedet for græske guder. Grønland har i de sidste 25 år gennemgået en national vækkelse med mange positive sider. Måske skulle romafolket gå lige så yderligt til værks som zionistiske jøder, da de sagde 'nu-kan-det-fandme-være-nok' og oprettede deres egen nationalstat Israel med de ulemper, især for palæstina-araberne, det afstedkom.
Spørgsmålet er om nogle lande i Østeuropa frivilligt vil afgive land til et Romanien. Sikkert ikke med det gode, så kulturel selvstyre for romaer er måske en løsning. Men sigøjnernes vilje til at oprette en nationalstat synes at være svag. Det beviser artiklens oplysning om, at selv om romaer udgør over 10 procent af Slovakiets befolkning, så har de ikke har et eneste parlamentsmedlem.

Romaernes eget område
Men når artiklen slutter med romakenderen Samo Semans ord "problemet er lige så meget, at mange romaer ikke vil integreres", så er det et godt argument for, at romaerne på en eller anden måde får et område, hvor de kan leve, som de har lyst til. De vil måske ikke indrette deres hjem og forhave som vi kender det fra IKEA-katalogerne, men det er deres problem.
Da romaerne ikke selv kan finansiere et uddannelsessystem, og da uddannelse synes at være vejen frem for nogle sigøjnere, må det slovakiske samfund betale til det.
Af Nyengs artikel kan man få det indtryk, at etniske slovakker i særlig grad opfører sig racistisk over for sigøjnerne. Men hvad ville der ske, hvis romaer i stort tal bosatte sig i boligblokke i Viborg? Der ville ske noget lignende det, der foregår i Kosice. Og danskerne ville holde sig for sig selv, og det samme ville romaerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her