Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

22. december 1999

Dopede juleledere
18. DEC. - Holder Informations lederskribenter kontinuert julefrokost de to sidste uger inden juleaften? I den ene forsideleder efter den anden synes skribenten at have deponeret sin selvstændige tænkning i skrivebordsskuffen. Skrivningen er overladt til automatpiloten, eller også er mistanken om Tøger Seidenfadens hemmelige ansættelse på Information alligevel korrekt.
Først gik det galt for Jens Reiermann den 13. dec., hvor han faldt ud af skabet med sin unuancerede militærbegejstring. Tre dage senere forsøger Bjarke Møller (bjm) at overgå ham ved at erklære sin ureserverede tillid til den globale markedsøkonomi. Måske er han gået direkte fra julefrokosten til computeren. Først handler hans leder for to tredjedels vedkommende om alle de sociale ulykker af den globale casinoøkonomi. Derefter konkluderer han, at "svaret på de dybe skævheder og den globale fattigdom er ikke at gøre op med den globale markedsøkonomi".
Bjarke Møller tilslutter sig i stedet den sædvanlige lappeløsning om, at "markedet må suppleres med regulering, uddannelse og et socialt sikkerhedsnet". Tænk hvis han i et øjeblik af selvstændig klarhed havde foreslået den omvendte prioritering: At strategien skal fokusere på at skabe social og økonomisk lighed, og at det i en række tilfælde ikke udelukker brugen af regulerede markedskræfter.

Niels I. Meyer
Department of Buildings
and Energy
Technical University of Denmark

2800 Lyngby
Djævelens to løgne
19. DEC. - Det er noget forbandet sludder, Henning Carlsen den 18. dec. citerer Søren Krarup for at have sagt: "Humanisme er kristendommens modsætning. Thi humanismen sætter mennesket i centrum, mens kristendommen sætter Gud i centrum!"
Det er karakteristisk for den universelle teologiske blindhed i Danmark, at nøjagtig det samme sludder er sagt af Faklens folk.
Kristendommen sætter ikke Gud i centrum. Den sætter Guds-mennesket, Jesus Kristus, i centrum! Af den enkle grund, at Han er i centrum. Dermed står den i lige diametral modsætning til djævelens to løgne: humanismen og farisæismen, (gudismen, såsom Jehovas Vidner, Islam).
Det skal man måske være ortodoks kristen for at forstå. Jeg kan kun opfordre alle til at læse de ortodokse fædre. Og det kan ikke gå hurtigt nok med at komme igang.

Frans Kr. Mikkelsen
Dyrskuevej 13-2.1
9200 Aalborg SV

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu