Kronik

Da fremtiden blev mulig

29. oktober 1999

Med baggrund i Informations serie om Science Fiction skriver dagens kronikør om den litterære genre, der mere end noget andet har været med til at sætte ord og billeder på informationssamfundet

Det virtuelle rum
Science fiction indtager som litterær genre en fremtrædende plads i populærkulturens manifestationer. Ikke mindst filmbranchen har taget genren til sig, men også i mode og musikvideoer gør man flittigt brug af dens atmosfæreskabende egenskaber. Science fiction har udpræget været med til at definere den virkelighed, vi bevæger os rundt i til hverdag.
Det mest nærliggende eksempel er Internettet, der med William Gibsons roman fra 1983, Neuromancer, fik betegnelsen Cyberspace. Cyberspace blev med sine grafiske symboler for komplekse datastrømme og dataprocesser visualiseringen af den nye computervirkelighed. Uden Gibsons forestillinger om cyberspace havde internettet med stor sandsynlighed set anderledes ud.
Ikke desto mindre er der kun gjort få forsøg på at definere science fiction som litterær genre. Der hersker derfor en del forvirring om, hvad science fiction er. Dette er et forsøg på at komme ud over noget af forvirringen.

I sin bog bog, Worlds Apart: A Narratology of Science Fiction giver Carl D. Malmgren et rids over genrens historiske opståen.
I løbet af det 19. århundrede ændredes opfattelsen af begrebet tid og dermed også af historie. Med industrialiseringen trådte tiden frem som en rumlig størrelse, der til forskel fra tidligere tiders cykliske tidsopfattelse var lineær. Tiden fik kort sagt en udstrækning, der kunne skues tilbage i, og udviklingen frem mod beskuerens ståsted kunne registreres og systematiseres. Det blev derfor også muligt at forestille sig, at denne udvikling kunne være foregået anderledes, end det faktisk skete.
Charles Lyell's Principles of Geology (1831-33) introducerede begrebet om 'uniformitarianism'. Det drejede sig om langsomme ændringer over enorme tidsspand fremkaldt af naturlige processer som erosion og aflejring. Nu blev mennesket endegyldigt befriet for den bibelske tidsforståelse. Verden sås herefter som skabt over tid, og ikke som skabt af Gud i dens fuldkommenhed. Denne opfattelse blev yderligere underbygget af fundet af neandertalmennesket i 1856 og Charles Darwins berømte værk On the Origin of Species fra 1859.
Mennesket, civilisationer, kulturer, selv samfundsordenen viste sig pludseligt at være et produkt af en lang udvikling, en evolution, og ikke hverken gudgiven eller hvilende i en evig statisk væren.
Denne evolutionære, historiske tankegang spredte sig som ringe i vandet og medvirkede til skiftet fra en middelalderlig og religiøs verdensopfattelse til en naturvidenskabeligt funderet, og blev det nittende århundredes dominerende videnskabelige paradigme. En gradvis og uundgåelig ændring af opfattelsen af tiden. Ikke bare naturvidenskaberne blev berørt af dette nye paradigme. Alle videnskaber historiseredes, og det havde en dyb indvirken på tidens intellektuelle klima.

Når fortiden således ikke længere blev set som statisk og ikke-evolutionær blev fremtiden blotlagt som et rum med mulighed for ændring. Som noget der til en vis grad kunne formes og planlægges i nutiden.
Tiden kom til at ligge åben på begge sider af nuet, bagud mod fortiden, fremud mod fremtiden og det blev tydeligt, at hvis nutiden udsprang af fortiden og fremtiden kunne beregnes fra nutiden, kunne begge narrativiseres, dvs. ligge åbent som grundlag for fortællinger.
Science fiction blev altså som genre først mulig med oplysningstiden, og mange, deriblandt også Malmgren, sætter Mary Shelleys Frankenstein (1818) som den første science fiction-fortælling.
Science fiction er derfor en genre, historisk betinget af en ændring i tidsopfattelsen, der gør, at man kan forestille sig, at udviklingen er gået eller går på en anden måde end den, der har ført frem til forfatterens nutid.
Det fremtidige er, som det ofte fejlagtigt fremhæves, altså på ingen måde et genrebærende element, men naturligvis et muligt element. En science fiction-fortælling kan foregå både i fortid, nutid og fremtid, blot denne på i hvert fald ét punkt er radikalt anderledes end den kendte virkelighed.

Den jugoslavisk-amerikanske litteraturforsker, Darko Suvin, har leveret det bredt accepterede begreb det 'kognitive novum' til at betegne det vigtigste genrebærende element i science fiction. Han skriver: "Et novum af kognitiv nyskabelse er et totaliserende fænomen eller forhold, der afviger fra forfatterens (...) virkelighedsnorm (...) dets nyskabelse er 'totaliserende' i den forstand, at det kræver en ændring af hele fortællingens univers, eller i det mindste af dele af afgørende vigtighed ..."
Et kognitivt novum er altså en ting, et samfundsforhold eller en person, der i forhold til forfatterens virkelighed ændrer afgørende ved den i science fiction-fortællingen beskrevne verden. Novum'et må være den krumtap, hele fortællingen drejer sig om. Plottet i fortællingen kan kun eksistere i kraft af det kognitive novum. Selve historien kan altså med andre ord ikke finde sted - hvis det da skal være science fiction - i hverken en kendt nutidig, fortidig eller fremtidig verden, men kun i en ukendt . Men at science fiction pr. definition er sat i en ukendt verden, betyder ikke, at det dermed er en fantastisk verden.
Science fiction indebærer altså også en sammenføring af læserens eget, kendte univers og et andet ukendt. Det kobler Suvin sammen med Brechts idé om effekten af Verfremdung. Denne effekt lader os med Brechts ord genkende tingen (her vort eget, forfatterens og læserens empiriske samfund), men får den på en og samme tid til at se fremmed ud.
Dette blik, dette fremmedgjorte syn på tingen er både kreativt og erkendelsesmæssigt nyttigt. Koblingen til Brecht er efter min mening kun med til at fastholde science fiction i en ideologikritisk position, og levner dermed genren et civilisations- eller samtidskritisk potentiale. Men den ser bort fra, at science fiction som al anden litteratur kan fungere på flere forskellige niveauer - også et æstetisk!
Det kan lede over til Niels Dalgaard, der i sin artikel "Science
fiction som realisme" fra bogen Gensyn med realismen, red. af J. Holmgaard, taler om, at science
fiction fungerer gennem en kombination af distance og kontinuitet mellem det fortalte univers og læseren/forfatterens kendte virkelighed:
"Den fortalte verden er en anden, men der kan ved almindelige rationelle tankeprocesser etableres en forbindelse imellem dem."# Der er altså i science fiction på en gang tale om en distance til den verden, hvorfra der skrives og en kontinuitet fra denne til den verden, der skrives om.
Distance på grund af novummet, og kontinuitet fordi forfatteren må sandsynliggøre sin verden, sit univers. Han kan ikke bare indføre en deus ex machina, der kan redde ham ud af diverse blindgyder og hjørner, men må omhyggeligt og møjsommeligt, ud fra den viden der på skrivetidspunktet er tilgængelig, sandsynliggøre sit univers.
Det kan ikke nytte noget at overskride det, der i følge videnskaben er muligt på skrivetidspunktet. Ligegyldigt hvor fantastiske de visioner science fiction stiller op kan synes, må der være en sammenhæng til forfatterens og læserens verden.
Dog udstrækker dette knæfald for en videnskabelig logik sig kun til de videnskabelige fakta (for-stået som naturlovene), mens det almindeligvis accepteres, at en forfatter kan behandle sin tids videnskabelige teori, som han vil.
Det er måske denne læggen vægt på det videnskabelige, der har givet science fiction en pariastatus i forhold til andre genrer. Science fiction havde netop sin storhedstid fra ca. 1920 til 1960 på et tidspunkt, hvor resten af kunsten forkastede den ukuelige tro på naturvidenskaben som altings forklaring, der ellers havde præget sidste halvdel af forrige århundrede. Men man har her set bort fra, at den videnskabelige diskurs kun er et delelement af science fiction.

Jacob Melander læser litteraturvidenskab på Københavns Universitet

Litteratur:
Carl D. Malmgren:Worlds Apart: A Narratology of Science Fiction.
Darko Suvin: Metamorphosis of Science Fiction: On the Poetics and History of Literary Genre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu