Læsetid: 2 min.

De evige døtre er atter i avisen

Debat
27. november 1999

Er Information et krisecenter for 1970'ernes tabte sager - eller en avis?

Nyfeminisme
Anne Leonora Blaakilde forestiller sig (den 19. nov.), at jeg vil juble over at få bekræftet, at det er kvindernes egen skyld, hvis de føler sig paranoide og neurotiske i det offentlige rum.
Dér tager hun fejl. Selvfølgelig er der en vis tilfredsstillelse ved at få bekræftet sine møjsommeligt indvundne indsigter.
Men jeg er nu mere be-drøvet end triumferende over at få ret hele tiden.
Måske også irriteret. Irriteret over, at ellers kompetente kvinder i 30'rne, 40'rne, sågar 50'erne, kæmper med næb og klør og allehånde grænsepsykotiske projektioner for at undgå at blive voksne, selvberoende mennesker, der tager ansvaret for deres eget liv og dets valg - for slet ikke at snakke om medansvaret for vores fælles liv.

Mors og især fars skyld
I stedet klamrer de sig krampagtigt til barnepositionen, og optræder som åndeligt anoreksetiske teenagepiger, der synes det hele er mors, og isærs fars skyld. Nu er det pludselig ikke mere hans lille pige, som bliver båret frem på hænderne. Næh, de skal gå selv. Det er slut med at sno ham om lillefingeren. Nu skal de sørme også til at forsøge sig selv - måske ligefrem andre. Sådan som han altid har forsørget dem.
Far er ikke bare blevet fedtet. Han har begået den utilgivelige fejl at tage døtrenes krav om frihed og selvstændighed alvorligt. Det var ikke meningen.

Galant jysk politibetjent
Jeg ved ikke, om Anne Leonora Blaakilde forestiller sig, at hun skal have stillet en kommunal kavaler til rådighed, når hun skal ud at spise i den store, farlige verden. Selv om alle statistikker viser, at den gruppe som suverænt løber den største risiko i det pulveriserende byliv, er unge mænd, så skal der nok være en galant jysk politibetjent, der stiller sig til rådighed. Sådan er vi jo, vi mænd.
Til gengæld er det ganske tydeligt, hvad tidens andre feministiske debattører vil ha'. Når alt fedtet bliver skåret fra, så vil Jette Hansen ha' sin mor, så hun kan få passet sine børn og ligge på græsplænen og være intellektuel. Hanne Vibeke Holst har allerede fået, hvad hun altid har villet ha' - sin far.
Er denne "nye feminisme" en pseudobegivenhed, eller er det bare den kvindelige offerrolles sidste krampe-trækninger? Under alle om-stændigheder er den Informations død som avis. I laver ikke mere selvstændig, kritisk journalistik, men stiller jer til rådighed som propagandaorgan for 70'ernes tabte sager.
"Jeg er ikke mere journalist, jeg er feminist," siger Cecilie Banke og Co. "Sig det efter mig i kor: Det er trendy at være feminist!", som Eu-rowomans utåleligt kælent pludrende nye chefredaktør henåndet konstaterer. Hun bekræfter helt solo, at Kaos-pilot-uddannelsen er nyere tids største fis i en meget lille hornlygte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her