Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
11. december 1999

Foragt for borgerne
7. DEC. - "Men jeg vil skide på, hvor mange indsigelser der kommer, for det er et godt projekt." Citat Ole Hentzen (K) i Inf. 6. dec. om indsigelsesfristen for borgerne mod forslaget om et parkeringshus ved Kongens Nytorv.
Dermed viser han en dyb foragt for de borgere, han angiveligt repræsenterer. Hvordan kan Ole Hentzen vide, at intet kan flytte det projekt? Hvad nu hvis en eller flere borgere kan bevise eller sandsynliggøre, at projektet ikke er økonomisk holdbart? Er det så stadig godt?
Med sin udtalelse fortsætter Ole Hentzen den linje Borgerrepræsentationen har haft overfor borgernes indsigelser mod diverse projekter og besparelser det sidste års tid. En linje, der repræsenterer en 'Vi alene vide'-holdning, som får det til at vende sig inde i mig. Og Johannes Nymarks (S) begrundelse for at støtte forslaget er dog det mest vattede jeg i mine livsskabte dage har hørt. "Det er bedre at have bilerne nede under jorden, end at de kører rundt og leder efter en parkeringsplads i de små, tilstødende gader."
Nu troede jeg ellers lige, alle var blevet enige om, at det var bedst, hvis bilerne ikke befandt sig inde i byen, men udenfor den, og at det var derfor, vi skulle have en Havnetunnel.
Men okay, måske er der virkelig noget om, at Bygge- og Teknikborgmesteren har, undskyld mig meget, taget navn efter det, han har mellem ørerne.
Og én ting kan Hr Ole Hentzen være sikker på, uanset om han vil skide på det eller ej, der ligger en indsigelse fra mig mod et parkeringshus på Kongens Ny-torv pr. 31. dec. 1999.

Søren Skriver Tillisch
Rektorparken 1, 526
2450 Kbh. S

Narrefisse og skyld
7. DEC. - I virkeligheden er cockteaser et langt mere præcist udtryk for den blanding af seksuel pirring og nedkaldelse af arvesynden, som Susie Haxthausen beskriver i sit debatindlæg (Lolita er på mode, 3. dec.), men det har ikke samme smæld i dansk oversættelse som narrefisse.
Hvad vi nu end kalder det, så er det et ældgammelt spil S. H. fremlægger.
Det har været en konstituerende del af den psykologiske magtkamp mellem mænd og kvinder, længe før Freud gav det navn og oprindelse i den ødipale konflikt.
Det nye er den måde, det har erobret det offentlige rum, også når det drejer sig om små piger. Og så hele den ideologiske overbygning, feminismen har puttet på - 'det mandlige blik' og den dyriske mandlige seksualitet - som går ud på at fralægge sig ansvaret og projicere skylden over på manden.
Derfor er det befriende, at Susie Haxthausen så konsekvent trækker projektionen tilbage. Det er faktisk første gang under den postcoitale feminismes hærgen, at jeg har set nogen kvinde bare antyde, at kvinder har (med)ansvaret for noget som helst. Det er da en begyndelse.
Fork. af red.

Carsten Grolin
Bakkedraget 43
4534 Hørve

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her