Læsetid: 4 min.

Venstre(-fløjen) ved man hvor man har

24. november 1999

Venstrefløjen vil gøre op med politiske tabuer, men griber i stedet fat i traditionelt borgerligt tankegods

Borgerlige ord
For nogle år siden skrev den kendte tyske forfatter og samfundsdebatør Hans Magnus Enzensberger, at 'kassedamen fra Kassel' ikke har overskud til at forholde sig til fjerne konflikter, når det brænder uden for hendes egen dør. I perioder med økonomisk ustabilitet og social uro er det både naturligt og forventeligt, ja direkte nødvendigt at fokusere på det nære og lokale, fastslog Enzensberger. Hic rhodus, hic saltus!
Synspunktet havde umiskendelig adresse til eliten af meningsdannere i den tyske debat. Enzensberger, der må siges at bære mere end en rem af huden, fremførte, at intellektuelle generelt har for travlt med at opdyrke nye og fremmede bevægelser, ideer og sager til at kunne engagere sig i de hjemlige problemer.
I en blanding af eksotisk eskapisme og ophøjet irritation over hverdagens konkrete problemer, vender de intellektuelle oftest det døve øre til folkets klagesang. Men, hvis skellet udvides mellem det sociologen Zyg-munt Bauman træffende har kaldt for 'globaliseringens nomader' og den stadigt større gruppe af 'uanvendelige' og immobile mennesker, vil samfundet miste orientering.
Ifølge denne opfattelse stoppes katastrofe-kursen kun, hvis eliten i rette tid indser sit medansvar for udviklingens skæve gang.

Kultur i højsædet
Skævt går det f. eks., ville nogle mene, på de socialpolitiske områder, ikke mindst i relation til integration af 'ny-danskere'. I sidste uge kom SF's formand Holger K. Nielsen i Aktuelt på banen i den ophedede udlændingedebat med en melding om, at venstrefløjen alt for længe har gjort sig skyldig i politisk skævvridning på netop dette felt.
Venstrefløjen har været for politisk korrekte, hævdede han, til glæde for blandt andet Søren Krarup, der straks så muligheden for at koble SF-formandens budskaber sammen med den evindelige påstand om, at en herskende klasse har presset en del ubehageligheder ned over det danske folk, heriblandt indvandrerpolitikken.
"Vi skal ikke skamme os over vestlige værdier som frihedsrettigheder, kvindefrigørelse og kulturelt fri-sind", udtalte Holger K. Nielsen f.eks. under henvisning til, at problemerne omkring de fremmede bl.a. bunder i, at indvandrere og danskere har helt forskellige kulturer omkring kvindesyn og børneopdragelse.
Værdi- og kulturvognen
Indrømmet, ordene er pæne og svære at bestride. I så fald skulle man jo mene, at frihed, frisind og frigørelse var af det onde. Og tendensen er klar. Holger K. Nielsen er med sit seneste udspil hoppet på værdi- og kulturvognen, hvor der efterhånden er trængsel blandt danske politikere og meningsdannere.
Her i tiåret for Murens fald, hvor højre og venstre bestemt ikke er, hvad det var en gang, er værdierne nemlig kommet i høj kurs på bekostning af de politiske ideologier, der til gengæld lever et relativt stille liv.

Aabergs værdiarsenal
Også Albertslunds borg-mester vil have de danske værdier hevet op af almuekommoden igen. Om kulturelt frisind også indgår i Finn Aabergs værdiarsenal vides ikke, men sikkert er det, at grænsen for det kulturelle frisind ude i Albertslund går ved et badeforhæng.
I den socialdemokratisk ledede kommune finder man det som bekendt principielt forkert at respektere de ønsker, nogle herboende personer af ikke-dansk herkomst måtte have om at bade i skjul på offentlige steder.
Det skulle da ellers være til at overkomme at udstyre de lokale svømmehaller med et lille forhæng, skulle man mene. Men nej, det strider tilsyneladende mod tungtvejende hensyn til kernen i de genfundne danske kulturværdier.
Men tilbage til SF-formanden. Pointen er altså at gribe fat dér, hvor det gør mest ondt, på de politisk korrekte vel at mærke. Med andre ord: nu skal der gøres op med tabuerne.
Hvilke tabuer? Findes der virkelig mange af dem tilbage i den danske indvandrerdebat, om man må spørge?

Venstrefløjsværdier
Det gjorde også en undrende Søren Søndergaard fra Enhedslisten til Politiken i denne weekend. "Betyder det", spurgte han, "at venstrefløjen - for at komme højrefløjen til livs - skal stille særlige krav til udlændingene ud over at overholde landets love, for at de kan få lov at være i Danmark?"
"Og", fortsatte han, "skal der for eksempel indføres særlige regler for, hvem udlændinge i Danmark må gifte sig med - ud over dem, som gælder for os indfødte? Eller, endeligt, skal vi acceptere regler, som betyder, at udlændinge i første, anden og måske tredje generation ikke frit kan vælge, hvor de vil bo i Danmark".
Søren Søndergaard taler ikke om værdier. Men han rejser nogen gode spørgsmål, og han gør det tilsyneladende med afsæt i historisk liberalt tankegods, der sætter individets rettigheder og lighed for loven i centrum.
Vi taler altså om en repræsentant fra 'den yderste venstrefløj', der træder frem som forsvarer af principperne for en borgerlig retsstat. Og som vist nok derved netop sig til talsmand for de vestlige værdier, Holger K. taler om.
I sandhed vi lever i en opbrudstid, hvor højre og venstre bestemt ikke er, hvad det var en gang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu