De socialistiske og kommunistiske utopier, som blev født af industrialismen, ville fordele rigdommen. I in-formationssamfundet drejer det sig om at fordele information, siger den marxistiske filosof og cyber-entusiast Dan Sperber
Tro & Filosofi
I debatten om den såkaldte 'nye økonomi' har den franske filosof og kognitionsforsker Dan Sperber givet udtryk for stor optimisme med hensyn til de nye teknologiers samfundsmæssige virkninger.
I dette interview kommer han med en marxistisk - eller måske snarere marx'sk - analyse af de nye netværker og informa-
tionsrevolutionen.
- De hævder, at samfundets fremtid afhænger af informationsrevolutionen?
"De store forandringer i menneskehedens historie er først og fremmest teknologiske. Den første og vigtigste er den, der fandt sted i den yngre stenalder (da mennesket lærte at udnytte dyr og planter) for 12.000 år siden. I 1700-tallet førte beherskelsen af energien til den industrielle revolution."
"I dag behersker vi en informationsteknologi, der muliggør en ekstremt hurtig kommunikation i alle retninger. Det har allerede radikalt ændret produktions- og arbejdsforholdene i verden. Den industrielle revolution gjorde landbrugerne til et mindretal, og det er det samme, der er ved at ske med industrien."
"Det arbejde, der er nødvendigt for at producere varer, beklædning og fødevarer, bliver konstant mindre og mindre, mens en stadig større del af den menneskelige aktivitet er rettet mod at producere information."
"For mig at se er informationsrevolutionen det vigtigste, der er sket siden stenalderen. Det forhold, at vi nu behersker både energi og information, er i færd med at ændre såvel det mulige som det ønskelige."
"De socialistiske og kommunistiske utopier, som blev født af den industrielle revolution, drejede sig først og fremmest om at fordele rigdommen. I dag står vi over for andre valg: Hvordan skal vi udbrede information, hvordan fordele den, kontrollere den, udvikle den..."
- Har information som bytteobjekt en særlig status?
"Til forskel fra de såkaldte materielle goder er information af en sådan art, at man kan give den til andre uden selv at miste noget; man kan fordele den uden at formindske nogens andel. I øvrigt giver det at udbrede information store fordele: Man opnår anerkendelse, indflydelse og mulighed for yderligere kommunikation."
Når man anvender Marx' definition af kommunisme - at yde efter evne og modtage efter behov - om de materielle goder, er det en urealistisk tanke. Men udbredelsen af information virker helt naturligt i retning af at 'yde efter evne'."
"Naturligvis er der forskellige former for kontrol, og der foregår forvanskninger. Jeg vil ikke sige, at vi lever i den bedste af alle informationsverdener; men informa-
tion har - ligesom vand - en tendens til at brede sig overalt. Det forekommer altså mere realistisk at bruge den kommunistiske utopi om information end om 'tredimensionale' goder."
"Lad os se på det med evnerne. Enhver, der mener at have noget at sige - inden for litteratur, kunst eller videnskab - vil naturligvis anstrenge sig for at producere information og være på udkig efter personer, som vil give ham deres opmærksomhed. Næsten alle har en tendens til spontant at investere deres ressourcer i denne produktion og forsøge at dele ud af den: Man vil gerne have læsere - finde folk, man kan udveksle ideer med."
"Så er der behovene. Med den elektroniske transmission er omkostningerne ved at stille informationen til rådighed for andre blevet ubetydelige. En elektronisk tekst koster næsten ingenting, og udgiften opvejes af sekundære gevinster (indflydelse, berømmelse osv.)."
"Med ét slag er det blevet lettere at tilfredsstille behovene - f.eks. nysgerrighed og interesse - under forudsætning af, at der ikke er magthavere, som forsøger at kontrollere dem."
"I øvrigt er det et system, hvor producenterne også er forbrugere. Der er ingen producenter, som ikke forbruger, og kun få er rent passive forbrugere. Vi er langt fra forholdet mellem tv og tv-seere."
"I højere og højere grad får jeg rådighed over al den information, som jeg kan ønske mig, og som nogen er i stand til at producere. Det er i den retning, det går, og det bør også være et politisk mål: Det må ikke ske, at kun et mindretal får gavn af udviklingen."
- De siger, at lokalsamfundene får mindre betydning med de nye netværk?
"Jeg siger ikke, at lokale forhold holder op med at betyde noget, men de bliver bare ét aspekt blandt mange andre. Derfor aftager deres betydning i en verden, hvor netværkene afhænger langt mindre af fysisk tilstedeværelse."
"Bl.a. i universitetsmiljøer foregår en stor del af den faglige og personlige kommunikation via Internettet. Jeg udveksler budskaber med kolleger og venner uden at vide, hvor de er; det har ingen betydning. Og endnu bedre: Mit liv er blevet beriget; det er blevet mere interessant."
- De glæder Dem over, at den 'kollektive og lokaliserede identitet', som frembringer nationalisme, vil miste noget af sin skadelige virkning.
"Med enkelte undtagelser har det i hele menneskehedens historie været samfund med en kontinuitet i rum, der har spillet en vigtig rolle. Men samtidig har intet været mere katastrofalt end en stærk kollektiv og lokaliseret identitet. Den danner grobund for intolerance og fysisk eller moralsk undertrykkelse af andre."
I dealiseringen af den kollektive identitet - et højrefløjstema, som venstrefløjen overtog i forbindelse med afkolonialiseringen - er fuldstændig forkert. En sådan identitet kan godt danne rammen om kulturel rigdom uden dette stærke aspekt af forankring i en lokal politisk enhed."
"Man kan have mange forskellige kollektive identiteter, som overlapper hinanden og gør livet interessant, uden at man behøver at betale den pris. Nogle vil måske mene, at vi så er tilbage i den gamle internationalisme - men forestillingen om at tilhøre menneskeheden er langt vigtigere end at tilhøre et lokalt fællesskab."
"Dette politiske og moralske princip har fået en ny betydning, fordi de netværk, man er en del af, bliver mindre og mindre afhængige af grænser."
"De lokale fællesskaber vil overleve, men de vil miste deres evne til at styre menneskers liv. Enhver vil tilhøre flere forskellige fællesskaber. Folk, der set fra et lokalt perspektiv er hinandens fjender, vil finde hinanden i andre netværk."
"Vi får nye midler til at svække de politiske uhyrligheder, der har ført til konflikterne i Kosovo og Irland. Disse midler må vi tilegne os med begejstring og videreudvikle, ja, måske endda gennemtrumfe."
© 1999 Libération & Information.
Oversat af Birgit Ibsen.
Apropos - IT-filosoffer
Vi lever i det, er en del af det og alligevel er det kun få, der har beskrevet, hvad det egentlig indebærer. Informationssamfundet hedder det, og er beskrevet af blandt andre den amerikanske sociolog Manuel Castells i trebindsværket, The Information Society. Ligesom industrisamfundet havde sine fortolkere, er fortolkerne af informationssamfundet begyndt at dukke op. De er med til at forklare, hvad det er for et samfund, vi er ved at bevæge os over i.
Industrisamfundets fortolkere var blandt andre de sociale filosoffer som Karl Marx, Max Weber, Georg Simmel og Ferdinand Tönnies. De beskrev en verden i opbrud, hvor både det sociale, økonomiske og politiske liv var i forandring.
IT-filosofferne gør ligesom Marx. De tænker den teknologiske udvikling ind i en politisk, social og økonomisk virkelighed. Hvad betyder informationsteknologien for vores arbejdsliv? Hvordan vil økonomien blive forandret? Og hvordan vil magt og konflikter udspille sig fremover i det nye samfund?
Udover Manuel Castells er det den franske filosof, Paul Virilio, som Information bragte et interview med den 19. november her på siden. Han talte bl.a. om fremtidens krig som en krig på informationer. I dagens Tro & Filosofi beskriver en anden fransk filosof, Dan Sperber, hvordan Marx' utopi igen er blevet aktuelt. Hvor de socialistiske og kommunistiske utopier ville fordele rigdommen i industrisamfundet, må den aktuelle socialisme handle om at fordele information. Og det kan genoplive marxismen, mener Sperber.
CB
