Kronik

Opgør med nationen

Debat
3. november 1999

Det franske tidsskrift Actes sætter fokus på tendensen til kriminaliseringen af indvandrere

Tro & Filosofi
Det kan virke paradoksalt at understrege betydningen af de nationale grænseskel og af nationale mentale kategorier i en tid, hvor der tales så meget om det internationale samspil og om mangekulturelle samfund. En tid, hvor der etableres globale kommunikationsnet, og hvor aftaler og konventioner fremmer fri bevægelighed på tværs af grænserne.
Imidlertid er der en udvikling i gang, som netop gælder disse statsskel. En udvikling, som i stigende grad opridser et lighedstegn mellem indvandring og kriminalitet. Og her skelnes der ikke nøje mellem f.eks. politiske flygtninge og økonomiske indvandrere. Denne udvikling er bl.a. taget op i det seneste nummer af det franske kvartalsskrift Actes, der er et tidsskrift for socialvidenskab, og som ledes af den fremtrædende (og omstridte) sociolog Pierre Bourdieu.
Det pågældende nummer, som bygger på en omfattende dokumentation, gør rede for det forhold, at der i de europæiske lande sker en tiltagende kriminalisering af indvandringen.
Kriminaliseringen sker både i befolkningernes bevidsthed og konkret via retssystemet. Og det foruroligende er bl.a., at denne udvikling kan betragtes som strukturelt betinget.
Navnlig har tidsskriftet en væ-sentlig (posthum) artikel af den franske sociolog Abdelmalek
Sayad, der allerede har tegnet sig for en vægtig litteratur inden for immigrationsforskningen. Artiklen åbner temanummeret, og forfatteren redegør detaljeret og overbevisende for, hvordan indvandringen generelt opfattes som en anomali i en befolknings bevidsthed, fordi indvandrerne forstyrrer forestillingen om nationen, dvs. den enhedsforestilling, som en statsdannelse og -magt søger at fremme.
Nationen har sine nedarvede strukturer og sine sociale, økonomiske, kulturelle, etiske og - ikke mindst - moralske tænkekategorier. Indvandrerne er et fremmedelement i disse.

Indvandrerne er ikke blot forkert placeret i verdensgeografien. De er fejlplaceret i en samfundssammenhæng, de er en fejl i befolkningen. Og det alvorlige er, at denne opfattelse af fejl afføder en forestilling om skyld. Indvandreren bliver allerede ved sin status, ved sin situation som immigrant, skyldig inde i vore vesteuropæiske hoveder.
Og en sådan forestilling om skyld bliver ikke formindsket af, at de fremmede er besværlige, for de kommer let til at danne spejl for et samfund. Immigrationen tvinger en nation til fornyet historiefor-ståelse, til fornyet selvforståelse. De fremmede er med til at trække de sociale og historiske betingelser for et samfunds, en nations tilblivelse ud af en traditionel historieforståelse, der er farvet af lokale og nationale myter.
Indvandrerne er således allerede skyldige i vores bevidsthed, inden vi begynder at tale om racisme og fremmedhad. Og det kritiske forhold bliver lovovertrædelsen. Det at være indvandrer er ingenlunde noget neutralt, hvis der foreligger en lovovertrædelse. Det bliver her en skærpende omstændighed at være indvandrer.
Indvandreren bliver i tilfælde af en lovovertrædelse dobbelt skyldig i vores bevidsthed, for der er ikke kun tale om ulovlig handling. Der foreligger også et brud på høflighedens regler.
Thi det forventes, at en gæst udviser høflighed, forholder sig diskret og overholder værtsfolkenes regler og underordner sig deres orden, især når han eller hun er fremmed for denne orden, dens historie, dens tilblivelse, dens virkemåde, dens etik, dens moral og dens værdinormer. Værterne har naturligvis selv lov til at overtræde deres regler og sætte sig op mod egen orden. Den fremmede ikke.
Det kan derfor være vanskeligt at neutralisere immigrationsaspektet i bevidstheden, når en indvandrer overtræder loven. En retssag om objektive forhold bliver således let en proces, der gælder immigrationen som sådan. Og her kan ikke mindst massemedierne puste til ilden. Racisme bliver en latent følgevirkning.

Her kan så tilføjes, at der i visse lande kan blive tale om, at en dobbelt straf i realiteten effektueres, i den forstand at den dømte indvandrer efter endt afsoning af en fængselsstraf udvises af landet.
Dette samspil i en befolknings bevidsthed mellem immigration og kriminalitet er naturligvis et aspekt, som det er vanskeligt at afdække konkret. Men det er i denne sammenhæng foruroligende at notere, hvorledes den såkaldte andengeneration befinder sig i en speciel situation.

