Læsetid: 4 min.

Tyggegummifri forskning

22. november 1999

Det minder om skolegårdens konkurrencer i at blæse bobler, når Dandy og rektor Lehman puster sig op

Tyggegummikonger
Mange kan sikkert huske en af 80'ernes store diller: Hubba bubba-tyggegummi. Det var eminent til at blæse store tyggegummibobler med. Morskaben var altid stor, når boblen sprang, og skolegårdens sejeste elever efterfølgende havde det lyserøde stads over hele hovedet.
Striden mellem Dandy og Århus Universitet minder på mange måder om scenerne fra skolegården. Er direktøren for Dandy og rektor Henning Lehmann ikke at sammenligne med elever, der forsøger at overgå hinanden ved, at blæse de største bobler? Og synes begge ikke at have pustet mere, end deres bobler kunne holde til?
Tiden siden er gået med at forsøge at rense sig for det klistrede stads. Det er ikke let. Rektor har dog i sin redegørelse forsikret alle om, at sagen kun har vindere. Forskerne har fået en klarere samarbejdskontrakt, Universitetet har fået nogle gode erfaringer, og Dandy har fået deres krav om tilbage-trækning af forskningsresultater opfyldt. Symbiosen mellem industri og forskning er genetableret.
Det er dog ikke alle, som føler sig som vindere. Lederen af Tandlægehøjskolen Thorkild Karrig sagde sin stilling op i protest mod rek-tors håndtering af sagen. Professor ved medievidenskab Frands Mortensen er ved at indsamle underskrifter for at presse rektor til at trække sig. Og de to forskere fra Tandlægehøjskolen har man ikke hørt en lyd fra.

Penge eller sandhed
Sagen er pinlig. En rektor skal naturligvis stå som garant for forskningsfriheden. Universitetet er universitet, fordi man her søger efter sandhed og ny viden og reflekterer kritisk over samfundsmæssige forhold. Økonomiske interesser er ikke relevante i bedømmelsen af forskningens resultater. Sandheden bliver ikke mere sand af, at den kan sælges. Den bliver heller ikke mindre sand af, at den indebærer tab af markedsandele.
Det har man svært ved at forstå hos Dandy. Nu har man glædet 603 litauiske børn med tyggegummi i tre år og donerer hele 300.000 kr. til tyggegummiforskningen. Til gengæld får man så at vide, at V6 ikke virker. Der må da være noget galt! Enten har de ikke tygget ordentligt; eller er det fordi, der er for få, som har tygget.
I industrien er man vant til, at investeringer giver afkast. Man havde sikkert gerne set, at man kunne skrive på tyggegummipakkerne, at indholdet var klinisk testet af uafhængige odontologer. Måske man ligefrem kunne lave reklamer med tandlæger i hvide kitler og smilende børn, der stolt siger: Nul huller!
Og så ville det hele jo have været finansieret for en brøkdel af, hvad det kostede at lave undersøgelsen selv. Resten betaler Universitet, dvs. staten. Når nu den bestilte og sponsorerede forskning ikke giver de ønskede resultater, hvad er da mere naturligt end at kræve yderligere undersøgelser? Hvis nu man bliver ved, vil man sikkert på et tidspunkt få et resultat, man kan bruge til noget. I mellemtiden kan man så sælge noget mere tyggegummi.

Samarbejdsaftaler
Forskerne har imidlertid insisteret på at fremlægge deres resultater. Dandys reaktion er at true med en retssag. De vil jo tabe penge på de uheldige resultater. Rektors modspil er en henstilling til forskerne om ikke at sende en omstridt manchet til arrangørerne af en kommende videnskabelig konference.
Sådanne manchetter betragtes normalt ikke som publicering. Man skriver dem for at blive optaget på konferencer. På disse kan man så drøfte ens resultater med andre forskere. Først når man har overvejet deres indvendinger, begynder man at tænke på publicering. Dandy mente, at deres indvendinger skulle stå i manchetten, men her er der altså noget, de helt har misfor-stået. Forskerne skal ikke agere talerør for Dandy.
En samarbejdsaftale betyder ikke, at man samarbejder om at nå frem til de rigtige resultater. Nok kan forskningen gavne industrien, og industrien finansiere de udsultede universiteter, men man gør klogest i ikke at sammenblande en økonomisk og en videnskabelig logik.
Det er vel basalt set læren til de mange, der insisterer på et tættere samarbejde mellem industrien og universiteterne.
Universiteterne bliver stadig mere afhængige af ekstern finansiering. Hermed bliver muligheden for pression også større.

Forretningsmæssigt
Det er en sådan pression, rektor har bøjet sig for. Han påstår, at forskerne ikke er blevet tvunget til at trække deres forskning tilbage. Det virker usandsynligt. Hvis de gjorde det frivilligt, hvorfor skulle de så forlange en skriftlig henstilling?
Rektor har videre understreget, at henstillingen ikke er et udtryk for en faglig kritik, men udelukkende har sin baggrund i hensynet til en samarbejdspartners forretningsmæssige forhold.
Forskningen i V6's effekter var afsluttet den 12. juni 1998. Dandy har således haft omkring halvandet år til at sunde sig over resultaterne. De fik ikke, hvad de forventede.
Sådan er spillet. Bad luck!
Og rektor? Interessen for forretningsmæssige argumenter kvalificerer ham snarere til et job i industrien. Hans videnskabelige smidighed, moralske fleksibilitet og sofistikerede ledelsesstil gør ham uden tvivl attraktiv. Hvorfor ikke prøve Dandy?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu