Læsetid: 4 min.

Julegaver til bilister

Debat
21. december 1999

Ligningsrådet har stilfærdigt pakket en pæn gave ind til bilisterne

Godtgørelse
Mit buskort koster 290 kroner om måneden (tre zoner). Jeg cykler om sommeren, men hvis jeg havde kort 12 måneder om året, ville års-prisen være 3.480 kroner. Det kan jeg godt klare at betale, men det er ikke det, denne her julegaveartikel handler om. Nu skal I bare høre.
I julemåneden har Ligningsrådet bestemt, at det er lidt synd for bilisterne, at den skattefri kørselsgodtgørelse for arbejdsmæssig kørsel i egen bil kun giver højeste takst for de første 12.000 kilometer om året.
Det ændres fra den 1. januar til 20.000 kilometer. Højeste takst er to kroner og 48 øre pr. kilometer, den lavere takst er 'kun' en krone og 39 øre.
Altså en ekstra skattefri godtgørelse på 8.720 kroner (8000 gange en krone og ni øre). Hvis man har en marginalskat på omkring 60 procent, så svarer det til en forhøjelse af bruttoindkomsten på 20.000 kroner om året.
Den samlede maksimale skattefri godtgørelse bliver 20.000 kilometer årligt af to kroner og 48 øre pr. kilometer. Det er ca 50.000 skattefrie kroner pr. år. Danskere kører jo især i små biler. Med 15 kilometer pr. liter koster det maksimale benzinforbrug for 20.000 km 10.000 kroner. Der er altså 40.000 kroner til vedligeholdelse, afskrivning og lidt olie og sprinklervædske. Det er da meget godt.
Selv når man er lidt oppe i indkomsthierarkiet, er en skattefri pengegave på 8-9.000 kroner en meget god julegave.
Det fremgår i øvrigt af Ritzaus meddelelse, at julegaven skal forbedres. Som der står, handler denne afgørelse kun om forhøjelsen af maksimal takst fra grænsen på 12.000 kilometer til 20.000 kilometer.
Senere tager man stilling til "hvor meget kilometer-taksterne skal forhøjes som følge af prisstigningerne på brændsstof mv."

Arbejdskørsel
Jeg kender folk, som bliver forargede, hvis man antyder, at skattefri kørselsgodtgørelse (eller fradrag) for arbejdsmæssig kørsel bidrager til privatøkonomien, så det skal jeg lade være med at sige noget om.
Men jeg kan fortælle, at jeg ikke blot har cykel og buskort, men også bil. Jeg har været freelancer siden 1985, og jeg bruger især bilen til møder (foredrag mv.) uden for København men øst for Storebælt. Vest for Storebælt tager jeg toget.
Tager jeg til et honoreret møde med tog , bus og taxa så får jeg dækket de direkte omkostninger, og det giver et lille underskud til en kop kaffe mv.
Kører jeg i bil til et møde, og får kilometerpenge til høj takst, så giver det (for eksempel ved 250 kilometer kørsel frem og tilbage) et direkte tilskud på 2-300 kroner til at holde privatbil for, efter at alle direkte omkostninger (og kaffen) er betalt.
Jeg ved, hvordan man laver de store bruttoregnskaber om kørselsudgifter, men det ændrer ikke ved virkeligheden. Arbjedskørsel finansierer privatkørsel. Kører man 20.000 kilometer om året på den måde, kan det finansiere både fredagsrødvinen og en større bil.
Men nu er det her ikke bare noget politikerne gør for at give julegaver. Vi diskuterer trafik for tiden, og hver dag fortæller radioen, at folk kører stadig langsommere i længere og længere køer på Københavns indfaldsveje.
Svend Erik Hovmand fra Venstre, der er medlem af Ligningsrådet, siger, at forhøjelsen af den skattefri kørselsgodtgørelse "betyder meget for mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det bliver nemmere for håndværkeren i Nakskov at tage job i København".
Nogle kunne jo godt finde på at spørge, om det er den måde, arbejdsløsheden på Lolland skal løses på. Kunne pengene ikke bruges bedre ved at skabe arbejde i Nak-skov. Men sådan tænker Hovmand ikke.
Med års mellemrum og under stort postyr lykkes det sommetider at lave et politisk forlig - normalt med det, der i gamle dage hed venstrefløjen - om støtte til kollektiv trafik. Det betyder så, at priserne til bus og tog kun stiger nogle få procent eller slet ikke i et enkelt år. Så taler borgerlige lederskribenter bekymret om forvridning af markeds-økonomien.
Foræringen af 8-9.000 kroner til den enkelte bilist (og indirekte skatteyderbetalt) giver slet ikke den panik. Det er noget, man gør lige så stille for at glæde bilisterne og øge mobiliteten.

Kompromis
Folk, der kører kollektivt, har sådan set aldrig krævet at få billetten betalt fuldt ud, og der ud over at få udbetalt et kontant beløb til at holde fritidsbil for. Det ville ellers øge vores mobilitet en hel del både i arbejds- og fritidslivet.
Alligevel tror jeg vi er parate til at lade os diskriminere lidt. Vi er rede til et politisk kompromis: Da det er få kollektivister, der kører kollektivt for mere end 8-9.000 kroner om året, kunne kompromiset være, at man kun gør den kollektive trafik gratis for alle, men ikke udbetaler det ekstra beløb, op til de 8-9.000 kroner til os.
Så sparer det offentlige lidt. Så betaler vi selv vores fritidsbiler. Og så ruller hjulene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her