Læsetid: 3 min.

Dus med himlens fugle er ikke nok

Debat
3. november 1999

Fri os fra fagbåse og Morten Korch-tænkning i den nye højskolelov

Fritænkt
Af højskoleforstanderne på Den Midtvestjyske Idrætshøjskole, Familiehøjskolen Skærgården, Den Skandinaviske Designhøjskole, Borups Højskole, Brande Højskole, Støvring Højskole, Herning Højskole, Vrå Højskole, Skælskør Folkehøjskole, Thorstedlund Kunsthøjskole, Den Sønderjyske Højskole for musik og teater, Sproghøjskolen på Kalø, Højskolen Østersøen, Brandbjerg Højskole, Nordjyllands Idrætshøjskole, Vallekilde Højskole, Vestbirk Højskole, Den Europæiske Teaterhøjskole
I de sidste 20 år er det blevet stadigt vanskeligere at fastholde det fælles grundlag for samfundet. Vi oplever en tiltagende opsplitning af samfundet i subkulturer, der ikke engang kender hinanden.
I stedet for et samfund ser vi gruppernes kamp for sig selv. På højskolerne har det vist sig ved, at eleverne har udvist en stigende interesse for snævert faglige og personlige formål og til gengæld en faldende interesse for det fælles og for samfundet.
Derfor er det prisværdigt, at undervisningsministerens højskoleudvalg i en nyligt udgiven rapport slår til lyd for en styrkelse af det almene.
Som en konkretisering af vægtningen af det almene foreslår udvalget, at "Et fag eller en faggruppe højst må udgøre halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid". Det samme gælder for et begreb, der kaldes 'ren færdighedstilegnelse' - stadig med det formål at sikre en bred almen oplysning. Imidlertid kan de sidste formuleringer få nogle særdeles uheldige konsekvenser for én af verdens mest interessante skoleformer.
Udvalgets formuleringer bliver nemlig lagt til grund for en ny højskolelelov. Og enhver lov skal ikke alene overholdes. Den skal også fortolkes - og administreres!
Hvordan vil man fra lovgiveres og embedsmandsside så fortolke formuleringen? I bedste fald vil man afkræve skolerne en kvalitativ beskrivelse af deres undervisning og fagplan, i smuk tråd med en efterhånden hedengangen tradition for dialog mellem skoler og ministerium. Og hurra for et sådant initiativ.
I værste fald vil man begive sig ud på et skråplan, hvor man deler fagene op i de rigtige og de ikke-rigtige højskolefag. De ikke-rigtige fag indeholder, hvad udvalget kalder "ren færdighedstilegnelse". Hvorimod de rigtige højskolefag - efter samme logik - skulle tilgodese det almene perspektiv. Og det alene grundet deres faglige titel.
En sådan kunstig opsplitning af fagligheden på højskolen har helt uoverskuelige konsekvenser for skoleformen. Ingen tvivl om, at det vil blive let at administrere og kontrollere en sådan ny lov. Fagligheden vil være sat i bås. Og vips! Det almene kan nu defineres og kontrolleres. Og for at sige det kort: Så enkelt er det ikke! Ude i højskolevirkeligheden lader noget sådant sig simpelthen ikke gøre. Det ville være virkelighedsfornægtende.På højskolerne eksisterer det enkle faktum, at det almene i de enkelte fag alene beror på metoden, altså måden man underviser i faget, og ikke i fagets titel eller faggruppetilhørsforhold.
Hvordan mon man vil definere 'ren færdighedstilegnelse'? Findes sådanne fag overhovedet på højskolerne? Er der grund til at tro på det spøgelse om ren færdighedstilegnelse, som uantastet huserer i udvalgets rapport?
Nej. For hvilke fag er der tale om? Er det musik? teater? filosofi? kunst? sprog?
Spørgsmålet kan ikke besvares. Vi forestiller os, hvordan man rundt omkring på de danske højskoler, nye som gamle, fortvivlet river sig i håret, mens lakmus-prøven, de rene færdigheders, udføres på skolens fagtilbud og undervisningsplan.
Med bævende hjerte afventer man udfaldet: Er litterær metode færdigheder? Hvad med rakubrænding? Eller film og sammenspil? Jamen, en 'færdighed' uden perspektiv, saftig historik, ånd og kraftige mellemmenneskelige relationer. Kan det tænkes? Ikke på en højskole!
Faglighed og oplysning hører sammen - også når det gælder at træne færdigheder. De er sider af samme sag. De må ikke skilles ad, fordi de i sammenhæng er en nødvendig forudsætning for den enorme samfundsmæssige opgave højskolerne løser.
Det er altså ikke så meget den nye lov, der bekymrer os, men den fortolkning og administration, der følger med.
Vi frygter, at forsøget på at fastholde højskolerne på det almene udformes på en bagudskuende måde. Men folkehøjskolerne er ikke til Morten Korch og et forældet dannelsesideal. Eleverne skal ikke nøjes med at være dus med himlens fugle. De skal have chancen for at møde en skoleform, der er vidt forskellig fra de traditionelle ungdomsuddannelser. Der er mere end nogensinde behov for en højskole, der er med til at danne de myndige borgere, der er brug for i videnssamfundet - nu og i fremtiden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her