Kronik

Mellem nærvær og fravær

30. november 1999

Er faderen en fremmed? Hvordan tackler den fraskilte fader denne situation: Tilfældigt møder han sit barn sammen med moderen i den by, hvor de bor. Moderen skifter brat retning og går hurtigt væk, mens barnet på vej væk kaster et blik på faderen

Retfærd & Velfærd
Mandlighed forbindes ofte med fornægtelse af følelser og manglende evne til at orientere sig mod forhold. Selv om der findes noget, der taler for dette generelle billede af mænd, findes der flere nuancer i mænds følelsesliv, end man normalt erkender. Dette bliver ikke mindst tydeligt, når man fokuserer på samværsfædres relationer til egne børn og de følelser af sorg, fornægtelse, skyld og sårbarhed, som mange af disse fædre oplever på grund af mangelen på en regelmæssig og tæt kontakt med egne børn.
For at det overhovedet skal kunne lade sig gøre at opretholde en kontakt mellem fader og barn, må disse mænd lære at håndtere det stadige skift mellem nærvær og fravær. Udenfor samværstid lever nogle af disse mænd alene, eller har en ny familie, som får al deres opmærksomhed. Hver anden weekend indretter de så hele deres tilværelse med udgangspunkt i at være samværsfædre.
Dette skift mellem forskellige livsstiler og familiekonstellationer kan af nogle mænd opleves som meget krævende, mens andre synes, at det fungerer ganske godt. Det er ikke altid, at nye partnere eller fritidsinteresser går så godt sammen med denne måde at leve på. Trods dette forsøger disse mænd at håndtere de problemer, som opstår og møde de følelser, som vækkes af stadig tilbagevendende adskillelsessituationer.
I en situation, hvor en far er ved at miste kontakten til eget barn, f.eks. på grund af stor geografisk afstand, kan længslen bliver så stor, at man i starten forsøger at fortrænge den, men denne forsvarsmekanisme virker kun i kort tid. Når man ikke kan holde til det længere, bryder man sammen og græder hæmningsløst.
Gråd letter også, men kun i kort tid, fordi længslen er der hele tiden. Den form for åben sorg, som sådan en far udtrykker, er relativt sjælden, men den forekommer. Det er mere almindeligt, at en far taler om sin angst for at miste kontakten med sit barn.
Denne angst ytrer sig ofte som skyldfølelser og spekulationer over, hvordan det egentlig er lykkes at opnå tilfredsstillende kontakt med sit barn. Sådanne følelser kan være svære at håndtere, og mange mænd løber ind i situationer, hvor de føler sig rådvilde og frustrerede.
Det kan f.eks. være en fader, der begynder at miste kontakten med sit barn, fordi hans samlever har svært ved at forholde sig til barnet. Det betyder, at faren og barnet relativt sjældent møder hinanden. Trods denne svære situation giver faren udtryk for forhåbninger om med tiden, at kunne genoprette kontakten til barnet.

Mange mænd kommer i krise, oplever dyb sorg og har store problemer med at håndtere separationen fra barnet. Men ikke alle mænd har evnen til at håndtere disse negative følelser. Det er ikke ualmindeligt, at man fornægter sine følelser af sorg og magtesløshed.
For at man overhovedet skal kunne fungere som samværsfader, kræves det, at man er parat til at møde de vanskelige følelser, som vækkes i dette specifikke forhold. F.eks. den enkle situation, hvor en fader tilfældigt møder sit barn sammen med moderen i den by, hvor de bor. Moderen skifter brat retning og går hurtigt væk, mens barnet på vej væk kaster et blik på faderen.
Denne situation er så smertefuld, at faderen, så snart han er kommet hjem, ringer til barnets moder, skælder hende ud og siger, at det er nærmest utilladeligt at negligere ham i sådan en følsom situation.
Denne fader vil ikke have, at hans barn skal opfatte ham som en fremmed - som en man passerer uden at hilse. Dette er blot et eksempel på konfliktfyldte situationer for samværsfædre. Selv om mange fædre havner i vanskelige situationer, og selv om der vækkes meget svære følelser i dem, fortsætter de fleste skilsmissefædre med at træffe deres børn.

