Læsetid: 2 min.

Tidsåndens mantra

Debat
20. november 1999

Bjarke Møller gør kirkedebatten til et spørgsmål om tvangsmæssig enighed

Retfærdiggørelse
Skal vi altid være enige og indgå i fællesskaber? Har man ikke ret til at erklære sig uenig, ret til fastholde sin egen mening og ret til at følge sin overbevisning?
Informations leder den 12. nov. om fælleserklæringen om retfærdiggørelsen var uhyggelig læsning. De danske bisper har som en af de eneste lutherske kirker i verden ikke underskrevet en fælles erklæring med den katolske kirke, som skal hele 500 års splid.
Det får lederskribent Bjarke Møller til at tale om, at den danske folkekirke har "isoleret sig internationalt", den "isolerer sig fra omverdenen og den fælleskirkelige forsoning", og Møller tager det som udtryk for "isolationens nationale fortmentalitet".

Et tidstypisk begreb
Den saglige uenighed om retfærdiggørelsen får således en underordnet værdi i forhold til så luftige, men tidstypiske begreber som at mene det samme som alle de andre, for ellers isolerer man sig - i selvgodhed og nationalisme. I denne nye internationale bliver det en skam ikke at være med og et problem at ytre dissens.
Bjarke Møller ser en parallel til unionsdebatten og hvis det er rigtigt, drejer EU-debatten sig mere om - på et metaplan - at være med fremfor hvad man er med i. Uenighed bliver en skam.
Det saglige eller indholdsmæssige bliver sekundært i forhold til den overordnede gode hensigt: konsensus. Det overhovedet at tage sagligt stilling til substansen bliver uønskelig. Møller går da heller ikke ind i en diskussion om retfærdiggørelseslæren, men opererer alene på metaplanet, hvor det er godt at deltage og være med og give sit besyv med og sidde med ved bordet og ikke isolere sig osv. osv. Alle de meta-fraser, vi til hudløshed får fremført i EU-debatten.
Skal debatten om retfærdiggørelsen virkelig reduceres til, at det gælder om at sidde med ved bordet. Med papister, som stadig officielt mener Luther er en kætter. Tids-åndens totalitære mantra om deltagelse og integration gennemsyrer alle forhold i det moderne samfund.

Og så med samme logik
Når Bjarke Møller paralleliserer debatten om retfærdiggørelsen med EU-debatten og underlægger dem samme logik, viser det også noget om EU-debatten. Hvor jeg oprindeligt troede, at EU-medlemsskabet var sagligt motiveret, at uenigheden om deltagelsen i ØMU'en handlede om, hvad der er bedst for Europa (og in casu Danmark) rent valutarisk, så begynder et nyt billede at tone frem i baghovedet. At deltagelsen som sådan, fællesskabet som sådan, på forhånd har værdi - uanset hvad man skal være fælles om. Ord som alenegang og forbehold behæftes en negativ klang identisk med isolation.
Uenigheden om retfærdiggørelseslæren er lige så aktuel i dag som for 500 år siden, og det er tegn på forfald, hvis striden skal underordnes tidsåndens integrationsimperativ. For uenigheden drejer sig om, om mennesket kan gøre godt ved egen kraft, eller om vi behøver hjælp og nåde. Reduceres debatten til begreber om isolation og ikke-isola-
tion, lover det ikke godt for Europas fremtid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her