Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
8. november 1999

Skamridning af kæpheste
28. OKT. - Igen og igen kan man konstatere, at få, om nogen, emner i højere grad end misbrug af børn provokerer til en skingert missionerende, korstogsagtig attitude. Det er perspektivløst og trist, at børns tragedier kun alt for ofte bruges til skamridning af kæpheste. Som hensynsløs spekulation med afsæt i en radikal feminismes overdrev Forleden skrev Berit Mühlhausen om Blædels bog Justitsmord. Blædel kritiserer efterfølgende Mühlhausen for at manipulere med en samtale, de to havde med hinanden, så hun nu bruger den som afsæt til at markedsføre egne synspunkter. Den ensidige mulighed, bladet altid har for umiddelbart at svare på kritik, misbruges på det uanstændigste i et så groft eksempel på dumsmart selektion, at det ikke burde have været bragt. Dagen i forvejen skrev psykologen Dorthe Berntsen ellers indsigtsfuldt nøgternt om børn som vidner i straffesager. Indlægget diskuterer sagen på et niveau milevidt over den vulgær-feministiske, Mühlhausen slet ikke har problemer med at læne sig op ad. Det var hårdt tiltrængt. Mühlhausen, tror du ikke, at dit og andres misbrug af et alvorligt tema vil være afsløret, som de partsindlæg de er, når det ikke mere er forbudt at vide, at også kvinder hyppigt - misbruger børn?

Poul-Erik Hjort Pedersen
Frodesgade 140
6700 Esbjerg

Svært at få lov til at lære lettisk
29. OKT. - Mette Jørgensens artikel "Kampen mod russificeringen" 29. okt. giver et unuanceret billede af sprogproblemerne i Letland. Bekymrede letter giver i artiklen udtryk for deres frygt for, at deres sprog forsvinder til fordel for russisk. For at undgå dette, har landet indført sproglove, som begrænser det russiske mindretals rettigheder.
Jeg kan efter flere års arbejde i og med Letland ikke genkende dette billede. Naturligvis findes de vrangvillige russere, men det altovervejende problem er at få lov til at lære lettisk, hvis man er russer! Det er i dag svært at finde lettere til at undervise russere i lettisk. Og for de russiske forældre, som ønsker at sætte deres børn i lettiske børnehaver for at de kan lære sproget, før de kommer i skole, er det mere end svært at finde plads.
Alting kan købes for penge i Letland, og de gamle russiske apparatniki lider ikke nævneværdigt under sproglovene. I de første år kunne de for eksempel uden problemer betale sig fri for en sprogtest (hos lettiske embedsmænd!) og alligevel få et lettisk statsborgerskab og pas. Den mulighed har de russere, som både før og efter Letlands uafhængighed har tilhørt samfundets bund, naturligvis ikke.
Fork. af red.

Klaus Henriksen
Baggesensgade 6, 1.
2200 Kbh. N.

Dyt, mor!
*Sikke dog en omgang gylle, haute couture-feministen Anette Dina Sørensen får spredt på bagsiden af Inf. 30. okt. Blot for at få fortalt, at hun skam har fået råd til en SAAB '95. Vi andre, som har et mindre arrogant, og mere konkret, forhold til livet på landet ved, at det er de sejeste, mest selvhjulpne kvinder, der kører rundt i biler med Mors Dyt-streameren i bagruden. Og at hverken de eller deres håndværkermænd har råd til mercedesser uden for deres ombyggede bondehus.

Carsten Grolin
Bakkedraget 43
4534 Hørve

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her