Disse nye borgere fra immigrantmiljøet bliver et særlig be-sværligt problem i en befolknings bevidsthed. De er indvandrere, men de er ikke indvandret noget sted fra. Ikke blot de udviser, men de er i sig selv en mangel på høflighed, for de sætter selve høflighedskriteriet ud af spil.
De har indfødsret og taler landets sprog, men de er tvetydige medborgere, for de tværer i grænserne for det nationale særpræg. De anfægter selve det skel, der er mellem national og ikke-national, for de er i en vis forstand fremmede, men de har hjemme i nationen. De kan ikke udvises. Resultatet kan blive en kollektiv utryghed og en reaktion i form af afvisning fra samfundets side, dvs. social diskriminering. Og tankeforbindelsen til kriminalitet kan være kort.
Men det franske tidsskrift behandler et yderligere aspekt i en artikel, skrevet af Salvatore Palidda. Artiklen beskriver og belyser med statistikker, hvorledes det problemkompleks, der hedder immigration og kriminalitet, i dag også rummer en udvikling mod, at immigrationen i sig selv kriminaliseres. Det skal ses i sammenhæng med den nye økonomiske orden.
Industrialiseringen og den økonomiske udvikling op igennem århundredet åbnede for migra-
tion, men den igangværende globalisering har skabt nye betingelser. Der er i dag stigende bevægelighed for varer, kapital og centralt personel, men bevægelsesfriheden for arbejdskraften er formindsket. Eftersom produktionsprocesserne er blevet mindre arbejdskrævende og mere fleksible geografisk, ønsker de økonomisk dominerende lande ikke længere en bred indvandring.
Den nye økonomiske orden afføder forbud mod immigration i disse lande. Immigrationen bliver lovovertrædelse. De mere traditionelle sager, der gælder konkrete handlinger (gadeforseelser mv.), bliver i retssystemet distanceret af et stærkt voksende antal sager, som gælder selve immigranternes situation. Her er det bl.a. værd at notere, at den nye økonomiske struktur med tiltagende kontraktforhold og underleverancer tilskynder til brug af udeklareret arbejdskraft og indebærer dermed tilskyndelse til illegal indvandring.

Pierre Bourdieus tidsskrift betoner, at det skred, der sker i bevidstheden og konkret omkring immigrationen, ikke kun er i gang i lande, hvor der er store fremmedfjendtlige partier, og hvor racismen er synlig (f.eks. Østrig, Frankrig og den flamske del af Belgien). Der er tale om en gennemgribende omvurdering som led i en nystrukturering af den politiske og sociale orden i Vesteuropa.
Skal den igangværende udvikling ændres, er det uden tvivl en forudsætning, at der fremmes en langsigtet immigrationsforskning, og at resultaterne formidles bredt. Immigrationsforskningen må naturligvis gå langt videre end til en traditionel sociologisk og økonomisk analyse af immigrantsituationen og immigranternes adfærd i modtagerlandene.
Det er nødvendigt, at en sådan forskning også omfatter de lande, der har leveret og fortsat leverer indvandrere, 'legale' eller 'illegale'. I disse lande opfatter de potentielle vesteuropæiske immigranter den nuværende restriktive udvikling som uretfærdig og uacceptabel, og de anser det for legitimt at omgå de hindringer, som de tidligere modtagerlande har etableret.
Sidstnævnte opfattelse af legitimiteten kan man så vægte i forhold til et af de gængse argumenter i indvandringsdebatten i Vesteuropa:
At vi må værne om vores høje levestandard og de gode sociale sikringsordninger. En ny immigrationsforskning kan måske passende begynde her.

nActes de la recherche en sciences sociales, nr. 129, "Délits d'immigration", Seuil, Paris 1999.

Gunnar Aagaard Nielsen er cand. mag. og skriver i Information om frankofone forhold

Apropos - Tørklæder og national bevidsthed
Det er ti år siden, at tørklædesagen skabte røre i Frankrig. Den debat, som tørklæderne udløste, er fortsat levende i Frankrig. Og i det forløbne tiår er der dukket tørklæder op i andre lande, hvor de også er blevet interessante emner i den offentlige debat.
Man må medgive tørklæderne, at de har signaleret, hvor stort og sammensat 'immigrant-problemet' er. De har åbnet mod en forståelse for, at der ikke kun er tale om nogle muslimer og et religiøst anliggende, men at hele spørgsmålet om immigranter og hjemmefødte står på dagsordenen for den offentlige debat i de europæiske lande.
Tørklædesagerne har vist, i hvor høj grad immigranterne er et element i befolkningernes bevidsthed, uanset om de fremmede søger at være diskrete i kvarteret eller danner minisamfund i ghettolignende beboelsesområder.
Immigranterne kan ikke reduceres til et fænomen, der er henvist til forvaltning inden for et lands økonomiske og administrative orden. De er iblandt os. Og navnlig er de til stede i en befolknings bevidsthed, hvis befolkningen har en stærk forestilling om egen national identitet. Her kan man måske netop nævne Frankrig og Danmark.
I Frankrig har tørklæderne som resonansbund den republikanske bevidsthed, dvs. det verdslige republikanske samfundsprincip, der er stadfæstet i landets forfatning, med adskillelse mellem stat og religion. I Danmark dukker tørklæderne op i et samfund, der på grund af historiske tilfældigheder er blevet et af de mest homogene statssamfund i verden, og hvor Den Danske Folkekirke uanset befolkningens beskedne kirkegang udgør en uudgrundelig del af den nationale identitet.
Der kan være forskelle fra land til land, men det centrale er, at vi opfatter de fremmede i forhold til et borger- og statsbegreb. Hovedskellet trækkes mellem, hvad der er nationalt, og hvad der ikke er. Hvem der er indenfor, og hvem der er udenfor. Hvem der kan anses som statsborger, og hvem der ikke kan. Og her tæller ikke kun, hvad der foreligger officielt juridisk, men også, og måske navnlig, hvad der foregår i den hjemmefødte befolknings bevidsthed. gaa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her