For mange mænd udgør skilsmissen et hårdt slag mod deres mandlighed og deres stolthed. Der findes talrige beretninger om mænd, som undgår at træffe egne børn, fordi de synes, det er så svært at håndtere den krænkelse, som de mener at have været udsat for af deres tidligere partner.
Dette gælder fremfor alt de mænd, hvis partner har været utro og har fundet en anden mand, men det gælder også mænd, som finder det svært at håndtere separationen fra eget barn og at møde og forhandle med den tidligere partner.
Et eksempel er en mand, som for nogle år siden blev separeret fra sin partner og unge datter, og som nu er meget skuffet over den måde, hvor på hans tidligere samlever håndterer samværsspørgsmål.
Han har svært ved at tale med hende og synes, at hun krænker hans integritet på forskellige måder. Det kan f.eks. være, når moderen giver udtryk for, at hun har brug for en barnepige, som om hun kunne overlade datteren til hvem som helst. Moderen lader, som om datteren ikke har en fader, og som om datterens rigtige fader ikke er det. Han føler sig stødt.
Da denne fader har et problem med at forhandle med sin forhenværende partner om samværet med datteren, overvejer han at give afkald på kontakten med datteren. Han føler sig presset og såret. I stedet for at kæmpe for sin ret til at have samvær virker han mere tilbøjelig til at undgå den. Han vil ikke længere bare være barnepige for sin datter, men hvad vil han egentlig?
I en separation bliver nogle ting sat på spidsen. Separerede fædre skal i større udstrækning end mænd, som bor sammen med egne børn, selv konstruere deres faderrolle. Dette kræver et aktivt arbejde med evner til at håndtere nærvær/fravær, krænkelser af selvværd og såret stolthed. Dette indebærer for mange mænd, at de skal udvide deres følelsesmæssige spektrum. En separation indebærer også en trussel mod den del af mandens identitet, som er relateret til hans følelse af maskulinitet og hans stolthed over at være mand og far.
Når man taler om mandlighed, berøres ofte spørgsmål om mænds manglende evne til at håndtere følelser, deres dårlige evner til at kommunikere om relationer og om sig selv. Når man lægger disse fordomme til side, får man et betydeligt mere nuanceret billede af mænds følelser og kommunikationsevner.
Mænd har forskellige strategier til at håndtere de følelsesmæssige aspekter af en separation eller skilsmisse. Nogle mænd er meget bevidste om de følelsesmæssige krav, som de udsættes for, mens andre mangler evnen til at møde de vanskelige følelser, som vækkes i kontakten med barnet og den tidligere partner.
Groft sagt kan man skelne mellem tre forskellige strategier: Den bearbejdende, den reflektive og den undvigende.
De mænd, som har en bearbejdende holdning til eget følelsesliv, indser selv, at de kan tale om svære oplevelser, og at de har et behov for emotionel støtte. De er selv kritisk indstillede overfor mænd, som mangler denne evne. De oplever sig selv som afvigende, da de opfatter at de fleste mænd har svært ved at nærme sig følelsesmæssige oplevelser.
De reflekterende mænd kendetegnes ved, at de ganske vist ved, at moderne mænd burde kunne tale om følelser og 'åbne sig' for andre mennesker, men samtidigt er de opmærksomme på egen manglende kapacitet til at udvikle denne adfærd. De plages af konstante skyldfølelser om, at de ikke forandrer sig i retning mod det ideelle, som de trods alt hylder. Den gode vilje findes, men disse mænd er samtidigt klare over, hvor svært det er i virkeligheden at blive en 'ny mand'.
Den undvigende strategi er den mest destruktive. Den medfører ofte, at mænd mister kontakten med eget barn, og at de selv ikke engang forstår hvorfor.
De fleste samværsfædre står i den situation, at de har en svag forbindelse til barnets hverdagsliv: Til skolen, fritidsaktiviteter og barnets venner o.s.v. Dette gælder fremfor alt, når fædrene kun har samvær hver anden eller hver tredje weekend. De fleste skilsmissefædre med sådant et samværsomfang føler sig nemt overflødige. For at kunne opretholde en fungerende relation til eget barn skal disse samværsfædre konfrontere deres syn på mandlighed og faderskab.
Billedet af den moderne fader er meget modsigelsesfyldt og præget af ambivalens. Man har forladt en faderrolle, som er alt for statisk og autoritær, og samtidig er man på vej mod noget nyt: En egalitær, følelsesbetonet og nærværende faderidentitet. Man har taget afstand fra noget, men samtidig er det uklart, hvor vi er på vej hen.
Der findes hos mange samværsfædre en stærk og god vilje til at opretholde kontakten med egne børn. Selv om det ofte er tungt og besværligt med kontakten til den tidligere partner, og selvom de ofte føler sig utilstrækkelige og har svært med at tilpasse sig det mønster af nærvær/fravær, som kendetegner denne type faderskab, stræber de efter at skabe en god kontakt med egne børn. Samtidig med at de forsøger at få livet som samværsfædre til at fungere, forsøger de at udforme et liv som omfatter nye partnere, nye venner, arbejde og oven i købet flere børn. Disse mænd konfronteres til stadighed med problemet, hvordan de skal fordele tiden mellem de forskellige parallelle liv. Kun i de tilfælde, hvor der er udvidet samvær, har fædrene indsigt i deres børns hverdagsliv og skolearbejde. Ellers savner samværsfædre ofte indsigt og føling i deres børns daglige tilværelse. Skridt for skridt har de også medvirket i den proces, som har medført, at de i visse henseender er blevet marginaliseret som forældre. Om det er deres skyld eller retssystemets, er et emne for en anden diskussion.
Samværfædres tilknytning til egne børn er ikke svag, men den udsættes for store belastninger. Når man studerer samværsfædrenes vanskeligheder som på den ene side handler om mands- og faderidentitet, på den anden side om økonomi, geografisk afstand mellem far og barn, tid, nye partnere, arbejde, og sidst, men ikke mindst, ubalance i juridisk henseende hvad angår deling af forældremyndighed - er det væsentligt at huske, at den gode vilje ernæres af støtte og bekræftelse fra omgivelserne. Samværfædres rolle er uden tvivl skrøbelig, men hvis de rette forudsætninger skabes, er det muligt at udføre rollen på en positiv måde.

Lawrence Heymans er læge på Svendborg Sygehus og samtaleterapeut på Krisecenter for Mænd, Fredericia

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu