Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

Debat
14. december 1999

At vogte den gode smag
10. DEC. - Informations design-anmelder Thomas Dickson anlægger i sin anmeldelse den 6. dec. en ejendommelig synsvinkel på den nyligt udkomne bog om møbelarkitekten Poul Kjærholm. Han beskylder bogens forfattere, inkl. undertegnede, som står for bogens fotografier, for at være den "gode smags vogtere", den gode smag, som han anser for at være dårlig ifølge et citat af PH.
Spørgsmålet er imidlertid, om det er et relevant synspunkt, når det drejer sig om at vurdere en bog, som overordnet beskæftiger sig med at belyse et virke, dikteret af en kompromisløs stræben efter konstruktiv ærlighed og forenkling, materialets forædling og et ønske om at anskue møbler som elementer i en arkitektonisk klar og smuk rum-oplevelse.
Måske er det møblernes tilsyneladende eksklusivitet (i dag er de dog i høj grad ved at nå ud til en temmelig bred skare kræsne forbrugere, tillige med samtidige møbler af f.eks. Finn Juhl, Hans Wegner, Mogens Koch og Arne Jacobsen), der har fået Thomas Dickson til at bruge bogens bidrag til en dybere for-ståelse af arkitekten Poul Kjærholms indsats til at nedvurdere en enestående periode i møbelkunstens historie (især præget af navne som Mies van der Rohe, Marcel Breuer og Charles Eames).
Jeg tilstår gerne, at jeg er det perfekte offer for Thomas Dickson's kritik, idet jeg ikke blot er den lykkelige ejer af en Barcelona-stol, men også ønsker mig endnu én at sætte den sammen med. Jeg opfylder dermed til 100 pct. Thomas Dickson's kriterier som dyrker af den i hans definition dårlige "gode" smag. Blot har jeg som sagt svært ved at se relevansen af hans meget specielle, skal vi sige sociologiske tilgang. Som forbrugeroplysning er den næppe meget bevendt, idet smag jo som bekendt er et yderst fleksibelt, for ikke at sige irrationelt begreb. Det var derfor i mine øjne en skuffende, snæversynet anmeldelse af en længe påkrævet bog om en stadig aktuel dansk kunstner af internationalt format.

Keld Helmer-Petersen
Kristianiagade 14
2100 København Ø

Sikkerhedsrådet
10. DEC. - Nederst i lederen 9. dec. når Ole Nyeng, på linje med DUPI, til den konklusion, at den militære nødudgang kun må bruges, når "Sikkerhedsrådet er lammet af stormagtsrivalisering og er ude af stand til at handle."
Jamen er det ikke netop sådan situationen i Sikkerhedsrådet er stort set hver gang, Ole Nyeng og DUPI?

Per Dørup Jensen
Feggesundvej 31, st. th.
9220 Ålborg øst.

Svar: DUPI's konklusion, som jeg summarisk refererer og i øvrigt er enig i, er, at den "militære nødudgang" kun kan anvendes i ekstremt sjældne tilfælde, når det er åbenlyst, at passivitet vil føre til grove menneskeretskrænkelser - og her taler vi om massedrab, etnisk udrensning, nedbrænding af byer m.v. Des-uden er det åbenlyst, at andre overvejelser må spille ind, f.eks. hensynet til stabiliteten i verden. Derfor taler ingen om væbnet intervention i Tjetjenien. Jeg deler ikke helt din pessimisme: Faktisk er det lykkedes Sikkerhedsrådet op gennem 1990'erne - trods stormagtsmodsætninger - at blive enige om militær intervention i en række tilfælde, som det nævnes i lederen.
Ole Nyeng

Ikke et ord om Scharla
10. DEC. - Den 24. nov. bragede Scharla-sagen løs i medierne - med undtagelse af Information. Det kan nok undre til gengæld er Scharla-sagen blevet forbilledligt fulgt op af Politiken. Der synes at være nok, at gribe fat i i denne sag, der er principiel. Således kunne det nok være tiltrængt at få kastet mere lys over det forhold, at Finansministeriet fremstår som en stat i staten, omgærdet med en aura af magtbrynde, og med en magtfuldkommen finansminister i spidsen. Dette blev understreget af finansministerens udtalelser: Først (den 24. nov.), hvor han ikke var i stand til at udtale sig om en verserende sag, og dernæst (den 8.dec.), hvor han så alligevel var det, på bedste demagogiske vis udtalte, at sagen, der i øvrigt ifølge ham ikke var fugls føde på, var drevet af mediernes hang til at gribe fat i sager af typen 'Den lille mand versus systemet'.
Dyrebare demokratiske principper, som er fundamentet for vores demokrati, står på spil, nemlig befolkningens tillid til at den politiske administration sker på reglementeret vis, og ikke via korridoraftaler i strid med gældende lov, hen over hovedet på befolkningen og Folketingets folkevalgte politikere, således som alt jo tyder på, at det er sket i denne sag. Vi har i de senere år oplevet lignende eksempler på magtmisbrug, f.eks. Tamilsagen, og tæt forbundet hermed også Justitsministeriet.
Fork. af red.

Villy Laursen
Provstevej 15, 3.tv.
2400 Kbh. NV.

For groft
8. DEC. - I Informations ellers smigrende omtale af min humorsamling nr. 2: Den sjove, den flove og den virk'lig grove slår til igen, vover man at påstå, at der eksisterer et engelsksproget forlæg til samling nr. 1, og at det er om den Times Literary Magazine skriver, at "Den er en absolut overfladisk bog, men heldigvis stikker overfladiskheden ikke så dybt!"
Bortset fra at citatet er hugget fra tidligere direktør for udenrigsministeriet, Jens Ru-dolph Dahl (se min bog om fornærmelser, Du ligner et omvandrende argument for fødselskontrol), så er der slet ikke noget engelsksproget forlæg for Den sjove, den flove og den
virk'lig grove. Alt er næsten dybt originalt. Eller hedder det: Næsten alt er dybt originalt?
Ok, når forlaget på bagsiden vælger at citere Times Literary Magazine side om side med At Tænke Sig, så må jeg ile med at sige, at der ikke var den ringeste forskel på de to blades anmeldelser. Tro mig, for en gangs skyld.

Poul Malmkjær
Adolphsvej 62 C
2820 Gentofte

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her