Læsetid: 4 min.

Antorini og Co. vrøvler

4. november 1999

Jeg havde regnet med visioner fra venstrefløjen, men læste en bog, der handlede mere om forfatterne selv. Og deres navler

Borgerlige ord
Jeg har læst en bog. I forundring. I fortvivlelse. Hvorfor læste jeg den? Fordi jeg var nysgerrig. Søgte svar. Tvivlede. Det var meningen, den skulle handle om venstrefløjens fremtid. Om dig, kære læser. Og mig. Først og fremmest mig. Mig, der selv har været venstreorienteret.
Der troede på idealerne. Var opvokset med begreber som solidaritet indprentet fra barnsben. Bogen var skrevet af Christine Antorini. Af Henrik Dahl. Af Lars Goldschmidt. Jens Reiermann. Og Sisse Wenneberg. Bogen hed Borgerlige ord efter revolutionen.
Og hvad fik jeg så ud af det? Jeg, der ønskede nye visioner og inspiration til at fortsætte kampen. For retfærdigheden. For solidariteten. Jeg ønskede at fortsætte som venstreorienteret. Fordi det at være venstreorienteret vil sige at sætte mennesket i centrum.
Og mennesket er vigtigere end markedet. Penge er ikke alt. Jeg ønskede at kæmpe for en verden, jeg selv holdt af. Kunne være bekendt at levere videre til mine børn. Og børnebørn.

Ansvaret
Jeg lærte, at jeg skulle tage et ansvar. For samfundet. For menneskeheden. For de ændringer jeg kæmpede for. Og for mig selv. Jeg skulle tage et ansvar for mit eget liv. Ikke bare læne mig tilbage med hænderne i skødet og være sur og give kapitalisterne skylden. For kapitalister er osse mennesker.
Og mennesket skaber nemlig sin egen fremtid. Og vi skal ikke miste troen på fremtiden. Vi skal gennemtænke politik helt forfra. Vi har brug for helhed. Og værdier. Menneskelige værdier. Værdier der taler til os som mennesker. Og med udgangspunkt i det enkelte menneske, der ønsker at realisere sig selv. Mig selv. Og værdier der skaber rammer for os selv som mennesker. Humanistiske værdier for at skabe Det gode Liv.
Jeg lærte, at der skal være plads til begejstring. Plads til at sige ja. Ikke bare til EU men osse sige ja til at gøre samfundet bedre. Bedre i morgen end det er i dag. Vi skal have lov til at være glade. Til at synge, danse, vinde. Og vi skal have lov til at gøre os umage. Vi skal ikke tænke småt. Vi skal tænke stort. Stort, så vi kan skabe Det Gode Liv. Og vi skal ikke sige nej. Vi skal sige ja.

Borgeren mod brugeren
Og det blev slået fast, at kampen ikke længere står mellem kapitalisterne og arbejderne. De er nemlig forsvundet. Det er ikke længere os mod dem. Nu er det den voksne borger mod pattebarnet. Borgeren mod brugeren. Fritænkeren mod lejrtænkeren. De samfundsmæssige modsætninger er internaliseret i os selv. I mig selv. I min navle.
Og jeg lærte, at vi skal være snedige. Snedighed er fantasi og gå-på-mod. Så bliver arbejdet en fornøjelse, og udfordringerne skaber begejstring. Og konkurrencekraft. Og så bliver vi rige. For vi blir rige af at være snedige. Og når vi er rige, har vi råd til anstændighed. Det store løfte for fremtiden er vor rigdom. Og den deraf følgende an-stændighed. Man skal nemlig ikke være uretfærdig. Man skal være anstændig.
Der stod osse, at vi skulle være kompetente. Så vi bliver klogere. Det er vigtigt at blive klogere. Hele tiden. På arbejdet. På sin uddannelse. I sin familie. I det civile samfund. Således at livet kan blive berigende. Derfor skal vi have et berigende arbejde.
Men vi skal osse have et berigende familieliv. For tingene hænger sammen. Man kan nemlig ikke bruge sin fantasi på arbejdet, hvis familien ikke er berigende. Og vi kan ikke være flinke ved konen, hvis ikke arbejdet er berigende.
Vi skal derfor tænke os ind i en positiv spiral. Så vi ikke ender i en negativ spiral, præget af vanetænkning og snæversyn.

Solidaritet
Og vi skal være solidariske. Men solidaritet handler ikke om penge. Ikke om materielle ting. Det handler om værdier. Om menneskelige værdier. Og vi skal ikke være solidariske med ofrene. For de vil ikke vide af den. Og ofrene er slet ikke ofre. De tænker bare ikke stort nok.
Vi skal derimod være solidariske med vore netværk. Dem, vi har mulighed for at være solidariske med. For solidaritet er gensidig. Og gensidighed er solidarisk. Og netværk bygger på gensidighed. Og solidaritet.

Og endeligt læste jeg
Og endelig læste jeg, at der er behov for politik. At alting kan blive bedre, hvis vi bliver bedre til at bære os fornuftigt ad. Og at det kan blive værre, hvis ikke vi ikke bli'r det. Derfor skal vi i åben dialog. En åben politisk debat. For politik er at skabe.
Jeg læste en bog, der handlede meget om forfatterne selv. Om deres navler. Om deres store tanker. Skrevet i et sprog, der bragte mindelser om Kurt Thyboe. Frygteligt. Knusende. Dræbende. Og dræbende kedsommeligt.
Som Borum sagde engang: En bog, der vil blive stående. På reolen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu