Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
30. december 1999

Det var også klassekamp
23. DEC. - Politikens leder den 21. dec. '99: "Det, der virkelig kan undre, er det retsopgør bag lukkede døre, der her har fundet sted". Hvorfor denne undren? Politikere og værnemagere med A.P. Møller i spidsen, som havde forvaltet besættelsen, blev ikke stillet for retten, tværtimod. De forvaltede efterspillet. Uagtet de havde ændret landets status fra neutral til tysk samarbejdspartner. Dermed blev retsopgøret et kapitel i klassekampen, til advarsel for yderste venstre og ditto højre fløj.
De socialt svageste, 13.521, blev dømt, heraf 8.628 overlevende frivillige. Samt 1.139 små værnemagere, som havde købt en hest for at køre tørv; en maskine til udfræsning af granater; udvidet et pensionat.
Politikens direktør, Nielsen, havde i 1945 en plan: Erik Seidenfaden skulle være bladets chefredaktør. Medarbejderne protesterede og varslede kollektive opsigelser. Det pæne borgerskab ville ikke forulempes, heller ikke her, hverken af opportunist Nielsen eller frihedskæmper Seidenfaden. Avisen havde jo ikke taget overpriser på tyske dagbladsannoncer.
Folketinget bør udsende en hvidbog om besættelsestidens realiteter. Regnet fra februar 1940, forspillet til 9. april, samarbejdspolitikkens virkninger, den konkrete versus den opreklamerede modstandsbevægelse, efterspillets retsopgør og henrettelser, til punktum 1959 vedrørende værnemagernes tilbagebetalinger. Professor Ditlev Tamm kan med et trænet team af journalister og historikere skrive hvidbogen på seks måneder.

Mogens Kasler
Odensevej 54
4700 Næstved

Der skal to til at danse tango
23. DEC. - De fleste danskere kender heldigvis kun lidt til forskellene mellem øst- og vesttyskere. Derfor er de ikke præget af de fordomme, som florerer i Tyskland.
I modsætning til Rainer Verhoeven (Inf., 20. dec. '99) mener jeg ikke, at østtyskerne frit kunne vælge at beholde og forbedre deres stat efter Murens fald. Et reformeret DDR virkede mindre attraktivt end indmeldelsen i det økonomisk velfungerende Vesttyskland. Diskussionen om et reformeret, demokratisk og socialistisk Østtyskland fandt nemlig ikke sted i størstedelen af den østtyske befolkning, men derimod i hovederne på et mindretal af vesttyske intellektuelle.
Man kan ikke bebrejde østtyskerne, at de ikke lod sig overbevise af genforeningens kritikere. Kohls løfter om materielle goder og økonomisk sikkerhed var mere konkrete end DDR-borgerbevægelsens vage ideer. Derfor blev så mange østtyskere ved med at vælge de kristelige demokrater, og garvede SED-tilhængere muterede til Kohl-vælgere. De vesttyske politikere og den vesttyske befolkning mangler indsigt til at værdsætte østtyskernes indsats efter Murens fald. For de fleste vesttyskere er Østtyskland stadig en slags udland, næsten så fremmed som Danmark. Det er vesttysk ignorance og en i trods opstået østtysk isolationisme, som hindrer en reel genforening.

Dietmar Bock
Smediestræde 2
5900 Rudkøbing

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her