Læsetid: 2 min.

Jørgen Julegodt er fornærmet

Debat
27. december 1999

Jeg arbejder syntetisk, altså på at skabe en syntese, så folk kan finde frem til at elske sig selv

Terapi
Et af de få præcise mennesker jeg har mødt, direktør Ström, Instituttet for Bange Anelser, stod i døren på slaget elleve. Jeg kan også næsten præcist forudse, hvad han vil besvære sig over.
"Se nu amerikanerne", begyndte Ström. "De ødelægger min forretning med at sælge pladser i Himmelen med al deres snak om Jordens undergang ved årtusindskiftet."
"Jeg troede det netop var ideen."
"Tidsfristen er for kort. Jeg kunne mangedoble omsætningen med et par år til. De skvaddermikler!"
"Hvordan går det jubilæerne?"
"Skidt. Virksomhederne skifter ejere og navne så tit, at der ikke er nogen, der har rede på, hvornår der er noget at fejre. Næh, McMulligan, efter nytår tager vi skeen i den anden hånd og bider i den sure candyfloss."
"Candyfloss?"
"Kommunikation, synliggørelse og alt det der."
"Vil du til at gå mig i bedene?"
Ström smilede:
"På dét marked er der plads til os alle." Inden mit næste møde læste jeg i avisen om en borg-mester, der kom på glatis ved at stemme 425 gange for en kommunal skøjtebane.
"Jeg skammer mig ikke", sagde borgmesteren i Skævinge efter opdagelsen. "Danmark!", tænkte jeg. "Andetsteds ville manden være blevet påskønnet for sit initiativ. Desuden."
Det bankede på døren. Det var Jørgen Julegodt, ekspert i livskvalitet og personlige profiler.
"Goddag! Kommer jeg for tidligt?"
"Nej, nej, sid ned."
"Godt. Jeg har brug for et uvildigt øje på min personlighedstest. Der er kommet nogle responser specielt på spørgsmålene om parforholdet. Et af dem lyder: 'Jeg opdager hele tiden nye fantastiske/gemene sider af mig selv, når jeg er sammen med min partner.'
Folk er ikke i tvivl om det gemene, men de er usikre på det fantastiske. Nogle siger jeg er gået galt i byen med spørgsmålet: 'Jeg elsker alle dele af og alting ved min partners krop.'
De siger at der altid er noget. Enten noget med tæerne, eller den måde håret sidder på o.s.v."

Perleporten
Mens Julegodt snakkede løs, tænkte jeg på min kone og takkede min gud og skaber for, at vi aldrig indlod os på den slags drøftelser.
Jeg rømmede mig: "Det er klart, du skal forfine dine spørgsmål på et mere realistisk grundlag. Der er lidt for meget skrivebord over dem."
"Det er fordi jeg arbejder syntetisk, altså på at skabe en syntese, så folk kan finde frem til at elske sig selv. Det er perleporten til færre seksuelle problemer, mindre hovedpine, mindre ledighed og flere venner."
"Har du kontaktet arbejdsministeren?"
Julegodt så overrasket på mig. "Det der med mindre ledighed. Og det med hovedpinen må være noget for sygdomsministeren."
Med en fortrædelig mine rejste Julegodt sig, sukkede og sagde:
"Måske skulle jeg alligevel være blevet præst. Så havde jeg været i vanen med at tilgive." Døren smækkede efter ham.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her