Læsetid: 4 min.

Lad debatten blomstre

Debat
14. oktober 1999

Tolerancen overfor de fremmede er øget markant de senere år, hvilket ikke mindst skyldes de ophedede debatter om indvandrere

Spøgelser
"I Bliktrommen ønskede jeg at vise, at nazismen ikke handlede om dæmoner og onde ånder, at det hele ikke fandt sted i bælgmørke, men ved højlys dag. Og at et bestemt lag, som jeg kender så godt, småborgerne, levede i et politisk tomrum som venstre- og højrefløjen sloges om. Det var det bærende lag, småborgerne, ladt i stikken, også af socialdemokraterne."
Med en anelse kendskab til tysk litteratur vil læseren naturligvis allerede have gættet, at det indledende citat stammer fra årets modtager af Nobelprisen i litteratur, Günther Grass. Manden, der har gjort sit til, at tyskernes nære fortid ikke skulle gå i glemmebogen, fik langt om længe sin yderst velfortjente hæder. Og med en helt unik symbolværdi skulle han blive kåret, netop som spørgsmålet om efterkrigstidens fortrængninger og nazismens ugerninger blev aktuelle igen, foranlediget af valget i Østrig.
Mens Grass således kunne glæde sig over sin sejr, kunne Jürg Haider, der om nogen, og i fuldt dagslys, notorisk appellerer til det småborgerlige, tilsvarende glæde sig over en vellykket valgkamp, alt imens omverdenen så mere eller mindre opbragt til. Ikke mindst israelske politikere og medier følte sig foranlediget til at råbe så højt, at det gav genlyd i det lille alpeland midt i Centraleuropas hjerte, der måske nok banker, men ikke meget for de fremmede.

Fremmedhad
Når dommen har været hårdest, lyder den, at det nynazistiske spøgelse har rejst sig, og at befolkningen i Østrig har ophøjet fremmedhad og xenofobi til kultur. Mere moderate vurderinger nøjes med at stemple Haider som en populist, der, på sin opportunistiske vej mod magten, forstår at udnytte en bestemt gruppe af vælgeres kulturelle utryghed, bekymring og rådvildhed, udtrykt gennem en folkelig skepsis overfor flygtninge og indvandrere. Flere ting synes der dog at være bred enighed om.
Dels at fænomenet Haider har rykket grænsen for, hvad der er tilladeligt for en politiker at sige og mene om de fremmede. Dels at valget afspejler nye brudlinjer i politik, som ikke er klassepolitiske, men kulturelt bestemte. En udvikling inden for moderne politik, der ikke er ukendt fra andre dele af verden, vores egen inklusive.
Flere lederskribenter og kommentatorer under hjemlige himmelstrøg har da også været hurtige til at drage paralleller til Dansk Folkeparti, samt det mærkelige menneske ved navn Pia Kjærsgaard, som med smuk sans for timing valgte at lancere et forrykt forslag om kollektiv afstraffelse af danskere med anden etnisk baggrund, netop som Haider kvitterede storsmilende for de østrigske vælgeres gunst.
Tager man et bredt udsnit af den danske presse har bekymringen og forargelsen været til at føle på i den forgangne uge. Til gengæld har det været lidt valent med konkrete bud på, hvad man stiller op overfor visse fremmedfjendske tendenser her og hisset. Måske der slet ikke er grund til at gøre så meget ved det. I den forbindelse er det oplagt at henlede opmærksomheden på en artikel fra Ugebrevet Mandag Morgen, der midt i al opstandelsen indtil nu synes ganske overset af andre medier.
Danskerne er ingenlunde blevet mindre tolerante, hævdes det i bemeldte ugebrev af et par samfundsforskere. Tværtimod synes tolerancen overfor de fremmede at være øget markant de senere år, og forklaringen på det skal findes i de ophedede debatter om de fremmede, som ikke mindst politikerne har lagt op til.

Åndelig renselse
En åben diskussion af problemerne med indvandring mobiliserer ikke nødvendigvis intolerance, lyder konklusionen. Snarere synes åbne diskussioner undertiden at være det mest effektive våben mod en sådan intolerance, fordi debatten, ifølge forskerne, har karakter af en art åndelig renselse. En iagttagelse, i øvrigt behæftet med tal og meningsmålinger, der står direkte i kontrast til den gængse forestilling om, at åben debat om de fremmedes forhold er benzin på fremmedhadets bål. Debatterne øger altså borgernes refleksion over indvandrer-spørgsmålet, hvilket igen medvirker til at stabilisere grundlæggende moderate holdninger. Se, det er da ikke nogen helt dårlig historie. Og når refleksiviteten ligefrem tillader sig at optræde helt ind i Dansk Folkeparti, som, for nu at runde af med Grass, netop lukrerer godt på "småborgerne, ladt i stikken, også af socialdemokraterne", er der vel håb endnu.
Her er, hvad et bornholmsk medlem på partiets årsmøde kunne betro et par af Weekendavisens udsendte journalister:
"Selvfølgelig er jeg enig i partiets udlændingepolitik, ellers kunne jeg jo ikke være her, men min holdning er, at selv om jeg synes vi tager for mange flygtninge ind, så skal de behandles ordentligt, når de først har fået statsborgerskab".
Måske man bare skal lade debatten blomstre, hvor grim den end til tider synes at tage sig ud.
Det hjælper tilsyneladende lidt alle steder.

Anja Besser Schmul er cand. scient.pol.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her