Læsetid: 3 min.

Angående dagens hovedperson

Debat
24. december 1999

Julen er en solhvervsfest, som man fejrede længe før kirken kom hertil.
Og hermed ønskes glædelig hjul

Den 24.
Hvem er det egentlig, der er hovedpersonen i den tilstundende højtid, som for tiden er i alles tanker og pengepunge? Er det Jesus fra Nazaret, eller er det julemanden?
Ordet jul er faktisk det samme som hjul (på latin: cyklus). Og det er et symbol på årstids-cyklen (eller cyklussen, hvis man foretrækker fordanskning). Og det er et soltegn. Det er en solhvervsfest, som man fejrede længe, længe før kirken kom hertil og kaprede tidspunktet og gjorde det til frelserens fødselsdag, hvad det sandsynligvis netop ikke er. For hyrderne i Judæa var formentlig ikke så tumbede, at de lå ude på markerne i netop den koldeste og mest regnfulde årstid. Han blev næppe heller født på anden sal i Magasin du Nord, som der står i en af vore smukke gamle julesange.
Og Jesus blev ikke født i år nul; sådan et år findes nemlig ikke. Og han blev ikke født for 1999 år siden, men mindst fire år før Kristi fødsel; for år fire f.Kr. døde nemlig den kong Herodes, der lod de nyfødte drengebørn i Betlehem dræbe for at få ham elimineret som mulig konkurrent til tronen.

Hvornår var det nu?
Det vil sige, at vi skulle have fejret 2000-årsskiftet for tre år siden. Efter den tidsregning, vi alligevel bruger, finder 2000-årsskiftet sted nytårsnat 2000-2001. Der er dog af alle ansvarlige lagt kraftigt op til, at det skal fejres ganske nøjagtig ét år før det indtræder. Men pyt - hvorfor være smålig og hænge sig i kendsgerninger, når bare der bliver fest?
Så vi fejrer jul og frelserens fødsel med nisser, stjerner, lys, træ, engle, gaver, guf, julefrokoster og julemand og kalder det en kristen fest. Og vi agter at fejre 1999-årsskifte og kalde det 2000-årsskifte.
Hvad med julemanden? Han kommer fra det der nu er Tyrkiet.
Ikke at han ligefrem er tyrk - de var vist ikke opfundet på hans tid. Næ, han var en katolsk biskop i 300-tallet, der blev gjort til helgen under navnet sankt Nikolaus og som med tiden blev anset for børnenes beskytter.
De hollandske indvandrere i Amerika bragte den hellige mand med sig derover under navnet Sinter Klaas, som på amerikansk blev til Santa Claus.

Gaver og tørre tæsk
Han gav de søde og artige børn gaver og de uartige tæv. Og i den amerikanske form kom han tilbage til Europa, hvor han blev til jule-manden og efterhånden blev krydset med nissen, eller gårdboen som han også kaldtes, som boede på enhver bondegård, og som oprindelig ikke har andet med julen at gøre, end at han bliver sur og driller, hvis han ikke får noget særlig godt at spise til jul - helst grød kogt på ris, som var en sjælden og eksotisk luksus.
Det hele er foreløbig endt med at den fromme lilleasiatiske bisp har fået nisseskæg og nissehue på, deler gaver ud til alle børn - alle er måske så meget sagt - og er holdt op med at prygle de frække unger, mens nissen kravler rundt allevegne i hjemmene og optræder på Folketeatret, i tv og i alle butiksvinduer hvert år i december. Det gør Jesus ikke; han har ikke engang fået en nissehue.

Frem med godheden
Men selv om det altså altsammen er et værre sammensurium, er det da godt og smukt, at vi i julen er gode ved hverandre, hygger os og gør noget særligt ud af maden. Det er bare med at få så megen næstekærlighed, hygge, fest, smil og godhed frem som muligt. Så lad os endelig fejre jul og få det bedste ud af det.
Og lad os for den sags skyld gøre det lige så godt og hyggeligt og næstekærligt også i den mørke november. Og i den triste januar; hvorfor skal det være så surt, når det nu lige var så rart? Vi kunne passende forsøde den strenge februar på samme måde.
Og selv om det derefter bliver forår, skal det vel ikke være et argument for at lægge næstekærlighed, hygge, god mad og godt øl på hylden?
Ja, hvorfor ikke være gode ved hverandre hele året?
En mindst 1972 år gammel idé, men ikke så dum.
Måske er det den, vi fejrer den 24.?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her