Læsetid: 2 min.

En ulv i fåreklæder

25. november 1999

Internationale koncerner planlægger at patentere alt levende

Gensplejsning
Økologisk dyrkning kan hjælpe de fattige bønder i Østafrika, men gensplejsningen er endnu en metode til at komme længere med robuste metoder, der kan tåle sygdomme og tørke, skriver konsulent Ebbe Schiøler. (Inf. 12. nov.) Derfor tager undertegnede grumme fejl i en generel afvisning af gensplejsning ifølge Ebbe Schiøler. Da det kniber med at sælge teknologien i de vestlige lande, hører vi nu i stigende omfang, at teknologien skal kunne hjælpe de fattige bønder i syd. Et sådant skifte svarer ganske til Monsantos, der tidligere havde et image som en traditionel biologiske kemigigant, men under Robert Shapiros ledelse ønsker at fremstå som et foretagende, der arbejder for at skaffe mere brød på bordet. I den faktiske verden er det imidlertid sådan, at de gensplejsede produkter lanceres af multinationale selskaber. De gensplejsede planter udvikles af internationale korporationer, koncerner og indgår i disse selskabers vision om at patentere alt levende og sidde på magten over sæd og afgrøde.

Hjælp til fattige bønder
Det er således velkendt at Monsanto søger at sælge en pakkeløsning i form af Roundup og Roundup resistente frø. Salg af terminatorgenet, hvor planterne udvikler sterile frø og tvinger bønder til at købe såsæd hos Mon-santo, viser magtfuldkommenheden i sin mest ekstreme form (terminator genet er dog efter pres taget midlertidigt tilbage). Hertil kommer, at den bioteknologiske industri ofte arbejder sammen med foretagender, der vil udvikle plantagedrift og eksportsektor, ikke det lokale landbrug.
Mere end en million af Indiens smålandbrugere har protesteret mod Cargill Corporation og Kentucky Fried, da de søgte at trænge ind på det indiske marked og skabe et industrialiserede landbrug. Problemet er nu som før at landene i syd mangler købekraft og i en række tilfælde tvinges til eller fristes til at dyrke hash (Marokko), opiumsvalmuer (Burma, Laos, Thailand), cocaplanten (Peru) ud fra de komparative fordeles logik eller lader sig løbe over ende af korn importeret fra de højt industrialiserede lande.

Den såkaldte frie handel
Disse samfundsrealiteter kan ikke trylles bort ved hjælp af en ny teknik. Over for disse betragtninger kan Ebbe Schiøler selvfølgelig fremføre, at gensplejsede produkter under ideelle om-stændigheder kan gå sammen med udvikling af et selvstændigt økologisk præget jordbrug, hvis bønderne har magt til at vriste sig løs af de internationale korporationers favntag og den såkaldte frie handels importvarer. I en sådan situation vil der imidlertid ikke være behov for de gensplejsede produkter, de vil være overflødige. Og stadig gælder: Hvorfor eksperimentere med en teknologi, hvor nytten risikerer at blive undermineret af skaden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu