Læsetid: 4 min.

Byen uden mennesker

Debat
28. december 1999

Visionen for København ved årtusindskiftet er en by af ejerlejligheder og parkeringskældre

Velfærdsmodel
For nogle år siden var der en kampagne for at flytte de humanistiske fag på Københavns Universitet ind på Kommunehospitalet, når det alligevel blev nedlagt som hospital. Nu bliver de flotte, centralt beliggende bygninger solgt til ejerlejligheder.
Universitetet bliver i de lager- eller parkeringshuslignende bygninger først på Amager, nu blot suppleret af nyt byggeri, der efter alt at dømme vil byde på endnu trangere kontorer med udsigt til de tilsvarende kaninbure overfor, og med ligeså dårligt indeklima.
Sådan set et meget godt billede af værdihierarkiet i vores samfund:
I de politiske festtaler råbes der på kulturel identitet, fælles værdier og livskvalitet (alt sådan noget som de humanistiske fag bl.a. ved noget om), men det, der faktisk fremmes, er uvægerligt det, der gavner pengekassen - ofte på så kort sigt og så snævert tænkt, at det kan blive meget dyrt lidt længere fremme.

Trafikken fremmes
Alle har i årevis talt om, at forureningen fra privatbilismen burde nedbringes, både af økologiske, urbanistiske og medicinske årsager, men i de samme årevis har politikerne og deres teknikere og økonomer ligeså støt begunstiget privat bilkørsel, udbygget vejnettet, antallet af broer og andre trafikfremmende foranstaltninger.
Nu planlægger man sågar at underminere Kongens Nytorv for at bygge et treetagers underjordisk parkeringshus. Samme linie præger mange andre områder i samfundet:
Det er forlængst kortlagt af socialforskere ned i mindste detalje, hvordan det påvirker mennesker at bo i betonsiloer, ikke mindst i satellitforstæder.
Ikke desto mindre opføres den slags kvarterer stadig. Og selv de forholdsvis enkle foranstaltninger, der ifølge talrige undersøgelser kan afbøde de værste virkninger af sådanne urbane ørkenområder, bliver ikke iværksat.
Der er ingen mangel på viden om, at monotont arbejde belaster folks helbred (og altså koster dyrt, bare lidt senere, i sygepenge og pensioner). Alligevel gøres der ingen alvorlig indsats mod det. Der mangler heller ikke viden om, at børn bliver mere syge, når de stuves mange sammen på dårlig plads i daginstitutioner, uden at det fører til ændringer af forholdene.
Der er masser af viden om, hvordan man bærer sig ad med at undgå mobning i skolerne, hvordan man opbygger landbrug og skovdrift uden brug af giftige sprøjtemidler, hvordan man begrænser energiforbruget for at undgå klimaændringer, hvilke tilsætningsstoffer man bør undgå for at begrænse allergiernes opblomstring, hvordan bygninger skal opføres for at undgå stormskader og svampeangreb osv. osv.

Økonomisk logik
Men der er tilsyneladende store problemer med at udnytte den viden, som forefindes. Bl.a. det problem, at over for den økonomiske logik, der er blevet installeret som styrende i dagens samfund, tæller alt andet ikke som viden. Det er det, man i en anden udgave kan se, når økonomerne i selvklogeste naivitet tror at kunne belære om emner som billedkunst og litteratur tydeligvis uden mindste indsigt i feltet. Det fører til grotesk ukvalificerede udtalelser, som ikke desto mindre andægtigt rapporteres i dagspressen.

Gennemslagskraft
Hvis man vil fremstå med nogen gennemslagskraft, nytter det ikke at henvise til menneskelige, videnskabelige, økologiske eller etiske forhold. Der må tal på bordet. Det menneskelige, videnskabelige, økologiske eller etiske må kunne fremstilles som det mest rentable.
Men måske det økonomiske netop kun er en bestemt retorik, som egentlig ikke har noget at gøre med rentabilitet?
Hvordan skal man ellers forstå, at politikerne f.eks. har besluttet sig for at gennemtvinge en Ørestad, som på ingen måde forekommer rentabel, og som der heller ikke synes at være andre gode argumenter for (måske lige bortset fra, at der så bygges en metrolinie - ganske vist uden om de mest befolkede og transportbehøvende områder på Amager)?
Hensynet til Ørestaden var givetvis medvirkende til, at Københavns Universitets humanistiske fakultet blev liggende, hvor det ligger. Det skulle give en smule kulturel fernis til det planlagte kontorlandskab plus et shopping-center, som ingen private virksomheder var forhippede på at forlade deres lokaler i indre by for at rykke ud i. Andre statslige institutioner er også ved at få vredet armen om for at rykke ad Ørestaden til.
Det kan være, flere bliver villige til at forlade bykernen, hvis man fremturer med såvidt muligt at omdanne den historiske midtby til noget, der er ligeså charmeforladt som planerne for den kommende Ørestad?

Benspænd
Ganske vist blev det i sin tid forhindret at gennemføre den planlagte motorvej langs Søerne, og i nyere tid har udholdende borgere haft held til at spænde ben for den udvidelse af Det Kongelige Teater, der ville have spoleret det omkringliggende kvarter. Men hvis man nu opfører et gigantisk underjordisk parkeringsanlæg under Kongens Nytorv, så vil det måske lykkes?
Jeg vil foreslå, at man ved siden af den kunstige skøjtebane midt på Kongens Ny-torv opfører den engelske arkitekt og kunsthistoriker Ruskins (aldrig realiserede) forslag til et rådhus bestilt af fabriksejere i en midtengelsk industriby i anden halvdel af 1800-tallet: En pompøs bygning i klassisk stil fra hvis søjler hænger kæder med store pengesække.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her