Læsetid: 3 min.

Solskin anno 2000

Debat
2. oktober 1999

Debatten om solenergi handler om penge og økonomi. Men mere end det. Den handler også om magt

Energipolitik
Giv EU's energikoncerner en begmand, styrk den vedvarende energi og demokratiet
Der tales meget om solceller, men gøres uendelig lidt. Vi skal først have mere forskning, bedre solceller, billigere solceller, tøv derfor en kende, lyder omkvædet i sol-energidebatten. Hvordan kommer vi ud af dette dødvande?

Politisk efterspørgsel
Markedskræfterne kan ikke løse problemet. Derfor er der behov for en massiv styrkelse af efterspørgselen på solceller - gennem politiske initiativer. Når først der er et marked for salg af solceller, kommer producenterne ud af busken, dernæst vil vi erfare standardiserede løsninger, rationalisering og markant fald i prisen. Vi har set det på vindområdet, vi vil opdage den samme mekanisme på solområdet.
For at fremme denne proces har Regeringen og Enhedslisten indgået aftale om et tre-årigt solcelleprogram på 30 mill. kroner over tre år, som skal bidrage til at udbrede solceller på tage, i vinduer, på mure. Hvor man i solenergidebatten hidtil har lagt vægt på støtte til solfangere med henblik på vandopvarmning og særskilte solcelleanlæg, tales her om at integrere solcellen i selve bygningen. En elegant løsning som frembringer elektricitet uden at kræve plads og skabe lagrings problemer. Det vedtagne forlig pointerer, at der i første række skal gives støtte til indstallering af solceller i nybyggeri, i forbindelse med renovering og kvartersløft. Støttemidlerne er fortrinsvis tiltænkt etageejendomme og offentlige institutioner som skoler, hospitaler og administrationsbygninger. Nerven i forliget er således at styrke efterspørgselen gennem en fifty-fifty indsats fra støttemidler og bygherre.
Alle erkender at det skulle være tilstrækkeligt til at stimulere initiativer. Parallelt med denne indsats er det meningen at give direkte støtte til udvikling af de bygningsintegrerede standardløsninger.

Bygningsintegreret
Men hvorfor skulle Danmark dog være et foregangsland på solområdet, når man betænker at stærke økonomiske koncerndannelser med rod i USA og Tyskland for længst har taget førertrøjen? Det danske samfund er jo uhjælpelig bagefter? Forkert. Netop hvad angår udvikling af bygningsintegrerede solceller har Danmark mulighed for at forene historiske traditioner for arkitektur, bygningshåndværk og forskning - just de elementer som skal til for at skabe effektfulde løsninger hvad angår bygningsintegrerede solceller. Det må medgives kritikerne, at hvad angår forskning i selve solcellen har stærke koncerndannelser i USA og Tyskland for længst taget førertrøjen, men dette udelukker dog ikke, at den danske forskning i f.eks. elektrokemiske solceller kan vise sig mere økonomisk lønsom end den traditionelle solcelle af silicium.
Derfor har vi givet et mindre løft til denne forskning. Debatten om solenergi handler om penge og økonomi. Men mere end det. Den handler også om magt. For Enhedslisten har det været afgørende, at de kommende erfaringer med solceller gøres alment tilgængelige, så boligforeninger, borgerforeninger, offentlige institutioner og almindelige boligejere kan nyttiggøre resultaterne heraf.
Derfor forestiller man sig i det indgåede forlig, at alle får adgang til den offentlige institution SolenergiCenter på DTI (Danmarks Teknologiske Institut). Vi har gjort det på vindområdet. Vi kan også gøre det på solcelleområdet. 'Vi' står for Foreningsdanmark, for brugernes organisering, for boligforeningens og grundejerforeningens selvforsyning, for producenternes selvforsyning, for en forskning i offentlig regi og en udnyttelse af de indhøstede erfaringer på fællesskabets betingelser. Målet er at give en begmand til det 'frie' energimarkeds store koncerner og en fyreseddel til EU's kul-og atomkraftlobby.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her