Læsetid: 4 min.

To-nul-nul-nul

31. december 1999

Hvis vi kunne finde frem til en fælles definition af respekt for værdien af et stykke arbejde, ville det være en stor landvinding

Nytår
1999 har stået i skyggen af næste år - de magiske to-nul-nul-nul. Solformørkelsen i sommer var på mere end én måde blot et mørkt flash i sammenligning med År 2000-slagskyggen.
Nytåret er i forvejen en underlig størrelse, og det bliver bestemt ikke bedre af, at vi nu runder et årsskifte, et nyt tiår eller ligefrem et århundred- næ du, et årtusindsskifte. Er du så færdig! Jeg har altid haft et noget ambivalent forhold til disse nytårsaftener.
På den ene side er det en (sjælden?) lejlighed til at standse op og reflektere over tilværelsen, samfundsudviklingen, fællesskabet. På den anden side er der noget fundamentalt utrygt ved et nyt år - alting er nyt og uprøvet, vi skal begynde forfra på et nyt år uden at vide, hvad vi har i vente. Det er jo ikke stort anderledes end at møde på arbejde mandag morgen og starte på en ny uge. Selvom jeg med min fornuft godt kan se det groteske i det, er der følelsesmæssigt og kulturelt stor forskel på en ny uge og et nyt årtusind.

En fest truer
Den ultimative fest Så hysteriet kører for fulde gardiner: Den ultimative nytårsfest truer i horisonten, men hvor meget festligere, hyggeligere og fuldere kan den 'ultimative' fest egentlig blive? Passerer aftenen ikke bare revue i samme høje hast som andre festaftener? Talmagi og tidsbegreber?

Sentimentalt postyr
Med hovedrysten har jeg året igennem distanceret mig en smule fra dette lidt barnlige og sentimentale postyr. Herregud, jorden går da ikke under, fordi det bliver År 2000! Vi mennesker ser da ikke anderledes på tilværelsen, fordi det magiske årstal oprinder? Men alligevel bliver det anderledes: Vi mennesker er jo ikke rationelle størrelser.
Vi søger magien i tilværelsen og finder den i mange underlige ting: Tal har altid haft en egen magi, 7-9-13, nifoldigt leve, alle gode gange tre. Lotto har sin egen magi. Fødselsdage, datoer i det hele taget betyder enormt for os.
Så okay - jeg må nok indrømme, at jeg også efterhånden er blevet grebet af euforien, selvom jeg stadig ikke ved, hvad jeg skal bruge den til?
Jeg tænker på de afrikanske samfund, hvor hverken tids- eller datobegrebet er en naturlig del af kulturen. Hvor er de heldige - eller er de stakkels?! Hvad betyder År 2000 for en afrikaner, som kun kender sin fødselsdag som: Det skete tidligt om morgenen i regntiden, dengang baobabtræet i landsbyen kun var så højt som en lerklinet hytte. Tal og datomagien er for os vesterlændinge, hvad den sorte magi er for dem.
Vi leger med tal og fantaserer om datoer. Min mor og min far havde fødselsdag samme dag med seks måneders mellemrum. Jeg har fødselsdag samme dag som min søn med seks måneders mellemrum i de samme måneder. Mine to yngre brødre har fødselsdag samme dag med seks års mellemrum. Sidste år var jeg for første og eneste gang dobbelt så gammel som den ældste og tre gange så gammel som den yngste.

Solformørkelsen
Tilfældigt måske? Men fascinerende endda! Alle kan vi frembyde lignende eksempler. Når årsskiftet oprinder sender vi en tanke til vore kære. Dem, der er og dem, der var. Dem, vi mistede kom aldrig til at opleve årtusindskiftet, krigen i Kosovo, solformørkelsen og andre begivenheder, som har fyldt vores bevidsthed. Det er nu ikke fordi, jeg synes min mor specielt havde behøvet at få årtusindskiftet med. Jeg ville bare ønske, at hun stadig var her!
Går jorden under?
På tærskelen til årtusindskiftet tænker vi måske på, om verden går under, fordi vi runder - ligesom da folk troede, at jorden var flad, og man faldt ud over kanten, hvis man kom for tæt på. Vi tænker også på, hvordan det mon skal gå vore børn, som skal overtage denne højtindustrialiserede og meget usunde verden fra os.
Hvilke værdier skal vi ruste dem med, så de får et godt og værdigt liv? Hvordan vil det gå med freden i denne begavede verden af krig og ulykke?
Værdisæt til et nyt årtusind: Jeg tror på respekt, omsorg, ansvar og fællesskab. Trods et egoismens årti, vender udviklingen igen. Gode sunde værdier og humane holdninger vinder atter indpas i folks bevidsthed - langsomt men sikkert.
Trods samtidige højredrejningstendenser er populismens indre svinehund stadig nem at genkende, selv hvis den går i ulasteligt jakkesæt og mener de gamle og syge det godt.

Skynd dig langsomt
Fremtiden tilhører de mennesker, der kan sætte fællesskab og resultater over snæver ideologi og berøringsangst for at finde sammen om fælles fokalpunkter. Lad os skynde os langsomt
Jeg har et ønske til det nye år: At vi sammen genopdager langsommeligheden og dyrker den: Alting skal gå så rasende hurtigt, men vi bliver hverken lykkeligere eller rigere af det. Vi bliver syge, kvaliteten falder, overfladisk-heden vinder. Leonardo da Vinci kunne næppe have skabt Mona Lisa, hvis han havde skullet gøre det på en formiddag af hensyn til rentabiliteten.
Hvis vi kunne finde frem til en fælles definition af respekt for værdien af et stykke arbejde, ville det være en stor landvinding.
Nærhed, nærvær, omtanke, og respekten for det enkelte menneskes behov og forudsætninger, er det, der kræves for at 'kickstarte' det nye årtusind og fremme sund udvikling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu