Læsetid: 3 min.

Jespersen og ØMU'en

24. december 1999

Er det ikke en anelse betænkeligt, hvis man i argumentationen imod ØMU'en lægger alt for stor vægt på en 40 år gammel teori?

Økonomi
I sine efterhånden talrige indlæg om økonomiske fordele og (især) ulemper ved ØMU'en henviser økonomiprofessor Jesper Jespersen (JJ) ikke sjældent til skeptiske økonomer i det store udland. Ikke blot keynesiansk funderede økonomer (som JJ selv) - men også prominente monetarister som de to amerikanere Milton Friedman og Martin Feldstein.
Sin argumentation imod ØMU'en funderer JJ bl.a. på den canadiske nobelprismodtager (og monetarist) Robert Mundells 40 år gamle teori om optimale valutaområder (jvf. bl.a. kronikken den 16. dec. 1999).
Og bemærkelsesværdigt er det derfor, at JJ i sine indlæg aldrig nævner, at selvsamme Mundell (bl.a. ifølge Information den 4. maj 1998), i dag er den eneste prominente amerikanske økonom, der fuldt ud støtter ØMU-projektet. I cirka 30 år har Mundell rent faktisk argumenteret for, at fordelene ved et monetært samarbejde i Europa både vil opveje og overstige de økonomiske ulemper - og på denne baggrund må det nærmest betegnes som værende paradoksalt, at ØMU-modstanden i dag i så høj grad tager udgangspunkt i hans egen teori.
At Mundell er tilhænger af ØMU'en gør naturligvis ikke i sig selv hans teori (og senere udbygninger af denne) værdiløs(e); der kan således næppe være tvivl om, at flere af de kriterier for et optimalt valutaområde som opstilles indenfor teoriretningen også er væsentlige i ØMU-sammenhæng (kriterier som eksempelvis arbejdskraftmobilitet, lønfleksibilitet samt eksistensen af en finanspolitisk overførselsmekanisme). Men dette gør ikke uden videre brug af teorien i en analyse af perspektiverne for ØMU'en uproblematisk - hvilket da også understreges gang på gang i den omfattende kritik af teorien, som findes i dele af den økonomiske litteratur.

Primitive økonomier
Dette undlader JJ at nævne i sin (i øvrigt interessante) kronik om Mundell (den 16. dec. 1999).
Kritikken knytter sig bl.a. til forhold som at teorien er for statisk (der tages ikke højde for, at en række forhold vil ændre sig med en monetær unions indførelse) og at den er beregnet på primitive og stærkt specialiserede økonomier (hvorimod Euro-landene må betegnes som værende relativt højtudviklede).
Mundell har i flere artikler bl.a. taget afstand fra teori-retningens forestilling om, at valutakursinstrumentet er en bevaringsværdig tilpasningsmekanisme, som med fordel kan tages i anvendelse af et land, der rammes af et asymmetrisk stød (og som ikke opfylder teoriens kriterier). Mundells afstandtagen fra dele af sin teori (samt hans opbakning til ØMU-projektet) kan bl.a. læses i flere Wall Street Journal-kronikker - eller for den sags skyld på internettet, hvor en række af hans tekster kan findes.

Bemærkelsesværdigt
Hvis Mundells 40 år gamle teori er så betydende for (bl.a.) JJ's skepsis overfor ØMU'en, er det lidt underligt, at Mundells (positive) holdning til selvsamme ØMU tilsyneladende ikke har gjort det mindste indtryk på professoren.
Især er det bemærkelsesværdigt, når det tages i betragtning, at JJ ofte finder det relevant at henvise til andre (og ovenfornævnte) amerikanske monetarister som Friedman og Feldstein (hvoraf sidstnævnte vistnok mener, at ØMU'en vil føre til krig i Europa).
Men de er måske mere relevante end Mundell, fordi de (af den ene eller anden grund) deler JJ's ØMU-skepsis?
Jeg deler selv på flere områder JJ's skepsis overfor ØMU-projektet - men er det ikke en anelse betænkeligt, hvis man i argumentationen imod ØMU'en lægger alt for stor vægt på en 40 år gammel teori, som selv dens skaber (mere eller mindre) har vendt ryggen?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu