Læsetid: 4 min.

Er Grosnij blot en by i Rusland?

Debat
7. december 1999

Åbent brev til udenrigsminister Niels Helveg Petersen

Tjetjenien
På OSCE-topmødet i Istanbul for nylig drog Vestens ledere hjem med mange forsikringer om, at man nu klart og tydeligt havde fordømt den russiske fremfærd i Tjetjenien.
Skønt Vestmagterne accepterede den "Russiske Føderations integritet", blev det fremhævet, at man via OSCE skulle kontrollere og inspicere på selve stedet - krigsskuepladsen i Tjetjenien.

Fjernt fra erklæringerne
Kort tid efter må vi imidlertid atter konstatere realiteternes tilstand. De er fjernt fra de nævnte højtidelige er-klæringer:
OSCE fik i realiteten allernådigst kun mandat til allernådigst at spørge Jeltsin-regimet, om man overhovedet kunne få lov at sende omtalte delegation til Kaukasus. Man fik ingen klare russiske til-sagn om, at rejse til den ikke-Moskva kontrollerede del af Tjetjenien.
Den norske udenrigsministers uværdige 'tiggergang' til Kreml de seneste dage bekræfter dette. Alt sker tilsyneladende fortsat ydmygt på Kremls nåde.
Følgelig: Hvis Istanbul-erklæringerne ikke kun skal fremstå som blot rent mundsvejr, må Vesten nu omsider sætte handling bag egne ord og forpligtelser!
Jeg må derfor spørge:
*Hvad agter den danske regering at foretage sig overfor den russiske regerings magt-arrogance overfor OSCE-formanden?
*I forlængelse heraf: Har Danmark overhovedet nogen selvstændig røst i denne sag, eller har man lagt sig i ly af den laveste EU-fællesnævner, der hidtil har været yderst ynkelig og svag?
*Hvor langt skal den beskidte russiske krigsførelse gå, før evt. økonomiske sanktioner kommer på tale? (En mulighed, Niels Helveg i det mindste har luftet). Hvor længe skal vestlige kreditter indirekte finansiere brændstoffet til russernes Mil-24 kamphelikoptere og upæcise 'Grad'-terror-raketter? Argumenterne om, at økonomisk isolering kun vil gavne en "anti-vestlig opinion" i Rusland, hørte vi ikke tilsvarende om Serbien i Kosovo-konflikten.
Hvilken vægt har dette argument i øvrigt i forhold til vore indlysende humanitære forpligtelser overfor de forfulgte i denne konflikt? Hvad med ofrenes krav på hjælp og støtte?
Bør man ikke have mod til altid at blæse en hvilken som helst reaktionær, racistisk og imperialistisk opinion et stykke - lige fra Indonesien (Øst-Timor) til Serbien (Kosovo). Hvori ligger forskellen til Rusland, om man må spørge?
*Mens dette skrives (den 30. nov.) ligger formentlig 70-80 procent af Tjetjeniens hovedstad, Grosnij, allerede i ruiner. Skal Putins antydninger om at jævne hele denne by med jorden virkelig ske fyldest, mens Vesten blot ser på? I så fald udslettes ikke alene denne stakkels dødsdømte by - og dens uskyldige civile gidsler - men så sandelig også de kun månedgamle vestlige løfter om en "Ny Verdensorden", og en "Ny Folkeret" - jævnfør Kosovo-indgrebet.
Umuligheden af militær magtanvendelse overfor en russisk stormagt, udelukker vel ikke håndfast handling med de tiloversblevne midler - f.eks. de økonomiske? Men der er måske for mange griske olieinteresser, såvel russiske som vestlige, på spil i Kaukasus?

Nederdrægtig skændsel
Grosnijs skæbne må allerede nu betegnes som en nederdrægtig skændsel. Både for de angribende terror-artillerister, som for alle dem, der stort set bare ser på.
End ikke den hårdtprøvede Sarajevo eller Kosovos Pristina fik lov at gennemlide en sådan tilintetgørelse. Vestlige ledere med blot minimal sans for historiske paralleller, burde passende minde specielt russiske regeringer om egne, smertefulde nationale sår:
Man kunne erindre om Hitlers detaljerede vanvidsplaner om totalt at udslette en hel stribe af sovjetiske storbyer, bl.a. Moskva og Leningrad.
Det blev kun forhindret af et ufatteligt sovjetisk/russisk heltemod og opofrelse. 20 millioner døde. De døde også for vor nuværende frihed i Vest. Det bedes husket! Men de døde ikke for den 'sag' vi i dag ser i Grosnij.

Før og efter
Der burde derfor være et "før og efter" Guernica, et før og efter Lenin- og Stalingrad, et før og efter Lidice, Oradour og Warszawa, et før og efter Mai Lai, Hanoi og Pnom Penh, et før og efter Sharpeville og Rwanda, et før og efter Sarajevo og Srebrenica - i hele den demokratiske og humanistiske verdens globale historiske bevidsthed. Og de deraf blodigt lærte sandheder forpligter efterfølgende generationer til stadig ny handling - i tide! Bliver der mon sat et før, inden Grosnijs endeligt?
Hvis nej, må man endnu en gang nedbøjet slå fast, at visse folkeslags ret til overhovedet at færdes på denne jord, åbenbart stadig står stramt lænket til de gældende historiske tiders magt- og interesseforhold. Hvad enten man så var amerikansk indianer i sidste århundrede, eller er tjetjener, tibetaner eller kurder godt hundrede år senere. Ikke flere nævnt - og ikke flere glemt.

Hykleriet indfinder sig
I disse tider, hvor Vestens og demokratiernes ledere faktisk har "sejret ad helvede til", kan den aktuelle mangel på global konsekvens m.h.t. menneskerettigheder kun falde tilbage på et sted: På vore egne, moralsk og etisk svage, opportunistiske og ofte investeringshungrende vestlandes ledende magthavere. I både erhvervsliv og regeringer. Hykleriet indfinder sig hurtigt, hvis man ikke træder klart op mod uretten.
I tilfældet Tjetjenien: Enten sætter man handling bag de fine ord om, at "nu skal Jeltsin-styret forstå budskabet" - eller også bør man i det mindste have format til åbent at indrømme, at Tjetjenien (og Grosnij) åbenbart er og forbliver 'en by i Rusland'.
En by man ikke gider ofre noget synderligt mærkbart for.
Er det essensen af den "Nye Folkeret", vi vil efterlade til næste generation, i det næste årtusinde?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her