Læsetid: 4 min.

Bachs illusioner om WTO

10. november 1999

Hvis formanden for Mellemfolkeligt Samvirke fører sig frem i Seattle med argumenterne fra sit interview i Information, sætter han organisa-tionens renomme på spil

Verdenshandel
Om få uger begynder et nyt topmøde i WTO i Seattle. Her vil det med stor sandsynlighed endnu engang lykkes de rige OECD-lande at tryne u-landene til at give dem flere rettigheder på bekostning af u-landenes nationale selv-stændighed. Ved de tidligere topmøder har en række u-lande med Indien i spidsen protesteret kraftigt mod WTO's krav om ubegrænset frihed for de multinationale selskaber og deres investeringer. Men når man er fattig og modtager en betydelig u-landsbistand, har man ikke en særlig kraftig forhandlingsposition.
Konsekvensen er, at u-landene ikke kan give deres erhverv den nødvendige beskyttede udviklingsperiode. Samtidig opretholder de rige lande i betydeligt omfang en beskyttelse mod de få eksportvarer fra u-landene, som kunne true deres egne erhverv. En række FN-rapporter har vist, at WTO's indsats først og fremmest har været til gavn for de multinationale og til skade for verdens fattigste lande.

Miljøet uden interesse
Konsekvenserne for miljøet har ikke den store interesse i WTO. Ganske vist har man nedsat en komite for Handel og Miljø, som nu har arbejdet i en årrække. Men medlemmerne har ikke kunnet blive enige om noget som helst. I referaterne fra komiteens møder leder man forgæves efter indlæg fra dansk side til forsvar for miljøinteresserne. Det er EU, der taler på vores vegne, og Danmarks fingeraftryk er ikke til at få øje på.
Endelig forsøger WTO at tilkæmpe sig en position, hvor organisationens afgørelser står over en række af FN's miljøaftaler. Det drejer sig bl. a. om Montreal-aftalen til redning af stratosfærens beskyttende ozonlag. Også her skal nedbrydningen af handelsbarriererne være vigtigere end nedbrydningen af miljøet.
På den baggrund bliver man såre forundret over det store interview med formanden for Mellemfolkeligt Samvirke (MS), Christian Bach, i Information d. 1. november 1999. I sin ukritiske begejstring for frihandel (og EU) forfalder Bach til populistiske argumenter, som man ellers kun møder, når EU-debatten er på sit laveste niveau.
Bach undser sig således ikke for at tilsmudse sin egen rede med urimelige sammenstillinger. Således henviser han til, at når en række miljø- og forbrugerbevægelser og arbejderbevægelser i forbindelse med topmødet i Seattle vil demonstrere mod WTO, så kommer de til at stå side om side med Ross Perot og den øvrige højrefløj om protektionisme. Hvad i alverden kommer det sagen ved? Det må vel være miljøbevægelsernes argumenter mod frihandelsens skadelige konsekvenser, der tæller, og ikke hvad Ross Perot og andre kan finde på. I samme sammenhæng beskylder Bach bevægelserne for at komme til at puste til nationalistiske strømninger. Hvis Bach vil føre sig frem i Seattle på et så løsagtigt grundlag, forudser jeg betydelige vanskeligheder for MS' renomme.

Illusionsløst
Bach indleder i øvrigt sit forsvar for WTO med at på-stå, at det er en illusion, at WTO kun drejer sig om at skabe frihandel. Når man helt nøgternt betragter udviklingen i WTO, ser man let, hvem der i denne forbindelse lider under illusioner.
Tilsyneladende går Bach også ind for en global union, så alle beslutninger kan flyttes endnu længere væk fra de mennesker, de vedrører. Det stemmer godt med hans begejstring for EU, som i forvejen ikke har det godt med demokratiet. Alligevel mener Bach, at EU også skal danne model for den globale union. I den forbindelse henviser han bl.a. til, at den globale union skal have en stærk miljøgaranti. Mon Bach har overset resultatet af den seneste danske madsminkesag, ellers har man svært ved at forstå hans tillid til centrale 'miljøgarantier'.
Bach har ved tidligere lejligheder forsvaret WTO med, at det er bedre at have internationale spilleregler end slet ingen spilleregler. På den måde kæmper alle dog efter de samme regler. Det frister mig til at repetere den snart klassiske bemærkning fra Tanzanias handelsminister under nogle forhandlinger i WTO: Hvis jeg skal møde Mike Tyson i en boksering, så er det en ringe trøst, at vi skal bokse efter de samme regler.
Jeg finder det højst tvivlsomt, at det skulle være bedre at cementere nogle forkerte internationale spilleregler end at overlade det til de mere civiliserede og progressive nationer at vise vejen med langt bedre og mere solidariske handelssystemer. Des-uden er der næppe nogen mulighed for, at Danmark kan ændre noget inden for WTO, når vi ikke engang taler med vores egen stemme.
I stedet bør vi sammen med andre progressive nationer danne en alliance, som siger klart fra over for den nuværende skæve udvikling i WTO og bl.a. kræver, at FN's miljøaftaler står over WTO-reglerne. For Danmarks vedkommende indebærer det, at vi ikke finder os i, at EU taler på vores vegne. Desværre ser det ikke ud til, at en sådan selvstændig politik vil blive støttet af MS med den nuværende ledelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu