Læsetid: 3 min.

Udfordring til Danmarks Radio

Debat
22. november 1999

Af ASGER BAUNSBAK-JENSEN præst og forfatter samt tidl. landsformand for Det Radikale Venstre

Der findes ikke et kvalificeret forum til at evaluere DR's programmer, og som kan fremme en offentlig debat om DR's rolle i informations- og globaliseringssamfundet

Public service
Der bør oprettes et nyt 'Danmarks Radios Radio- og Tv-Råd', hvis hovedopgave bliver at bedømme, om DR opfylder sine public service-forpligtelser, og som skal placeres centralt i offentlighedens bevidsthed.
I undervisningsverdenen systematiserer man nu evaluering på alle niveauer, dagbladet Aktuelt har skabt en nydannelse med en læsernes ombudsmand; men Danmarks Radio har ikke noget tilsvarende.
DR er opbygget som en koncern med en bestyrelse, der har det overordnede økonomiske ansvar, og som udnævner generaldirektør og andre topchefer; men debatten med seere og lyttere er fortrængt.
Hele nyhedsformidlingen er blevet centraliseret for både radio og tv. Hvordan virker det? Hvor er det organ, der skal evaluere denne centrale nyhedsbehandling?
Hvad er der galt med DR? Befolkningen føler en magtesløshed, fordi den er koblet af, når det gælder indflydelse på programlægningen.

Alsidighed
Nu er programmer inden for underholdning, aktualitet, fiktion og musik blevet lagt ud i åben licitation for DR's radiodel. Udliciteringen af tv-programmer har fundet sted længe, men hvordan har det virket? Er DR's styringsmekanismer stærke nok til at administrere dette over et langt forløb? Eller ender det i rod?
Hvordan opfyldes alsidighedsprincippet i programlægningen? Alle kan se, at DR's TV1 er blevet præget mere og mere af underholdning og overfladiske programmer efter oprettelsen af DR2. Men mange kan ikke se DR2, og hvordan skal det udvikle sig på længere sigt med sendefladen på TV1? Hvor føres en kvalificeret debat om disse centrale spørgsmål?
Og hvad er der blevet af undervisningsprogrammer i radio og tv?
Demokratisk proces
I informationssamfundet foregår der revolutionerende forandringer i disse år, og Internettet spiller en større og større rolle, samtidig med at udenlandske kanaler bliver mere og mere dominerende.
Hvilken indflydelse får det på dansk kultur og på danskerens identitetsdannelse? Og hvilke krav stiller hele denne udvikling til det licensfinansierede DR? Hvor kommer programmer, som ser ting i sammenhæng, bygger på debat og samtale - noget, der er så fremtrædende i svensk tv - om de store emner, om genteknologi, om forholdene omkring Europas fremtid?
Det er demokratiet, som skal fungere i en dynamisk udviklingsproces. Hvordan løser DR den opgave, når specialiseringen bliver stærkere, folk med anden kulturbaggrund skal integreres, og hvor der er brug for, at danskerne finder identitet i en verden med voldsomme forandringer?

Et nyt radio- og tv-råd
Der findes ikke et kvalificeret forum til at evaluere DR's programmer, og som kan fremme en tilfredsstillende offentlig debat om Danmarks Radios rolle i informations- og globaliseringssamfundet.
Jeg vil foreslå, at der ved lov nedsættes et radio- og tv-råd på f. eks. 17 medlemmer, udpeget af kulturministeren og Folketingets kulturudvalg. Disse personligt udpegede medlemmer skal repræsentere lyttere og seere fra hele landet i forskellige alders- og erhvervsgrupper; men de skal ikke repræsentere partier eller lytter- og seer-organisationer men alene være præget af personlig uafhængighed og integritet.
Rådet, der skal holde et månedligt heldagsmøde, kan få givet opgaver af såvel kulturminister som Folketing, men skal også på eget inititativ eller tilskyndet af den offentlige debat bringe emner på dagsordenen.
Rådets hovedopgave bliver at påse, hvorvidt public service-kravet til Danmarks Radio opfyldes, og det skal hvert kvartal publicere en redegørelse indeholdende de vurderinger og overvejelser, det er kommet til, samt komme med forslag til programlægningen.
På dette grundlag vil der kunne skabes en kvalificeret offentlig debat om DR's programlægning og også grundlag for dialog med DR's ledelse.
Regeringen må tage initiativet her.
Jeg har udtrykkeligt med dette forslag kun omtalt DR, fordi TV2's lovmæssige grundlag er anderledes, og her er tale om en tv-kanal, som i vid udstrækning er reklamefinansieret. Det er DR, som skal opfylde public service-kravet, og det er til DR, de særlige krav kan stilles, fordi DR i fremtiden også skal være licensbetalt og ikke må gøres afhængigt af reklameindtægter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her