Læsetid: 3 min.

Man skal være flink

Debat
26. november 1999

Gud, hvor er de søde, når de sover - og andet nyt fra Hanne-Vibeke Holst og Carsten Jensen

En messe værd
Der var engang, hvor næstekærlighed var en egenskab mellem mennesker. Ikke noget man overdrev, men sådan en gang imellem og i al fald hvis man var spejder. Nu har vi kastet kærligheden på os selv, vores børn hedder yngel, og dyr er dem, vi vil gå i døden for.
Forfatteren Hanne-Vibeke Holst står på førstesalen i Forum og midt i kameraet på efterårets store bogmesse. Hun er aktuel med en ny bog. Hun kæmper for kvindernes befrielse og ligestilling.
Nede i gadeplan sidder Carsten Jensen på en stol 'Under Uret'.
Han er aktuel med "År to og tre" og taler varmt for forældres ansvarsfølelser for deres børn.

Begge har barslet
De har begge barslet. Fru Holst er grundigt optaget af, at karrieren kommer et godt stykke foran yngelplejen, og hr. Jensen (der endelig i en alder af 47 år har fået sit første barn) er startet forfra med sit liv. "Min tidsregning falder sammen med Lauras fødselsdage", siger han og smiler afklaret.
Fru Holst er 40 og har allerede tre unger. Som hendes mand kæmper med, mens hun udkæmper alle kvinders kamp for retten til et mandejob.
Hr. Jensen har nu brugt tre år af sit liv til at nusse en baby, købe bleer i SuperBrugsen og 20-minutter-i-otte hver morgen cykle vidunderet i børnehave.
Og samtidig et stykke nordvest for Forum er aktivister fra Dyrenes Befrielsesfront ved at slippe 900 stk. mink ud til et liv i frihed og ligeværd. En tredjedel døde inden aftensmaden, der aldrig blev serveret, men de døde i frihed. Æret være deres minde.
Hold kæft, hvor er det sjovt. Og hold kæft, hvor er vi langt ude.
Det der med at køre sig selv så meget i pole-position, at man skubber andre ud i chikanerne, er ren Robinson. Man går efter guldet og den kvarte million og ingen plads til smålige hensyn. Og det ok i Robinson, det er ekspeditionens spilleregler. Men gider vi lege den leg sådan til daglig. I køen i Netto, i klassen, på fodboldholdet, i firmaet?
Gider vi den overeksponerede individualisme, der kun har plads til sig selv? Og gider vi forældre, der stadig tror, at lykken ligger i karrieren, og at ungerne grundlæggende er til besvær, og gud hvor er de søde, når de sover...

En dårlig 70'er-film
Allerede nu lyder det som en dårlig 70'er-film, hvor man ikke forstår, at samfundet har været så åndssvagt. Og der er ikke et 20-års filter til at se det i historiens afklarede bak-spejl.
Er der for øvrigt nogen, der husker et sted syd for Forum, der hed Kosovo. Og et sted øst for, der hed Tjetenien. Og en kistelængde derfra der hedder Istedgade. Og - nåh ja - aids og Afrika. Men der er vist heller ikke så mange mink i Afrika.
Hvordan var det nu det var? Robinson var alene, indtil Fredag kom.
Jesus var social indtil langfredag. Så gik han planken ud. Solo. Ikke så meget for dyr og yngel. Men måske for at markere, at livet ikke handler om pole-position. Men om at vi er her for at nyde hinanden.
Det kunne være fristende at springe år nul over og gå lige til år to og tre...
Man skal være flink mod en mink.
Think!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her